Mette Svart Kristiansen

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mette Svart Kristiansen (født 28. november 1966 i Slagelse) er en dansk arkæolog, der arbejder som lektor i historisk arkæologi på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.[1][2] Svart Kristiansen er kendt for sin forskning i landbebyggelsen i historisk tid med særligt fokus på bebyggelsesstrukturer og ressourceudnyttelse,[3][4][5] bygnings- og boligkultur i middelalder og nyere tid samt arbejdet med arkæologisk metodeudvikling og kulturarv.[6][7][8][9][10][11][12][13][14]

Gennem sin karriere har Svart Kristiansen arbejdet indgående med arkæologifagets udvikling på Aarhus Universitet, der gennem årene er forandret fra at være Afdeling for Middelalderarkæologi til i dag at være en integreret del af Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier.[15]

I dansk arkæologi er Svart Kristiansen særligt anerkendt for sit omfattende arbejde med den middelalderlige landbebyggelse, der tog sit udgangspunkt i hendes udgravninger og efterfølgende forskning i middelalderens Tårnby.[2] Svart Kristiansen er desuden projektleder i forskningsnetværket MIRUDA.[1]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Svart Kristiansen fik sin studentereksamen fra Slagelse Gymnasium i 1985. Samme år begyndte hun at læse middelalderarkæologi med suppleringsfag i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet, Moesgaard Campus.[1] I 1986 deltog Svart Kristiansen på sin første arkæologiske udgravning af en kirkegård og bybebyggelse i Holbæk for Museet for Holbæk og Omegn.[16] Siden da har Svart Kristiansen deltaget i en række udgravninger i løbet af studietiden og senere som underviser i forbindelse med uddannelsesgravninger ved Aarhus Universitet.[1] Dette har givet Svart Kristiansen erfaring med mange forskellige typer anlæg, udgravningsmetoder og bevaringsforhold. Hun har f.eks. udgravet en middelalderlig bykirkegård i Holbæk,[16] en stenkælder i Kalundborg, tykke bylag på torvet i Horsens og i byens gader,[17] Skjern voldsted, og en nedlagt gård i Fiskerup skov.[1][2][18][19]

I 1996 blev Svart Kristiansen cand.mag. med specialet En gård i Tårnby 1200-1500. En analyse af en gårdsenhed fra udgravningen i Tårnby landsby 1993-1994.[1][2] Det arkæologiske materiale til specialet stammede fra udgravninger i Tårnby i 1993-1994 (se nedenstående).

Fra 1996-1997 var Svart Kristiansen leder af udgravningen på Kongens Nytorv, København. Det var den første af mange store udgravninger forud for anlæggelse af Københavns Metro. Udgravningen var den første større undersøgelse af middelalderbyen Københavns befæstning, hvor den sydligste del af byens østlige vold og voldgrav og ældre bebyggelseslag blev undersøgt og dateret.[20][21][22]

Svart Kristiansen har arbejdet med arkæologifagets udvikling, som det afspejles i ændringerne fra Afdeling for Middelalderarkæologi 1971-2005, til Afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi i 2005,[23] Afdeling for Arkæologi 2012 og siden 2019 Afdeling For Arkæologi og Kulturarvsstudier.[15][24] Middelalder- og renæssancearkæologi studeres i dag under betegnelsen historisk arkæologi med inddragelse af nyeste tid.[25]

Svart Kristiansen har desuden været redaktør af tidsskriftet Danish Journal of Archaeology fra 2016-2022.

