Mecklenburg-Vorpommern

Tysk delstat Mecklenburg-Vorpommern
Delstatsflag	Delstatsvåben
Placering i Tyskland
Basisinformation
Hovedstad:	Schwerin
Delstatshymne eller motto:	MV tut gut
Areal:	23.180,14 km² (6.)
Indbyggertal:	1.687.107 (14.) (30. juni 2007)
Befolkningstæthed:	72,7 Indb. pr. km² (16.)
BNI:	31 € (2005)
Gæld:	10,7 € (2006)
Andel udlændinge:	1,85 % (2003)
Arbejdsløshed:	17,8 % (april 2007)
Website:	www.m-v.de
Politik
Ministerpræsident:	Erwin Sellering (SPD)
Regerende parti(er):	SPD og CDU
Fordeling i delstatsparlamentet (71):	partier og pladser i regering. eks: SPD 23 CDU 22 Linkspartei 13 FDP 7 NPD 6
Næste valgtermin:	2011
Stemmer i forbundsrådet:	3

Mecklenburg-Vorpommern (undertiden forkortet Meck-Pomm eller MV) er en delstat i Tyskland, der med et areal på 23.170 km² og 1,7 millioner indbyggere er Tysklands sjettestørste og tyndest befolkede delstat. Hovedstaden er Schwerin. Ministerpræsident er Erwin Sellering (SPD), der leder en koalitionsregering med CDU. Mecklenburg-Vorpommern grænser op til Slesvig-Holsten i vest, Polen i øst, Niedersachsen og Brandenburg i syd samt op til Danmark igennem havgrænse mod nord.

Staten blev dannet efter 2. verdenskrig ved at sammenlægge de historiske regioner Mecklenburg og Vorpommern. I 1952 indgik delstaten i DDR og blev opdelt i tre administrative områder. Den blev genetableret i forbindelse med Tysklands genforening i 1990.

Mecklenburg-Vorpommern er blandt andet kendt for sin kystlinje til Østersøen og for Mecklenburgische Seenplatte, der er den største gruppe sammenhængende søer og kanaler i Tyskland. Sammen med den øvrige natur gør det staten til en af de førende turistdestinationer i landet. Tre af Tysklands 14 nationalparker beliggende her, ligesom der er mange fredede naturområder.

Kulturelt har Mecklenburg-Vorpommern udviklet og bibeholdt en særegen regional kultur, som dog har visse ligheder med det øvrige Nordtyskland, f.eks. er der store lingvistiske og historiske fællestræk med Schleswig-Holstein. Byggestilen i byerne er hanseatisk; den samme, som man kan finde i en by som Lübeck samt i Estland og Letland. Der er mange gotiske murstenskirker opført i middelalderen i centrum af byerne, som typisk er opbygget omkring en eller flere markedspladser, hvor også byens kirke eller rådhus er placeret. Byerne er overvejende beliggende ved Østersøen eller ved de mange søer eller floder, fordi handelsbetingelserne var bedst her. To af Europas ældste universiteter, Universität Rostock og Greifswald Universitet, er beliggende i Mecklenburg-Vorpommern.

Landkreise og kreisfrie byer

12. juni 1994 blev 31 tidligere Landkreise omdannet til 12 nye. Seks kreisfrie byer beholdt deres status. 4. september 2011 blev antallet yderligere reduceret til 6 landkreise og 2 kreisfrie byer.

