Pannonien (floraområde)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det farvede område svarer til den ungarske lavslette, når man ser bort fra landet sydvest for floden Mura.

Pannonien er et landskabsområde med ensartede klimaforhold og derfor også med en ensartet flora. Klimaet er fastlandspræget, dvs. koldt og snerigt om vinteren og varmt og tørt om sommeren. Da de ægte steppeområder slutter ved Alpernes nordøstlige udløbere, trækkes grænsen mellem Centraleuropas floraprovins mod vest og den Pontiske floraprovins mod øst lige netop dér, øst for Wien. Det vestligste område af den Pontiske provins er opkaldt efter den tidligere, romerske provins, Pannonien.

Det pannoniske floraområde omfatter den ungarske lavslette og de tilgrænsende områder af Ungarn, Serbien, Rumænien, Slovakiet, Mähren og Østrig. Klimaet ligner ganske vist det, der er i Ukraine øst for Karpaterne, men det er mindre fastlandspræget og muliggør kun dannelse af isolerede områder med skovsteppe.[1] I dette område findes en righoldig flora af lyskrævende og tørketålende buske, stauder, løgvækster og græsser.

Ofte betragtes både den transylvanske højslette og sænkning ved Lučenec (som begge egentlig tilhører Karpaterne) samt nogle andre lavlandsområder som en del af Pannonien, når man ser på floraforholdene. Desuden bruges udtrykket pannonisk også i en udvidet betydning om alle småbiotoper, hvor der findes tilsvarende klimaforhold (eventuelt bare mikroklimatiske forhold) eller en tilsvarende flora. Derfor ser man ordet brugt om f.eks. østsiden af Harzen, de høje, østvendte skråninger af Vogeserne eller sågar om forholdene på de sydvendte skråninger af Røsnæs.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

Den egentlige, pannoniske slette deles i to større dele. Det mindre, nordvestlige område kaldes den Vestpannoniske slette, mens den større, sydøstlige del kaldes for den Østpannoniske slette. De to områder deles yderligere i nogle mindre:

Karakterplanter fra den pannoniske flora[redigér | redigér wikikode]

Steppevegetation ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. Man ser Aks-Ærenpris (slanke, blå blomsterstande), Prikbladet Perikon, Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster), Dunet Vejbred (brede blade, lyserøde aks) og mange forskellige græsser.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • A. Borhidi, J. Csiky, B. Kevey, Zs. Molnár og R. Pál: (2005): Origin, present and future of the flora and vegetation in Pannonian protected areas, i XVII. International Botanical Congress, 2005, side 124.
  • Stanislav David, Henrik Kalivoda, Eva Kalivodová, Jozef Steffek m.fl.: Xerotermné biotopy Slovenska, 2007, ISBN 978-80-968030-8-8 Se teksten online (Engelsk)
  • H. Ellenberg m.fl.: Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa i Scripta geobotanica, 1992, 18, side side 258 ff.
  • David G. Frodin: Guide to Standard Floras of the World, 2001, ISBN 978-0-521-79077-2

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]


Note
  1. Luise Schratt-Ehrendorfer: Die Pflanzenwelt der Steppen Niederösterreichs i Heinz Wiesbauer (Udg.): Die Steppe lebt, 2008, ISBN 3-901542-28-0 Se teksten online (Tysk)