Svart Kristiansen er anerkendt for sit arbejde med nye metoder til at arbejde med den arkæologiske bebyggelse, hvilket hun har undersøgt gennem flere forskningsprojekter såsom:

Tårnbyudgravningen[redigér | rediger kildetekst]

Forud for anlæggelsen af Øresundsforbindelsen var Svart Kristiansen leder af en udgravning i Tårnby fra 1993-1994. Udgravningen var den første store udgravning af en middelalderlig gård med tykke, velbarede kulturlag siden Axel Steensbergs udgravninger i Store Valby 1945-1953.[26][27] Et kulturlag består af affald og andre spor efter menneskelig aktivitet, og findes bevaret som jordlag i de arkæologiske udgravninger.[28] Udgravningen af gården gav indblik i en række bygningstyper og et miljø, som sjældent er bevaret i det åbne, dyrkede land.[29] Udgravningen satte fokus på den middelalderlige gård - både potentialet i undersøgelser i de eksisterende landsbyer og i det åbne land. Svart Kristiansen bearbejdede siden materialet fra Tårnby i både sit speciale og sin ph.d.-afhandling.[1][30]

I forbindelse med fortolkningen af den komplicerede stratigrafi i Tårnby eksperimenterede Svart Kristiansen med udvikling af en ”seriematrix”, som i fortolkningsniveauet ligger mellem en traditionel Harris matrix (en) og en fortolket matrix med grupper/faser. Seriematrixen muliggjorde dels en komprimering af matrix uden at sløre den stratigrafiske kompleksitet, og at synliggøre en stor gruppe utolkelige kontekster, som ellers ville være upåagtede.[31]

Hågerupundersøgelserne[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks historiske og stadig beboede landsbyer er vanskelig tilgængelige for arkæologiske undersøgelser. I samarbejde med museumsinspektør Poul Baltzer Heide, Øhavsmuseet og studerende på Afdeling for Arkæologi, Aarhus Universitet på uddannelsesgravninger 2019-2020, afprøvede Svart Kristiansen en undersøgelsesmetode med 1m2 søgehuller spredt over landsbyen Hågerup.[32][33][34]

Gennem en kvantitativ analyse af systematisk indsamlet keramik blev tidsdybden i landsbyens topografiske udvikling undersøgt.[35] Denne arkæologiske metode har særligt fået opmærksomhed i Europa, efter Carenza Lewis (en) på denne måde har påvist Den Sorte Døds demografiske påvirkning på eksisterende og ikke blot nedlagte bebyggelser.[32][36][37]

MIRUDA - Middelalderens Rurale Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Svart Kristiansen er projektleder i forskningsnetværket MIRUDA, der står for Middelalderens Rurale Danmark.[38] I perioden 2018-2022 har der været afholdt konferencer i forskningsnetværkets regi. MIRUDA er sket i samarbejde med Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, Anders Hartvig, Museum Sønderjylland, Mette Klingenberg, Holstebro Museer og Charlotte Boje H. Andersen, Museum Thy. Svart Kristiansen er hovedredaktør af den efterfølgende publikationsserie.[39][40][41][42]

Medlem af[redigér | rediger kildetekst]

Udvalgte bøger[redigér | rediger kildetekst]

Mette Svart Kristiansen (red.) (2006). Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 87 88415 37 6

Mette Svart Kristiansen & Kate Giles (red.) (2014). Dwellings, Identities and Homes. European Housing Culture from the Viking Age to the Renaissance. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 88415 89 6

Mette Svart Kristiansen, Else Roesdahl & James Graham-Campbell (red.) (2015). Medieval Archaeology in Scandinavia and Beyond. History, trends and tomorrow. Aarhus: Aarhus University Press. ISBN 978 87 7124 378 9

Udvalgte artikler[redigér | rediger kildetekst]

Her vises et mindre udvalg af Svart Kristiansens nyeste artikler. Resten er tilgængelige på hendes Pure-profil.

  • Mette Svart Kristiansen (2023). ”Household goods of late medieval peasants in Denmark”. Ruralia, 14, s. 145-156. ISBN 78-04-6427-060-0
  • Mette Svart Kristiansen (2023). ”Tradition und Innovation bei Höfen des 19. Jahrhunderts in Dänemark: Agrargeschichte erzählt durch die Hofgebäude”. I: Wolfgang Rüther, Thomas Spohn & Babette Tewes (red). Bauernhausforschung als Agrargeschichte : Begleitband zur Tagung des Arbeitskreises für ländliche Hausforschung in Nordwestdeutschland im Freilichtmuseum Molfsee 2021. s. 103-124. Kiel: Verlag Ludwig. ISBN 978-3-86935-419-1 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.
  • Mette Svart Kristiansen (2022). ”Bäuerliche Baukonstruktionen in Dänemark von ca. 1050 bis 1800”. I: Bernd Adam, Thomas Eißing, Herbert May, Anja Schmid-Engbrodt & Heinrich Stiewe (red). Fachwerk in Europa. s. 261-273. Michael Imhof Verlag. ISBN 978-3-7319-0715-2
.. flere artikler
  • Mette Svart Kristiansen (2022). ”Landskaber og strategier: Sociale miljøer og identitet: en introduktion til MIRUDA 2021”. I: Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø & Anders Hartvig (ref). Landskaber og strategier : sociale miljøer og identitet. Aarhus: Jysk Arkæologisk Selskab. s. 7-16. ISBN 978-87-93423-84-8
  • Mette Svart Kristiansen, Poul Baltzer Heide, Cristoffer J.S. Frederiksen, Charlotte Marie Brühe Jensen (2021). ”Den historiske landsby i tid og rum. Et pilotprojekt i Hågerup”. I: Mette Svart Kristiansen & Lars Christian Bentsen (red). Landbebyggelsens struktur. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, 120. s. 89-98. ISBN 978-87-93423-70-1
  • Mette Svart Kristiansen (2019). ”Gård og toft i Danmarks middelalder: Arkæologisk rekonstruktion af tid og rum”. I: Mette Svart Kristiansen & Charlotte Boje H. Andersen (red.). Bygning og bolig, gård og toft: Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. s. 11-22. ISBN 978 87 93423 42 8

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l Svart Kristiansens forskerprofil på Pure
  2. ^ a b c d Videointerview
  3. ^ Mette Svart Kristiansen (2013). “Studies on tofts, peasants and hierarchies in medieval rural Denmark – some comments from an archaeological perspective”. I: J. Klápstê (red.). Hierarchies in rural settlements. Tournhout: Brepols Publishers, s. 313-327. ISBN 978-2-503-54517-2
  4. ^ Mette Svart Kristiansen & L.C. Bentsen (2021). ”Den middelalderlige landbebyggelses struktur. En introduktion til MIRUDA 2019”. I: Mette Svart Kristiansen og L.C. Bentsen (red.). Landbebyggelsens struktur. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 9342 370 1
  5. ^ Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø & Anders Hartvig (2022). ”Landskaber og strategier. Sociale miljøer og identitet. En introduktion til MIRUDA 2021. I: Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø & Anders Hartvig (red.). Landskaber og strategier. Sociale miljøer og identitet. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 9342 384 8
  6. ^ Mette Svart Kristiansen (2023). ”Bønders bohave og materielle strategier. En analyse af salshusets inventar i Skast Herreds tingbøger 1636-1640”. Landbohistoriske tidsskrift 2022-23, s. 9-144. ISSN 1904-8033
  7. ^ Mette Svart Kristiansen (2023). “Household goods of late medieval peasants in Denmark”. I: C. Tente og C. Theune (red). Household goods in the European Medieval and Early Modern Countryside. Leiden: Sidestone Press, s. 145-156. ISSN 2566-0071
  8. ^ Mette Svart Kristiansen (2023). „Tradition und Innovation bei Höfen des 19. Jahrhunderts in Dänemark: Agrargeschichte erzählt durch die Hofgebaude“. I: W. Rüther, T. Spohn og B. Tewes (red.). Bauernhausforschung als Agrargeschichte. Begleitband zur Tagung des Arbeitskreises für ländliche Hausforschung in Nordwestdeutschland im Freilichtmuseum Molfsee 2021. Kiel: Verlag Ludwig, s. 103-124. ISBN 978-3-86935-419-1 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.
  9. ^ Mette Svart Kristiansen (2022). „Bäuerliche Baukonstruktionen in Dänemark von ca. 1050 bis 1800“. I: B. Adam, T. Eißing, H. May, A. Schmid-Engbrodt og H. Stiewe (red.). Fachwerk in Europa. Michael Imhof Verlag, 261-273. ISBN 978-3-7319-0715-2
  10. ^ Mette Svart Kristiansen (2019). ”Gård og toft i Danmarks middelalder på tværs af tid og rum”. I: Mette Svart Kristiansen og C.B.H. Andersen (red.). Bygning og bolig, gård og toft. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 93423 42 8
  11. ^ Mette Svart Kristiansen, Annemette Kjærgaard & Anders Hartvig (2016). ”Objekttilpasningsparathed, tak! Forundersøgelser af landbebyggelse fra middelalder og nyere tid”, Arkæologisk Forum 34, s. 11-16. ISSN 1399-5545 Link til artikel
  12. ^ Mette Svart Kristiansen, L. Madsen & M. Andersen. ”De arkæologiske strategier. Den Middelalderlige landbebyggelse 1050-1536 e.Kr.” Slots- og Kulturstyrelsen. Link til de arkæologiske strategier for den middelalderlige landbebyggelse
  13. ^ Mette Svart Kristiansen (2011). ”Bygninger – i krydsfeltet mellem æstetik og kulturhistorie”. Arkæologisk Forum 24, s. 27-31. ISSN 1399-5545 Link til artikel
  14. ^ Sune Jørgensen (2020). ”Den sorte død. Arkæologer graver i fynske baghaver”. Tv2Fyn. Link til artikel
  15. ^ a b Om afdeling for arkæologi og kulturarvsstudier
  16. ^ a b Else Asmussen (1997). Ahlgade 15-17, Holbæk: en arkæologisk og historisk undersøgelse fra 1200 til nutiden / 15-17 Ahlgade, Holbæk: archaeology and history from 1200 AD until the present day. ISBN 8787483319
  17. ^ O. Schiørring (2000). "En middelalderby forandrer sig – hovedresultater fra 10 års udgravninger i Horsens. KUML, s. 113-149. DOI https://doi.org/10.7146/kuml.v2000i14.114019
  18. ^ Jan Kock & Mette Svart Kristiansen (2010). ”Skjern Slot. En undersøgelse af en borg og dens omgivelser gennem middelalder og renæssance”. KUML 2000, s. 129-177. DOI https://doi.org/10.7146/kuml.v59i59.24535
  19. ^ T.L. Jakobsen & R. Toft (2021). ”Nye historier om gamle dage- en udgravning ved Fiskerup”. Stavn. Beretninger og historier fra Faaborg-egnen, s. 5-9. ISSN 0904-3683
