Michail Bulgakov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Michail Afanasevitj Bulgakov
Michail Bulgakov

Michail Bulgakov

Område: Russisk litteratur
Født: 15. maj 1891
Kijev, Russiske Kejserrige
(i det nuværende Ukraine)
Død: 10. marts 1940 (48 år)
Moskva, Sovjetunionen
(i den nuværende Russiske Føderation)
Genre(r): Satire, fantasy, science fiction, historiske romaner
Kendt(e) værk(er): Fatale æg og Mesteren og Margarita

Michail Afanasevitj Bulgakov (15. maj 1891 i Kijev - 10. marts 1940 i Moskva) var en russisk forfatter. Bulgakov var ældste søn af en teologiprofessor. Han uddannede sig til læge, men arbejdede størstedelen af sit liv som forfatter i Moskva. Mens han levede, var han mest kendt som dramatiker, men i eftertiden huskes han mest for romanen Mesteren og Margarita.

Fra revolutionen og frem til midten af 1920'erne skrev han en lang række – ofte humoristiske – fortællinger og føljetoner for forskellige aviser og blade, særligt for jernbanearbejdernes blad Gudok. Nogle af fortællingene er næsten lige så lange som romaner, og kan henregnes til genren som på russisk kaldes povest'. I 1925 blev et udvalg af hans fortællinger udgivet i tidsskriftet Nedra under titlen Diaboliade. Heriblandt den kendte satiriske science fictionfortælling Fatale æg, som er udgivet på dansk.

Mange af fortællingene i Diaboliade regnedes ikke for at være politisk korrekte[Kilde mangler] og myndighederne ønskede ikke at Bulgakov skulle udvikle sit forfatterskab[Kilde mangler]. Da han samme år tillige leverede manuskriptet til den satiriske fortælling Hundehjertet, slog censuren til. Fortællingen blev ikke udgivet, og blev ikke trykt før i 1987, under glasnost. Dermed blev Diaboliade den eneste bog Bulgakov fik udgivet i sin levetid.

I stedet fik Bulgakov tilbudt stillingen som direktør ved Moskvas kunstneriske teater. De næste år arbejdede han som dramatiker og regissør; mest kendt er hans dramatisering af Nikolaj Gogols roman Døde sjæle.

De sidste ti år af sit liv skrev han på den roman som af mange betragtes som hans hovedværk, Mesteren og Margerita. Denne roman med sit Faustmotiv regnes som et vigtig værk i det 20. århundredes litteratur.

En stor del af Bulgakovs forfatterskab indeholder fantastiske og groteske motiver, og læses som satiriske kommentarer til de mange økonomiske, politiske og idemæssige udskejelser under Sovjetstatens tidlige periode.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]