Risalamande

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Risalamande

Risalamande (pseudofransk: Riz à l'amande = "ris med mandel" – retten kendes ikke i Frankrig) er en risdessert.

I de fleste danske hjem er den eller risengrød den traditionelle dessert juleaften.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Risalamande er en dansk tradition, der kendes fra omkring 1900, hvor borgerlige køkkener begyndte at servere risalamande med kirsebærsauce til jul i stedet for risengrød. Tidligere havde risengrød pga. de importerede ris og kanel været en eksklusiv spise. I de første 50 år af forrige århundrede var det risengrøden, der var den mest almindelige danske julespise.

Først i rationeringstiden i og omkring 2. verdenskrig blev risalamanden den danske juledessert nummer 1. På grund af manglen på ris og kanel, kunne husmødrene læse i diverse dameblade, at de kunne strække risengrøden længere ved at tilsætte flødeskum eller et erstatningsprodukt. Manglen på mandler fik nogen til at erstatte den hele mandel med en knap, for selvfølgelig kunne man ikke servere risalamande uden mandelgave.

Traditionen med at give en mandelgave menes at stamme fra en fransk skik fra 1500 tallet, hvor man i de fornemme kredse til helligtrekonger puttede en bønne i en Helligtrekongerkage. Den der fik bønnen blev ”konge” med tilhørende privilegier.

Hvornår mandelgaven har vundet indpas i Danmark vides ikke, men det menes at være omkring 1800, hvor bønnen blev erstattet af en mandel og Helligtrekongerkagen med risengrøden.[1][2]

Tilberedning[redigér | redigér wikikode]

Desserten består af ris, mælk, sukker, vanilje, flødeskum og mandler.

Først koges mælk og ris (grød eller løse) til en risengrød. Når den er kold, blandes den med flødeskum og hakkede mandler og smages til med sukker og vanilje. Retten serveres med (kold eller varm) kirsebærsovs.

Ifølge juletraditionen skal der være én hel mandel i den tilberedte portion. Den, der får mandlen, vinder "mandelgaven". Mange steder er mandelgaven en marcipangris eller chokolade, en bog, Svikmøllen osv.

Ris a l'amande (skrevet sådan) er opfundet af den danske kok Christian Jensen omkring år 1810. Han arbejdede hos Stephan à Porta.

Ris blev brugt i det raffinerede franske dessertkøkken.

Årsagen til, at retten dateres til ca. 1810, er, kokkene fra de franske aristokraters køkkener måtte begynde for sig selv. På den måde blev det franske køkken demokratiseret og maden fik franske navne. I dag er fransk fagsprog for kokke – også i Danmark*.

Svensk variant[redigér | redigér wikikode]

Retten kendes i Sverige typisk som ris à la Malta og spises der undertiden med syltede mandarinbåde snarere end kirsebærsovs. Der er også en version med orange, apelsinris. Til forskel fra danskernes tradition med en mandelgave, er det sådan at den person der får mandelen i Sverige ifølge en tradition vil søge giftermål inden for et år.



Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ris á l'amande – fra Dansk Historisk Fællesråd, hentet December 2010
  2. www.sa.dk [dødt link], hentet December 2010