Nytestamentlige apokryfer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De nytestamentlige apokryfer er – direkte oversat – skrifter af tvivlsom oprindelse.

Udtrykket bruges normalt om skrifter, der er samtidige med Bibelens skrifter, men ikke indeholdt i denne af forskellige årsager.

De nytestamentlige apokryfer er kristne (ofte gnostiske) skrifter, som ikke anerkendes som en del af det nye testamente, men som i en del ting ligner de nytestamentlige skrifter og hvoraf visse faktisk i oldkirken blev regnet for kanoniske.

De store kristne trosretninger er i det store og hele enige om, hvilke skrifter, der indeholdes i Det Nye Testamente.

Normalt er der 4 kriterier, der skal være opfyldt, for at et skrift ikke er apokryft, men hører med til Den bibelske kanon:

  • Apostolsk oprindelse (Tillægges en af de 12 apostle eller deres nære omgangskreds).
  • Overensstemmende indhold (Hændelser og synspunkter, der følger de øvrige godkendte skrifter).
  • Bredt accepteret (Anerkendt af alle betydende kristne samfund i det fjerde århundrede).
  • Liturgisk brugt af de tidlige kristne samfund.

Apokryfe evangelier (et udvalg)[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]