Osama bin Laden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Usāmah bin Muḥammad bin `Awaḍ bin Lādin
(arabisk: أسامة بن محمد بن عوض بن لادن)
10. marts 19572. maj 2011 (54 år)
Latest portrait of Osama bin Laden-2.jpg
Fødested Riyadh, Saudi-Arabien
Dødssted Abbottabad, Pakistan
Militære slag Sovjetiske invasion af Afghanistan
Krigen mod terrorisme

Osama bin Mohammed bin Awad bin Laden (ʾUsāmah bin Muḥammad bin ʿAwaḍ bin Lādin) (10. marts 1957 i Riyadh2. maj 2011 lokal tid, i Abbottabad), bedre kendt som Osama bin Laden (أسامة بن لادن) var en saudiarabisk terrorist, der var leder af det arabiske Al-Qaeda-netværk og som sådan var mistænkt for at stå bag en række terroraktioner mål, herunder terrorangrebet 11. september 2001.

Osama bin Laden kritiserede muslimske regimer som ikke opfyldte hans krav til rettroenhed, heriblandt hans eget hjemland Saudi-Arabien, blandt andet for at tillade tilstedeværelsen af amerikanske militære styrker siden 1990, hvilket han omtalte som Okkupation af hellig jord.

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Bin Laden stammede fra en familie af entreprenører tæt knyttet til den saudiske kongefamilie. Han studerede religion, ingeniørvidenskab, økonomi og forretnings administration ved kong Abdulaziz-universitetet i Saudi-Arabien., samtidig med at han var med i ledelsen af familiens virksomheder. Hans stærke religiøse overbevisning fik ham i 1973 til at slutte sig til de lokale islamiske grupper, og i 1979 drog han til Afghanistan, efter at det daværende Sovjetunionen havde invaderet landet.

Osama bin Laden var søn af forretningsmanden Mohammed bin Awad bin Laden. Han var den syttende ud af hans fars 52 børn. Han deltog i 1980'erne som guerillasoldat under den afghansk-sovjetiske krig. Der ledede han Maktab al-Khadamat, som han senere opløste efter at han grundlagde netværket al-Qaeda, en organisation som forsøger at opprette et muslimsk kalifat. Et religiøst syn som kaldes salafisme er blandt ideologierne, og som er et syn som mener at den muslimske verden skal renses og finde tilbage til sine rødder[Kilde mangler]. Det oprinnelige formålet var at kæmpe mod den sovjetiske okkupation af Afghanistan, og de modtog støtte fra ISI og senere også fra CIA.

Han var med i kampene mod besættelsesmagten og oprettede træningslejre, som bl.a. blev finansieret af amerikanske økonomiske midler. Her bevæbnede han arabiske frivillige og finansierede deres rejse til Afghanistan. Det var i denne periode han formodes at have opbygget forbindelser til arabiske bevægelser i dele af den muslimske verden.

Efter at Osama bin Laden i et samarbejde med USA og forskellige islamiske bevægelser havde været aktivt medvirkende til at fordrive russerne fra Afghanistan, var han ikke længere til så stor nytte for USA som under den sovjetrussiske besættelse. Dette var formentlig medvirkende til, at USA afskar forbindelsen til bin Laden, som derefter alene havde islamiske alliancer.

Osama bin Laden var mistænkt for at finansiere en serie bombedrab over de senere år, fx mod USA's ambassade i Nairobi, Kenya den 7. august 1998. Han menes at stå bag en række omfattende foreninger: Den Internationale Islamiske Front, Den islamiske Hær og Al-Qaeda.

Efter angrebene mod ambassaderne i Nairobi og Dar es-Salaam i 1998 affyrede USA omkring 100 cruise-missiler mod nogle baser i Afghanistan og mod en lægemiddelfabrik i Sudan i Nordøstafrika. Missilerne gjorde ingen større skader på baserne. Under angrebene blev der benyttet bomber eller kaprede fly som bevidst blev styrtet i mål på land.

Et år efter kunne den arabiske tv-kanal Al-Jazeera den 9. august 1999, fortælle at to militærfly fra USA var landet i Pakistan med kommandostyrker, der skulle slå til mod Osama bin Laden og hans terrornetværk.

Familien tog i 1994 offentligt afstand fra ham, og senere tog myndighederne i Saudi-Arabien hans statsborgerskab fra ham.

I 1974, i en alder af 17, giftede han sig med sin første kone, Najwa Ghanem. Senere giftede han sig med fire andre kvinder og blev skilt fra en af dem. Han var far til mindst 24 børn, hvoraf hans første kone har født elleve af børnene, syv drenge og fire piger.

Navn [redigér]

Navnet transkriberes blandt andet som Osama bin Laden på engelsk, Oussama ben Laden på fransk. Andre former er, Bin Ladin eller Binladin[1].

11. september 2001 [redigér]

Efter terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i USA blev mistanken rettet mod Osama bin Laden og hans Al-Qaeda netværk. Den 20. september opfordrede et råd af afghanske religiøse ledere Talibanstyret til at anmode bin Laden om at forlade Afghanistan. Det må dog konstateres, at Osama bin Laden tog afstand fra at være involveret i angrebet på World Trade Center den 11. september, og det holdt han fast på, indtil USA hævdede, at de havde fundet videobånd, hvor han angiveligt hævdes at deltage og selv udtale, at han stod bag. Det var til hans død uafklaret, hvorfor Osama bin Laden først nægtede at stå bag 11. september, når han ellers altid havde været meget hurtigt ude med at erklære sig selv og sin organisation ansvarlig, men det er sandsynligt at han først ville afvente reaktionerne.

I årene efter 11. september-angrebet stod bin Laden øverst på FBI's liste over efterlyste personer, og organisationen havde sat en dusør på op til $25 millioner for informationer, som kunne føre til hans tilfangetagelse.[2] FBI efterlyste ikke eksplicit Osama bin Laden for at stå bag terrorangrebet den 11. september 2001, men for meddelagtighed i terrorangreb generelt, og mistænkte ham for ansvaret for 11. september-angrebet. Grunden til at 11. september ikke blev nævnt på listen, var at FBI ikke efterlyser personer, før de formelt er sigtet.

Osama bin Laden gik i perioden mellem 11. september-angrebet og hans død under jorden, men Al-Jazeera formidlede af og til lydbånd, der hævdedes at være fra Osama bin Laden. Blandt visse militante og fundamentalistiske muslimske grupper blev han et frihedsikon for islam, men han havde tilsyneladende ikke bred opbakning i den muslimske verden og betragtedes af det meste af verden som en terrorist og ekstremist.

Årets person i Times [redigér]

Bin Laden blev vurderet til at blive kåret til årets mand af tidsskriftet Time efter terrorangrebet i USA i 2001, hvilket vagte kritik i USA. Begrundelsen fra Time side var primært at Bin Laden var personen som havde haft størst indflydelse på verdenshistorien, og at Khomeini (1979), Adolf Hitler (1938) og Josef Stalin (1939) også er blevet valgt som årets mand. Time valgte alligvel at kåre New Yorks borgmester Rudy Giuliani som årets mand.

Død [redigér]

Barack Obama annoncerer dødsfaldet.

Osama bin Laden blev 2. maj 2011 om natten, lokal tid, dræbt under en hemmelig operation, udført af 24 elitesoldater fra Navy SEALs eliteenhed SEAL Team Six, på direkte ordre fra den amerikanske præsident Barack Obama. Angrebet på bin Laden skete i et hus, beliggende i den pakistanske by Abbottabad, cirka 150 km nord for hovedstaden Islamabad. Liget skulle herefter allerede inden for det første halve døgn være blevet transporteret til Afghanistan og begravet til søs fra krigsskibet USS Carl Vinson på en ikke nærmere angivet position i det Arabiske Hav (for at undgå at skabe et sted for tilbedelse).[3][4][5][6][7]. De var forventet at han ville have skjult sig i Pakistan eller Kina.

Spekulationer om hans død før 2011 [redigér]

Siden december 2001 har flere personer troet at bin Laden allerede var død, på grund af nye lydoptagelser eller videoer hvor han kommenterer aktuelle hændelser.

Pakistans tidligere statsminister Benazir Bhutto sagde at Osama bin laden var blevet dræbt ved områderne nær den pakistansk-afghanske grænse, i et avis-interview[Kilde mangler].

Den franske avis L'Est républicain offentliggjorde den 22. september 2006 en rapport hvori det påstås at den saudiarabiske efterretningstjeneste nu var overbevist om at al-Qaedas leder Osama bin Laden var død. Dødsårsagen skulle være tyfoidfeber. Bagefter afkræftede, blandt andet Frankrigs tidligere udenrigsminister Philippe Douste-Blazy, USAs udenrigsminister Condoleezza Rice og repræsentanter fra Saudi-arabien at der fandtes beviser på de.

Reaktioner [redigér]

Fire dage efter dødsfaldet bekræftede Al-Qaeda på sine hjemmesider drabet på Osama bin laden og kalder ham en martyr. Her fortæller de også at de vil hævne sig på USA og deres allierede.

Referencer [redigér]

  1. Welcome to Saudi BinLadin Group
  2. Most wanted terrorists – Usama bin Laden, Federal Bureau of Investigation
  3. "Bin Laden Dead, US Officials Say".
  4. "Osama bin Laden is dead, Obama announces", The Guardian, May 1, 2011.
  5. "Bin Laden Given Religious Funeral Prior to Sea Burial", Global Terror, Fox News, May 2, 2011. Hentet 2011-05-02. På (Engelsk)
  6. Jake Tapper. "Osama Bin Laden's Corpse and a Pentagon Power Point on his Compound", Political Punch, ABC News, May 2, 2011. Hentet 2011-05-02. På (Engelsk)
  7. "Rites administered for bin Laden by US", World, 'Herald Sun', May 3, 2011. Hentet 2011-02-02. På (Engelsk)

Eksterne henvisninger [redigér]