Martin Andersen Nexø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Martin Andersen Nexø
Aktiv 20. århundrede
Martin Andersen Nexø

Fotografisk portræt fra 1908 taget af ukendt fotograf.

Område: Dansk litteratur
Født: 26. juni 1869 i Christianshavn, København[1][2]
Død: 1. juni 1954 (84 år) i Dresden Tyskland
Genre(r): Romaner, noveller
Kendt(e) værk(er): Pelle Erobreren
Litterær bevægelse: Det folkelige gennembrud

Martin Andersen Nexø (26. juni 1869Christianshavn i København1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter.

Som otteårig flyttede han med sin familie til Bornholm. Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum. Navnet Nexø blev føjet til hans efternavn fra den bornholmske by.

Som voksen boede han i Espergærde.

Martin Andersen Nexø var i sin levetid måske mere anerkendt uden for landets grænser end i sit fædreland, idet hans bøger om de fattige og undertrykte blev specielt efterspurgte i Øst-Tyskland og Sovjetunionen. Han er dog med på den liste med forfattere som eleverne skal stifte bekendtskab med i gymnasiet. Mens han på kulturkanonen kun er repræsenteret i forbindelse med filmene Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren.

Han var ikke blot forfatter, men deltog også aktivt i politik. Først som socialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Han flyttede sent i livet til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her er bl.a. et gymnasium opkaldt efter ham. Han opgav aldrig sin støtte til Stalins diktatur.

Blandt hans hovedværker er Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn 1917-21. Begge disse romaner blev filmatiseret. Filmen Pelle Erobreren, der dog kun dækker første bind af romanens fire bind, er instrueret af Bille August, og den fik en Oscar i 1989 som bedste udenlandske film. Desuden hans biografi i fire bind: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende

Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Noveller[redigér | redigér wikikode]

  • En lønningsdag, 1896
  • Tyvetøs, 1901
  • Idioten!, 1909
  • Den evige jøde, 1913
  • Ulven og fårene, 1915
  • Gårdsangeren, 1916
  • Murene, 1918
  • Når nøden er størst, 1926

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

  • Æresborger: i Allensbach am Bodensee
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: Kulturbund, Berlin
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: The PEN Club, London
  • Æresmedlem af den danske afdeling af PEN-klubben: Ærespræsident
  • 1945 Æresmedlem af Dansk Forfatterforening
  • 1945 Æresmedlem af udenlandsk forening: Norsk Forfatterforening
  • 1949 Æresdoktor: Leipzig Universitet
  • 1949 Æresdoktor: Universitetet i Greifswald
  • 1952 Æresbolig: en kreds af venner har købt Martin Andersen Nexøs hus i Søllerød, og vil indrette det til æresbolig for forfatteren
  • 1953 Æresborger: i Dresden

Han har fået opkaldt flere veje og pladser efter sig i Tyskland og Danmark.

Tyskland
Martin-Andersen-Nexö-Straße i Magdeburg, Dresden, Erfurt, Sondershausen, Weimar, Ribnitz-Damgarten, Stralsund, Neustrelitz. Martin-Andersen-Nexö-Ring i Rostock og Martin-Andersen-Nexö-Platz i Greifswald.
Danmark
Andersen Nexø vej i Nexø og Søborg.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jørgen Haugan, Alt er som bekendt erotik, Gad, 1998. ISBN 87-12-03291-3. Biografi.
  • Børge Houmann: "Martin Andersen Nexø og hans samtid" I-III (1982-88)
  • Henrik Yde: "Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv" I-II (1991).

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]