Harzen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harzen blev helt op i Middelalderen kaldt Hardt (= ”Bjergskov”). Bjergmassivet er den nordligste del af de tyske Mittelgebirge og omfatter samtidig de højeste bjerge i Nordtyskland. Flere delstater har andel i Harzen: Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Fra 2. verdenskrigs slutning til Tysklands genforening gik grænsen mellem Øst- og Vesttyskland således gennem Harzen.
Bloksbjerg er med sine 1.142 m over havet det højeste punkt i Harzen, og det hed sig fra senmiddelalderens tid om bjerget, at det var heksenes festplads på Valborgsaften (den 30. april). Men allerede Himmelskiven fra Nebra (fra bronzealderen) er indrettet på at skulle sigtes ind mod Bloksbjerg[1].
Henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Harzen
Note [redigér]
- ↑ På Sommersolhverv ses solen fra fundstedet (Mittelberg) at gå ned direkte bag Bloksbjerg ca. 80 km borte.
|
|||||||
| Stub Denne artikel om Tysklands geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |