Paul Hausser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Paul Hausser
7. oktober 1880 - 21. december 1972
Bundesarchiv Bild 146-1973-122-16, Paul Hausser.jpg
Kaldenavn Papa
Fødested Brandenburg an der Havel, Tyskland
Dødssted Ludwigsburg, Tyskland
Troskab Tyskland
Tjenestetid 1892 - 1945
Rang Oberstgruppenführer og Generaloberst i Waffen-SS
Enhed Flag Schutzstaffel.svg Waffen SS
Chef for 2. SS Division
7. Armé
Udmærkelser Jernkorsets ridderkors med egeløv og sværd

Paul "Papa" Hausser (7. oktober 188021. december 1972) var en tysk officer, som opnåede rang af generalløjtnant i den tyske hær. Efter sin pensionering blev han "far" for Waffen-SS (deraf øgenavnet) og en af dens dygtigste ledere. Kan kæmpede både på Øst- og Vestfronten under 2. Verdenskrig. Han blev alvorligt såret to gange. Første gang mistede han et øje. Efter krigen blev han medlem af HIAG, som forsøgte at rehabilitere Waffen-SS' rygte og juridiske status.

Tidlige liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Hausser blev født i Brandenburg an der Havel ind i en preussisk militær familie. Hans far Kurt Hausser var major i den kejserlige tyske hær. Paul gik ind i hæren i 1892 og indtil 1896 var han på kadetskole i Köslin. Fra 1896 gik han på kadetakademiet i Berlin-Lichterfelde hvorfra han fik eksamen i 1899. Den 20. marts 1899 blev han udnævnt til løjtnant og tilknyttet 155. infanteriregiment, som var stationeret i Ostrowo i Posen. Den 1. oktober 1903 blev han adjudant for regimentets 2. bataljon, og gjorde tjeneste i denne stilling indtil 1. oktober 1908. Han blev bemærket for sine militære evner og kom derfor på det preussiske militærakademi i Berlin fra oktober 1908 og indtil afganseksamen den 21. juli 1911. Fra 1912 og frem, herunder under 1. Verdenskrig, beklædte han en række generalstabsposter og forblev ansat i den stærkt reducerede tyske efterkrigshær (Reichswehr), hvor han i 1927 blev udnævnt til oberst.

1930'erne[redigér | redigér wikikode]

Han tog sin afsked fra Reichswehr den 31. januar 1932 med rang af generalløjtnant. Som pensionist sluttede han sig til den højreorienterede veteranorganisation Stahlhelm, og blev leder af dens afdeling i Brandenburg-Berlin i 1933. Stahlhelm blev snart underordnet SA, og med SA's fald i sommeren 1934 kom Stahlhelm under SS. I november 1934 blev han overført til SS-Verfügungstruppe og tildelt SS-Führerschule Braunschweig. I 1935 blev han inspektør for SS-Junkerschule og blev forfremmet til Brigadeführer i 1936.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Hausser gjorde tjeneste under felttoget i Polen (1939) som observatør i den blandede hær/SS panserdivision Kempf. I oktober 1939 blev SS-VT etableret som en motoriseret infanteridivision med Hausser som chef. Han førte divisionen, der senere blev omdøbt til 2. SS Division Das Reich under slaget om Frankrig i 1940 og i de første faser af Operation Barbarossa. For sin indsats i Rusland blev Hausser tildelt Jernkorsets ridderkors i 1941 og egeløv i 1943. (Han fik senere også sværd for sin indsats i Normandiet). Han blev alvorligt såret i Rusland og mistede et øje. Efter at være blevet rask, overtog han kommandoen af det nydannede SS-panserkorps (som senere blev omdøbt til II. SS-panserkorps i juni 1943), og i modstrid med en direkte ordre fra Hitler trak han sine tropper tilbage fra Kharkov for at undgå at blive omringet, for dog senere kortvarigft at generobre byen i marts 1943. Han var chef for SS-panzerdivisionerne 1., 2. og 3. under panserslaget ved Kursk. Efter slaget blev II. SS-Panzerkorps korps omdannet med SS-Panzerdivisionerne 8. og 10. og først sendt til Italien, og derefter til Frankrig, hvor Hausser ledede korpset i den første fase af invasionen i Normandiet. Da Friedrich Dollmann, chefen for 7. Armé, blev dræbt, blev Hausser cfef for denne. Han blev såret ved Falaise, men blev hos sine tropper, indtil han efterfølgende blev håtdt såret med et skud gennem kæben. Paul Hausser blev, som en ud af fire, forfremmet til SS-Oberstgruppenführer (der Allgemeine-SS) und Generaloberst der Waffen-SS, i august 1944 og ledede Heeresgruppe G fra 28. januar til 3. april 1945. Ved krigens ophør var han tilknyttet Feldmarschall der Luftwaffe Albert Kesselrings stab. Ved Nürnberg-processen forsvarede han ihærdigt Waffen-SS og benægtede, at det havde været involveret i omfattende krigsforbrydelser. Medlemmer af Waffen-SS havde været "Soldaten wie andere auch" (1966). Det skulle vise sig at være en "sandhed" med endog meget alvorlige modifikationer. Ikke blot fordi Waffen-SS i udstrakt grad deltog i enhver form for krigsforbrydelse mellem 1. september 1939 og 8. maj 1945, men også fordi det viste sig, at den tyske hær havde taget mere end sktivt del i disse. Paul Hausser blev interneret i Dachau i 1945, men blev ikke anklaget for krigsforbrydelser.

Personlige liv[redigér | redigér wikikode]

Hausser giftede sig den 9. november 1912 med Elisabeth Gérard (født 1891) og fik en datter (født 1913).

Paul Haussers gravsted

Opsummering af militær karriere[redigér | redigér wikikode]

Datoer for rang[redigér | redigér wikikode]

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Hausser skrev flere bøger om Waffen-SS og tysk militær

  • Waffen-SS im Einsatz, Plesse Verlag, Göttingen (1953)
  • Soldaten wie andere auch, Munin Verlag, Osnabrück (1966)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: