Natsværmere og sommerfugle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Natsværmere og sommerfugle ?
Celastrina argiolus
Celastrina argiolus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Underrække: Hexapoda (Seksbenede dyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera

Natsværmere og sommerfugle (Lepidoptera) er en orden af natsværmere og sommerfugle. Ordet lepidoptera kommer fra oldgræsk og betyder "skællede vinger".

Ordenen er meget omfangsrig med mere end 165.000 arter inddelt i 127 familier.

Sommerfuglene adskiller sig fra natsværmerne ved at have kølleformede følehorn. Begge har små overlappende skæl på vinger og krop samt mangeleddede følehorn.

Folklore[redigér | redigér wikikode]

Sommerfuglene indgår i en lang række af sagn og betydninger i de gamle og nuværende kulturer.

I det gamle Grækenland var sommerfuglen den form, som sjælen fløj bort fra legemet i, når man døde. Det gamle græske symbol for sjælen var Psyche – en pige med sommerfuglevinger.

I Mexico har man i Tula (hovedstad for toltekerne) fundet en statue af en kriger med et billede af en sommerfugl på sin brystplade. Sommerfuglen menes derfor at have været et symbol for de toltekiske krigere, måske som et symbol for et kort, men herligt liv.

Generelt er der ud over i Mexico en lang række udsmykninger af sommerfugle i de tidligere civilisationers bygningsværker. Aztekerne (1200-1525) dyrkede også en sommerfuglegud.

I Sagnet om Etain, et gammelt sagn fra Irland, fortælles der om Etain, der blev forvandlet til en vandpyt af sin første kone (Han havde giftet sig med en anden kvinde). I vandpytten kom en larve til live, og den blev forvandlet til en smuk sommerfugl, der herefter blev beskyttet og vogtet af guderne.

I det gamle kinesiske eventyr (om Zhu Yingtai og Liang Shanbo) bliver begge de to hovedpersoner forenet som sommerfugle, efter at de begge er døde af ulykkelig kærlighed.

Dette tema med sommerfugle og ulykkelig kærlighed ses også i operaen Madame Butterfly af Puccini.

I malerkunsten i 1800-tallet var sommerfuglene inspiration til en lang række malerier, som portrætterede dem som små feer med menneskelegemer og sommerfuglevinger.

Også i litteraturen indgår sommerfuglen som inspirationskilde. I Lewis Carolls eventyr om Alice i Eventyrland er det en piberygende larve, der fortæller Alice om det at ændre størrelse.

Klassifikationssystem[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugle og natsværmere har ikke et alment accepteret klassifikationssystem. Alt efter kilde vil der derfor være anvendt forskellige systemer og varierende sprogbrug. Enkelte sommerfuglearter har også haft flere forskellige videnskabelige navne.

På Wikipedia er beskrivelserne af udseende med mere for henholdsvis sommerfugle og natsværmere placeret under disse respektive opslagsord.

Betegnelserne dagsommerfugle, småsommerfugle med flere anvendes også, og der er under disse navne også kort beskrevet, hvad disse betegnelser normalt dækker over.

Vær opmærksom på, at en lang række af de klassifikationssystemer, der fremgår af diverse materiale, vil være hypoteser, som ikke er blevet endeligt afprøvet ved strengt videnskabelige biologiske metoder.

Tabeloversigterne er endvidere udarbejdet med de primære klassifikationskategorier, men det er ikke ualmindeligt, at sommerfugle opdeles i over- og underfamilier samt i slægter.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Cydia triangulella

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: