Dagpåfugleøje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Dagpåfugleøje ?
4. August 2005. Foto: Darkone
4. August 2005.
Foto: Darkone
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie: Nymphalidae (Takvingefamilien)
Slægt: Inachis
Art: io
Videnskabeligt artsnavn
Inachis io
Linnaeus 1758

Dagpåfugleøje (Inachis io) lever på åbne og solrige steder i skovområder, træbevoksede bredder, fugtige enge, brakmarker, beskyttede kløfter med buske og små træer. De første sommerfugle ses allerede i starten af marts. De første nye eksemplarer dukker op omkring 20. juli. I september bliver der færre sommerfugle, nu finder de steder at overvintre. Dagpåfugleøjen kan vandre over forholdsvis store afstande – op til flere hundrede kilometer, derfor kan man af og til møde den på Færøerne, selvom den ikke almindeligvis er hjemmehørende der. Dagpåfugleøjen har et ekstra kort på hånden over for fjender ud over de store forvirrende øjepletter på vingerne. Sommerfuglen kan sige lyde! Ved at gnide bagvingerne mod forvingerne kan den frembringe en hidsig hvæsen og lavfrekvente lyde, der skræmmer fjender som mus og flagermus.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Dagpåfugleøjen hedder dagpåfugleøje fordi den har pletter der ligner øjne, på vingerne. Sommerfuglens farver minder om påfuglehannens, når han slår halen ud. Sommerfuglen kan ikke forveksles med nogen sommerfuglearter i hele verden. Dagpåfugleøjens vingeundersider er knapt så spraglede. Her er den dominerende farve mørkt gråbrun, uden de store pletter eller prikker, farven minder lidt om meget mørk bark. Vingefanget er meget variabelt, det ligger mellem 40-60 mm.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Dagpåfugleøjen har kun en enkelt generation pr. år. Æggene lægges på stor nælde eller humle og klækkes omkring 2 uger senere. Efter 2-5 uger er larven udvokset og forpuppes. Efter et par uger klækkes puppen. Sommerfuglen overvintrer som voksent individ. Den overvintrer på kølige og mørke steder som f.eks. hule træer, brændestabler, skure, spalter i sten og stengærder.

Foderplanter[redigér | redigér wikikode]

Larven lever mest af brændnældeblade, de voksne dagpåfugleøjer suger nektar af forskellige blomster, f.eks. tidsler (kærtidsel, agertidsel og burre), hjortetrøst, mælkebøtte og pil og sommerfuglebuske i haver.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: