Peberkage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Brunkagedejen kan udstandses med små metalforme til figurer - ofte med form som hjerter, stjerner eller nisser
Honningkagehjerter dekoreret med glansbilleder
Bagning af pebernødder
Peberkagedejen benyttes også i juletiden til bygning af kagehuse med pynt af slik og farvet glasur

Peberkage er en gammel slags småkage der i dag er bedst kendt som juletraditionens brunkager, honningkager og pebernødder. Disse er blandt de af nutidens danske madvarer som kan spores længst tilbage i tiden. Peberkagerne kan i hvert fald dateres til slutningen af 1400-tallet. Historisk set har ingredienserne også været de samme – forskellen mellem disse julegodter består først og fremmest i udformningen.

At pebre betød tidligere ikke kun at komme peber i maden, men at krydre i det hele taget (og at give en skarp smag). Derfor er det gamle navn peberkager ikke kun forbeholdt kager med peber i; det er en mere generel betegnelse for store og små, kantede og runde (såvel som figurformede) kager, bagt af en dej af hvede- eller rugmel, sødet med honning eller sirup, og tilsat krydderier som for eksempel ingefær, kanel, nelliker, og kardemomme.

Det var faktisk yderst sjældent, at peber indgik som ingrediens. "Det er kun pebernødder", siger vi, når det kun drejer sig om småpenge, og når noget er dyrt, taler vi om "en pebret pris". Peber var dyrt i middelalderen. Krydderierne havde, udover at give smag til kagerne, den fordel at de forlængede madens holdbarhed, og dermed kunne kagerne i knust tilstand fungere som krydderiblanding i andre retter.

Pebernødder[redigér | redigér wikikode]

Mens peberkager var noget man bagte hele året, har pebernødderne altid udelukkende været forbundet med julen. Det er usikkert hvornår begrebet begyndte at vinde indpas som del af det danske sprog, men det skete formentlig i starten af 1700-tallet. På den tid var den danske kultur under stærk indflydelse af den tyske, og pebernøddernes navn stammer da også fra det nedertyske Pfeffernüssen.

At de blev sammenlignet med nødder, skyldtes selvfølgelig at de med deres farve og størrelse lignede en hel del, men også at man dengang bagte dem uden nogen form for hævemiddel, hvilket gjorde dem særdeles hårde. De blev som regel bagt som afslutning på brødbagningen, i den store bageovns eftervarme.

Pebernødderne er både lækre småkager at spise, men bruges også som valuta i mange julelege. Pebernødder passer også i kræmmerhusenejuletræet: "først skal træet vises, siden skal det spises", som den gamle julesang "Højt fra træets grønne top" hævder.

Brunkager[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen brunkager er af langt nyere dato. Det er formentlig tidligst fra midten af 1800-tallet, at brunkager så småt begynder at vinde indpas i det danske sprog – i takt med udbredelsen af jernkomfuret, der gjorde det lettere at regulere varmen, og dermed sikre, at kagerne ikke blev for mørke og hårde til at spise. Det er også i denne periode, at bagningen af brunkager bliver en fast tradition i juletiden.

Honningkager[redigér | redigér wikikode]

Honningkager var en særlig delikatesse i 1800-tallet, og hang primært sammen med f.eks. markeder og højtiderne. Dermed hørte de også til julen. I midten af 1800-tallet begyndte man at sætte glansbilleder med julemotiv på honningkager.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Foodlogo.svg
Se opskrift på Pebernødder
i WikiKogebogen
Foodlogo.svg
Se opskrift på Honningkage
i WikiKogebogen