  20. ^ Mette Svart Kristiansen (1999). ”En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv? Fra myte til indicium”, s. 100-116. I: H. Gautier, Bi Skaarup, K. Gabrielsen, Mette Svart Kristiansen & T. Ejlersen (red). Historiske meddelelser om København. ISBN 87-89457-13-7 Link til bogen som pdf
  21. ^ Mette Svart Kristiansen (1999). ” Den middelalderlig bybefæstning på Kongens Nytorv”, s. 154-177. I: H. Gautier, Bi Skaarup, K. Gabrielsen, Mette Svart Kristiansen & T. Ejlersen (red). Historiske meddelelser om København. ISBN 87-89457-13-7 Link til bogen som pdf
  22. ^ Mette Svart Kristiansen (1999). ” Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv”, s. 183-201. I: H. Gautier, Bi Skaarup, K. Gabrielsen, Mette Svart Kristiansen & T. Ejlersen (red). Historiske meddelelser om København. ISBN 87-89457-13-7 Link til bogen som pdf
  23. ^ Mette Svart Kristiansen (2006). ”Renæssance, arkæologi – og bønder”. I: Ole Høiris og Jens Vellev (red.). Renæssancens verden. Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s. 473-490. ISBN 87 7934 227 2
  24. ^ Mette Svart Kristiansen (2015). ”The future for the past”. I: Mette Svart Kristiansen, Else Roesdahl og James Graham-Campbell (red.). Medieval Archaeology in Scandinavia and Beyond, History, trends and tomorrow. Proceedings of a conference to celebrate 40 years of medieval archaeology at Aarhus University, 26-27 October 2011. Aarhus: Aarhus University Press, s. 57-72. ISBN 978 87 7124 378 9
  25. ^ Mette Svart Kristiansen (2018). ”Reformation, tro og arkæologi: Konfessionalisering som arkæologisk arbejdsmark?” Arkæologisk Forum 38, s. 3-6 ISSN 1399-5545 Link til artikel
  26. ^ Axel Steensberg & J.L. Østergaard Christensen (1974). Store Valby. Historisk- arkæologisk undersøgelse af en nedlagt landsby på Sjælland. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. København. ISBN 8773040223
  27. ^ Mette Svart Kristiansen (2006). ”Axel Steensbergs udgravning i Store Valby set med nutidens øjne. En analyse og dekonstruktion af de arkæologiske metoder og resultater”. Aarbøger for Nordisk Oldskyndighed og Historie, s. 143-170.
  28. ^ Om kulturlag
  29. ^ De arkæologiske strategier for middelalderlig landbebyggelse
  30. ^ Mette Svart Kristiansen (red.) (2006). Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 87 88415 37 6
  31. ^ Mette Svart Kristiansen (2004). ”Serie-matrix. Et redskab til bearbejdning og formidling af stratigrafi”. META 2004(2), s. 31-43. Link til artikel
  32. ^ a b Caranza Lewis' metode
  33. ^ ØHM 1300. Haagerup Grusgrav. Beretning 2019. Link til beretningf
  34. ^ Danmarks Kirker. Svendborg Amt. Hågerup Kirke. 2022, s. 3392-3396. Om Haagerup Kirke
  35. ^ Mette Svart Kristiansen, Poul Baltzer Heide, , C.J.S. Frederiksen & M. Brühe Jensen (2021). ”Den historiske landsby i tid og rum. Et pilotprojekt i Hågerup”. I: Mette Svart Kristiansen og L.C. Bentsen (red.), Landbebyggelsens struktur. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab, s. 89-98. ISBN 978-87-9342370-1
  36. ^ Carenza Lewis (2016). “Disaster recovery: New archaeological evidence for the long-term impact of the 'calamitous' fourteenth century”. Antiquity 90 (351), s. 777-797. DOI: 10.15184/aqy.2016.69
  37. ^ S. Schlosser Schmidt (2016). ”Pest i middelalderen”. Om middelalderens pest
  38. ^ Om MIRUDA
  39. ^ Mette Svart Kristiansen & Charlotte Boje Andersen (red.) (2019). Bygning og bolig, gård og toft. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 93423 42 8
  40. ^ Mette Svart Kristiansen & L.C. Bentsen (red.) (2021). Landbebyggelsens struktur. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 9342 370 1
  41. ^ Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø & Anders Hartvig (red.) (2022). Landskaber og strategier. Sociale miljøer og identitet. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 978 87 9342 384 8
  42. ^ Mette Svart Kristiansen & Mette Klingenberg (red.) (2024, in press). Metoder. Middelalderens rurale Danmark. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab.
  43. ^ Om Det Arkæologiske Udvalg
  44. ^ Om Forskningscentret Centrum
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mette_Svart_Kristiansen&oldid=11715293"