Jihad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien
Islam

Religiøse dogmer
Trosbekendelsen
Bøn · Faste · Halal · Haram
Pilgrimsrejsen til Mekka · Velgørenhed
Centrale personer

Muhammed · Ali · Abu Bakr
Muhammeds følgesvende
Ahl Al-Bayt · Imamer
Islams profeter · Mahdi

Skrifter og love
Koran · Hadith · Sira
Fiqh · Sharia
Retninger
Sunni · Shi'a · Sufisme
Religiøse retninger inden for islam
Sociopolitiske aspekter
Byer · Arkitektur
Kunst · Kalender
Islamiske religiøse ledere
Imamat · Kalifat
Islam og kvinder
Politisk islam · Jihad
Se også
Islamiske begreber
Islams historie
Kritik af islam
Indeks over artikler der handler om islam

Jihad (ǧihād جهاد) er et islamisk begreb, der kommer fra det arabiske ord ǧhd ("at stræbe eller anstrenge sig"). Begrebet har en lang række forskellige betydninger, fra en indadvendt spirituel kamp for at opnå den rette tro til politisk eller militær kamp for at fremme islam og islams interesser. Ordet bliver på dansk ofte oversat til "hellig krig", hvilket ikke er korrekt, selvom jihad i visse tilfælde kan have denne betydning. Mange muslimer anser jihad for at være et af de aspekter af deres religion, der oftest bliver misforstået af ikke-muslimerne. Meningen med de mere militante aspekter af jihad er et spørgsmål, der stadig er til debat blandt muslimerne. Den religiøse legitimitet bag de forskellige islamistiske bevægelser, der benytter sig af terminologien bag det islamiske begreb jihad er ofte blevet kritiseret af mere moderate og liberale muslimer.

En person, der deltager i en militant eller ikke-militant form for jihad kaldes for en "mujahid", hvilket betyder "en der kæmper". Ordet mujahid bliver i dag oftest brugt i forbindelse med en person, der deltager i militant jihad, men dækker også en der eksempelvis udøver jihad, igennem det at anstrenge sig for at memorere koranens tekster.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Anvendelsen af begrebet

Jihad er et kompliceret islamisk begreb. Oversat fra arabisk betyder jihad "at kæmpe" eller "at stræbe" efter noget. Den kamp eller anstrengelse, som begrebet refererer til, er en kamp mod alt det, der ud fra islams principper anses for at være dårligt eller skadeligt, for derigennem at fremme alt det, der anses for at være godt. Det er en kamp, der ifølge muslimsk opfattelse omfatter alle dimensioner af de menneskelige handlinger og tanker, og som rækker ud over vores umiddelbare fysiske univers.

Ifølge traditionel muslimsk opfattelse findes der fem forskellige slags Jihad fi Sabilillah (Jihad for Allah): Hjertets/sjælens jihad (Jihad bin Nafs/Qalb) , ordets jihad (Jihad bil Lisan), pennens jihad (Jihad bil Qalam/Ilm), håndens jihad (Jihad bil Yad), og sværdets jihad (Jihad bis saif)[1] "Hjertets/sjælens jihad" er en indre kamp for det for at fremme det gode i ens bevidsthed. Ordets jihad er den kamp der føres gennem skrevne og talte ord, og kan for eksempel være dawah (missionsarbejde), khutbahs (prædikener), eller politisk eller militær propaganda. Pennens jihad er kampen for det gode, igennem studier af islam, ijtihad eller eksempelvis en indsats inden for videnskabens verden (fx militær- eller lægevidenskab). Håndens jihad refererer til den kamp, der føres ved brug af ens økonomiske midler og arbejdsindsats. Eksempler på denne form for jihad er at tage på pilgrimsfærd til Mekka (anset for at være den bedste form for jihad for kvinder), at tage sig af sine gamle forældre, at donere penge til islamiske formål, at udføre politiske aktiviteter for at fremme islam (se også Islam som en politisk bevægelse, eller spionage. Jihad med sværdet Qital fi Sabilillah betyder væbnet kamp for Allah, eller hellig krig.

Historikeren, sociologen, og orientialisten Maxime Rodinson opsummerede (måske lidt forenklet) begrebet således: "Jihad er en propagandistisk anordning som, når det er nødvendigt, benytter sig af væbnet kamp" (Maxime Rodinson. Muhammad. Random House, Inc., New York, 2002. p. 351). Man kan tilføje, at jihad, udover at være en propagandistisk anordning og en væbnet kamp, også er et forsøg på at fremme politisk islam med andre midler. Jihad kan derudover også antage apolitiske og spirituelle former, som fx Hajj eller det at tage sig af sine gamle forældre.

[redigér] Generelle teologiske spørgsmål

[redigér] Den større og den mindre jihad (i henhold til sunni kilder)

Nogle muslimer mener, at de ikke voldelige former for Jihad udgør en "større jihad" (al-jihād al-akbar) og at den voldelige form for jihad udgør en "mindre jihad" (al-jihād al-asghar). Denne opfattelse har sit udgangspunkt i en hadith, fra al-Bukharis hadithsamling. Imidlertid kritiserede Bukhari denne hadiths troværdighed og mente, den havde en "svag" isnad. Bukhari var af den opfattelse, at den formentlig var blevet fabrikeret af muslimer, der var mindre villige til at risikere deres liv i kamp. På grund af den noget tvivlsomme troværdighed, vælger mange muslimer at afvise denne hadith som falsk. Den tidlige islamiske lærde og påståede åndelige grundlag for salafismen, Ibn Taymiyya, formulerede en i dag berømt kritik af begreberne "større" og "mindre" jihad, og gik endog så langt som til at sige at "jihad mod de vantro er den mest noble handling et menneske kan udføre, og det er derudover også den vigtigste handling, som et menneske kan udføre for menneskeheden". Sufier er derimod kendt som en gruppe der særligt støtter indholdet og troværdigheden af denne hadith.

[redigér] Den større og den mindre jihad (i henhold til shia kilder)

Shia muslimer anser denne tradition (omhandelende lille og store jihad) til at være sand[2]. Eftersom de ikke anser sahih bukhari som værende en sand tradition samling, spiller det ikke den store rolle om bukhari anser traditionen som værende sand eller ej. Her tager shia muslimer udgangspunkt i andre tradition samlinger, når der skal undersøges om en hadith er troværdig.

Traditionen lyder som følgende
I henhold til en velkendt hadith af Profeten Muhammad, sagde han til sin gruppe af ledsagere (der lige havde vundet et slag):
“Godt! Velkommen til den gruppe af mennesker der har udført den lille jihad. For jer venter den store jihad.”
Ledsagerne som var parate til at dø for Islam ved at deltage i slaget, svarede overraskende tilbage:
“Hvad er den store jihad?”
Profeten svarede:
“Den store jihad er at kæmpe mod sig selv [ens sjæl]”[3].

Denne bliver også anvendt hyppigt, for at klargøre over for ikke-muslimer, at jihad ikke kun er hellige krig.

[redigér] Militant jihad (sunni)

Ordet "jihad" bliver ofte anvendt synonymt med "hellig krig". Det er som tidligere nævnt ikke korrekt, men der kan samtidig argumenteres for, at det er det militante aspekt af jihad, der er det væsentligste.

De traditionelle islamiske doktriner inddeler verden i to dele: Dar al-Islam (islams hus), og Dar al-Harb (krigens hus). Førstnævnte refererer til de muslimske områder, der bliver regeret efter islams love, og sidstnævnte til de ikke-muslimske områder. Militant jihad er opdelt i to forskellige og adskilte former: defensiv Jihad, hvis formål er at forsvare Dar al-Islam, og offensiv jihad, hvis formål er en militær erobring af Dar al-Harb i tilfælde af islamisk undertrykkelse, (deraf navnet, "krigens hus.")

[redigér] Militant jihad (shia)

Indenfor shiisme, kan man opdele jihad i to kategorier:

store jihad Dette er 'kamp' mod ens selv onde. Det afspejler alle punkter af en muslim, ligefra at han kan have svært ved at komme op til bønnen om morgenen, men kæmper [store jihad] alligevel med at komme op, til at han har det svært med sin nabo. Se evt. følgende for en dybere beskrivelse [4].
lille jihad kan opdeles endnu i to kategorier, hvor der snakkes omkring forsvars jihad (defensiv jihad) og angrebs jihad (offensiv jihad):
defensiv jihad - det er obligatorisk for enhver muslim, at forsvare sit land. Således bliver jihad [defensiv] obligatorisk, når man bliver angrebet.
offensiv jihad - er ikke tilladt, eftersom den kun kan erklæres af Profeten Muhammad eller en af Imamerne, eftersom Al-Mahdi stadig er i skjulhed, så kan denne ikke erklæres. Ydermere er alle muslimske lande pålagt FN resolutionen, hvor jihad [offensiv] ikke er tilladt iblandt medlemslandene [5].

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Sider om jihad

[redigér] Kilder

  1. Encarta.msn.com http://encarta.msn.com/encyclopedia_761582255/Jihad.html
  2. Wasa’ilu al-Shi’ah, Bind 11, s. 122 og Al-Majlisi, Bihar al-Anwar, bind 19, s. 182, hadith nr. 31. Her skriver bl.a. tidligere Ayatullah Muhammad Hussaini Shirazi følgende defination af ordet jihad: Den litterale mening af jihad er at stræbe, kamp/kæmpe og yde en indsats i en sag. Der er to typer af jihad. Den mindre jihad [lille jihad] som kan være kamp [i form af krig], forsvare grænser og sprede islam (dette inkludere ikke tvang til islam da dette ikke er tilladt. Det betydere nærmere at bringe retfærdighed og visdom af Allahs lov, istedet for uretfærdigheden og fejlene ved menneskeskabte love). Derefter den større jihad som nævnt af Profeten, er den interne kamp mod ens onde. Ayatullah Shirazi's engelsk hjemmeside
  3. Se bl.a. Jihad - hellig krig eller indre kamp
  4. "Store jihad (at kæmpe) mod en selv" i http://www.islamdk.dk/wp-content/jihad.pdf
  5. Se bl.a. "Lille jihad (at kæmpe) i form af krig", "Hvem har autoritet til at kalde til jihad", "Begrænsningerne vedtaget af FN" i http://www.islamdk.dk/wp-content/jihad.pdf
Personlige værktøjer