Inddeling efter 2011
Ny Landkreis eller kreisfrei by	Landsdel	Kreissæde	Tidlgere Kreise og kreisfreie byer	Indbyggere 31. december 2010	Areal km²
Rostock	Mecklenburg	-	-	202.735	181
Schwerin	Mecklenburg	-	-	95.220	131
Landkreis Mecklenburgische Seenplatte	Mecklenburg, teils Vorpommern	Neubrandenburg	Neubrandenburg, Landkreis Müritz, Landkreis Mecklenburg-Strelitz; Byerne Dargun og Demmin samt amterne Demmin-Land, Malchin am Kummerower See, Stavenhagen, Treptower Tollensewinkel fra Landkreis Demmin	272.922	5.468
Landkreis Rostock	Mecklenburg	Güstrow	Landkreis Bad Doberan, Landkreis Güstrow	216.189	3.421
Landkreis Ludwigslust-Parchim	Mecklenburg	Parchim	Landkreis Parchim, Landkreis Ludwigslust	218.362	4.750
Landkreis Nordwestmecklenburg	Mecklenburg	Wismar	Hansestadt Wismar, Landkreis Nordwestmecklenburg	160.423	2.117
Landkreis Vorpommern-Rügen	Vorpommern, teils Mecklenburg	Stralsund	Hansestadt Stralsund, Landkreis Nordvorpommern, Landkreis Rügen	230.743	3.188
Landkreis Vorpommern-Greifswald	Vorpommern, teils Mecklenburg	Greifswald	Hansestadt Greifswald, Landkreis Ostvorpommern, Landkreis Uecker-Randow; Amterne Jarmen-Tutow, Peenetal/Loitz fra Landkreis Demmin	245.733	3.927

Landkreise og kreisfrie byer 1994 - 2011

Landkreise:

1. Landkreis Bad Doberan, Bad Doberan (DBR)
2. Landkreis Demmin, Demmin (DM)
3. Landkreis Güstrow, Güstrow (GÜ)
4. Landkreis Ludwigslust, Ludwigslust (LWL)
5. Landkreis Mecklenburg-Strelitz, Neustrelitz (MST)
6. Landkreis Müritz, Waren (Müritz) (MÜR)
7. Landkreis Nordvorpommern, Grimmen (NVP)
8. Landkreis Nordwestmecklenburg, Grevesmühlen (NWM)
9. Landkreis Ostvorpommern, Anklam (OVP)
10. Landkreis Parchim, Parchim (PCH)
11. Landkreis Rügen, Bergen auf Rügen (RÜG)
12. Landkreis Uecker-Randow, Pasewalk (UER)

Kreisfrie Byer:

1. Greifswald (HGW)
2. Neubrandenburg (NB)
3. Rostock (HRO)
4. Schwerin (SN)
5. Stralsund (HST)
6. Wismar (HWI)

Største byer

By/ kommune	Landkreis	Indbyggere 31. december 2000	Indbyggere 31. december 2006
Rostock	kreisfri by	200.506	199.868
Schwerin	kreisfri by	101.267	96.280
Neubrandenburg	kreisfri by	73.318	67.517
Stralsund	kreisfri by	60.663	58.288
Greifswald	kreisfri by	54.236	53.434
Wismar	kreisfri by	47.031	45.182
Güstrow	Güstrow	32.323	31.083
Neustrelitz	Mecklenburg-Strelitz	23.333	22.152
Waren (Müritz)	Müritz	22.044	21.236
Parchim	Parchim	20.048	19.187
Ribnitz-Damgarten	Nordvorpommern	17.200	16.608
Bergen auf Rügen	Rügen	15.616	14.430
Anklam	Ostvorpommern	15.826	14.092
Ludwigslust	Ludwigslust	12.506	12.815
Demmin	Demmin	13.529	12.633
Wolgast	Ostvorpommern	13.747	12.359
Hagenow	Ludwigslust	12.272	12.178
Pasewalk	Uecker-Randow	12.873	11.856
Bad Doberan	Bad Doberan	11.515	11.375
Grimmen	Nordvorpommern	11.565	11.032
Grevesmühlen	Nordwestmecklenburg	11.080	10.945
Boizenburg/Elbe	Ludwigslust	10.654	10.756
Sassnitz	Rügen	11.637	10.747
Ueckermünde	Uecker-Randow	11.526	10.339
Torgelow	Uecker-Randow	11.449	9.909

Eksterne henvisninger

KNUT KAISER, THOMAS SCHCJKNECHT, WOLFGANG JANKE, KLAUS KJJOSS & BIJRKLIARD PREHN: "Geomorphologische, palynologische und archäologische Beiträge zur holozänen Landschaftsgeschichte im Müritzgebiet" (Hannover 2002; s. 15 - 32) (tysk)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mecklenburg-Vorpommern

Stub Denne artikel om Tysklands geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.