Nexø
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Nexø |
|
|---|---|
| Købstadsvåben | Kommunevåben |
| [[Billede:|115px|center]] | |
| Nexø Kirke | |
| Overblik | |
| Land: | Danmark |
| Motto: | {{{motto}}} |
| Borgmester: | Bjarne Kristiansen |
| Region: | Region Hovedstaden |
| Kommune: | Bornholms Regionskommune |
| Sogn: | Nexø Sogn |
| Grundlagt: | ? |
| Postnummer: | 3730 |
| Demografi | |
| Byens indbyggertal: | 3.867 (2007) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| I kommunen: | 43.040 (2007) |
| - Areal: | 588,53 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde OHO: | m. |
| Hjemmeside: | www.nexoe.ws |
| Oversigtskort | |
Nexø er en by i Nexø Sogn på Bornholms østkyst. Med sine 3.867 indbyggere (2007) [1] er byen Bornholms næststørste. Nexø er præget af den store fiskerihavn, som blev kraftigt udbygget i 1980'erne, men siden da er erhvervsfiskeriet gået kraftigt tilbage, og der er nu kun få fiskefartøjer hjemmehørende i byen. Turismen trives til gengæld, og det ses blandt andet af, at der i sommerhalvåret er færgeforbindelse til Polen.
Forfatteren Martin Andersen Nexø, som flyttede til Nexø med sin familie i 1877, tog navn efter byen.
I Nexø ligger Bornholms Glas- og Keramikskole og Nexøs gamle røgeri.
[redigér] Historie
Nexø blev købstad i 1346. Byen var på det tidspunkt ikke stort andet end et fiskerleje med lidt handel.
Kirken: Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå kirkens alder. Måske er den ældste del fra 1300-tallet. Oprindeligt var kirken blot et kapel, indviet til sømændenes skytshelgen Sct. Nicolai. Murene blev 1730-31 forhøjet med 4 alen (ca.2 meter) og vinduerne fik den nuværende størrelse. Tårnet er fra 1500-tallet. Spiret med det løgformede kobbertag er sat op i 1910. Der var et lignende spir fra 1620 til 1797. Våbenhuset på sydsiden af kirken og ligkapellet på nordsiden er fra 1700-tallet. Det nordre sideskib er tilbygget i 1760.
Nexøs indbyggertal har gennem tiderne udviklet sig således:
- 1801: 1274
- 1850: 1403
- 1901: 2523
- 1930: 2819
- 1950: 3280
- 2007: 3867
Fra naturens hånd er Nexø ikke nogen særlig god havneby, men i takt med at behovet for udførsel af varer fra byen steg, forbedrede og udbyggede man havneanlægget. Allerede i 1700-tallet var der behov for udførsel af temmelig store og tunge varer, nemlig sandsten fra det i 1754 åbnede Frederiks Stenbrud. Herfra blev der leveret sten til Frederiksstadens palæer og til gravsten og monumenter som f.eks. Frihedsstøtten i København.
En tørdok blev anlagt i 1892, hvilket var en kraftig forbedring af byens havnefaciliteter.
Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø ligesom Rønne ramt af et voldsomt russisk luftbombardement, der efterlod ca. 750 af byens ca. 900 huse helt eller delvist smadret. Derfor præges især området omkring havnen og torvet af byggeri fra slutningen af 1940'erne, mens der længere fra bymidten stadig kan findes hyggelige bymiljøer med ældre bindingsværkshuse.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Kilder
| Stub Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |

