Julemanden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Julemanden tager gerne imod børnenes ønsker til julegaver

Julemanden er en mytisk person i visse kulturer, der juleaften uddeler gaver til de artige børn. Julemanden går i andre lande under navne som Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige) og Julenissen (Norge), Babbo Natale (Italien) og Weihnachtsmann (Tyskland). Myten om Julemanden er især udbredt i USA og Tyskland (hvorfra myten stammer).

Myten

Santa Klaus. Buenos Aires. Dic. 2013.

Myten fortæller, at julemanden er en stor, rund mand med langt hvidt skæg og en rungende, hjertelig latter – Ho ho ho. Juleaften tager julemanden af sted på sin slæde trukket af 9 rensdyr med Rudolf i spidsen, for at dele gaver ud til alverdens børn.

For at komme ind i husene med gaverne, lander han på tagene og kravler så ned igennem skorstenene. Julemanden lægger nu gaver under træet eller i julesokkerne. Hvis der er stillet juleguf frem, spiser julemanden lidt af det, og efter besøg hos alle børn i verden, er det klart, der sætter sig lidt på sidebenene.

Resten af året bor han sammen med sine nisser og laver alt legetøjet i sit værksted. Hvor julemanden rent faktisk bor, er der en del diskussion om. Steder der har været foreslået er f.eks. Grønland, Nordpolen, Tyrkiet, Finland og Rusland.

Oprindeligt var julemanden klædt i grønt, som det traditionelle juletræ og en af julens farver. Der bliver sagt at julemanden har en masse små nisser og julemændshjælpere, som bliver sendt ud forklædt som julemanden, fordi selve julemanden ikke kan være alle steder jule aften.

Oprindelse

Julemanden er delvist baseret på Sankt Nikolaus, som var en biskop (nu en helgen) fra den byzantinske provins Lykien i Lille Asien (erobret af osmannerne i 1451, nuværende Tyrkiet), der var kendt for at dele gaver ud til de fattige; et gammelt sagn fortæller at sankt Nikolaus nabo, var blevet ramt af det ene forfærdelige uheld efter det andet, han så derfor ingen anden udvej end at sælge sine tre døtre som slaver. Men først gik han til biskoppen for at få et råd, og biskoppen rådede ham til at bede dag og nat - og tre gange faldt der en stor pose med guld stykker ned fra loftet, og den arme nabo blev ikke nødt til at sælge sine døtre. Fra dette sagn blev sankt Nikolaus kendt som børnenes beskytter helt frem til 1700.

I 330 døde biskop Nikolaus af Myra, og hans legeme blev begravet i byen. Folk kom og besøgte ham i ny og næ. Men pludselig strømede en duftende væske ud af kisten, og straks styrtede folk til, for at få en flaske af "Den hellige Nikolaus olie", som man sagde kunne helbrede sygdomme [Kilde mangler]. Men ikke alle kom med fredelige hilsner, engang kom en gruppe søfolk, fra havne byen Bari i Italien, for at stjæle hans legeme og bringe det med hjem til Bari, hvor de byggede Basilika de Sankt Nikola, som stadig besøges. I Europa blev man hurtigt vilde med Nikolaus, og folk kom stadig i massevis for at besøge hans gravsted i Bari. Engang kom Hertugen af Lothringen for at besøge Nikolauses gravsted i Italien, ingen ved hvordan, men da han kom hjem igen, havde han en fingerknogle fra selveste Biskopen, rundt om den byggede han kirken Nikolas De Pont, i Lothringen i Frankrig, mange mente at hertugen selv havde hugget sin egen fingerknogle af. Oppe i det 15. århundrede begyndte man at bruge Nikolaus som en skikkelse der delte gaver og godter ud, man har fx Christkindchen, eller som hun hedder på dansk Jesusbarnet, som vi brugte her i Danmark og Tyskland.Christkinchen blev ofte symboliseret med hvid kjole,og en krans i håret,Hun fulgtes med en trold eller djævel, djævlens job var at straffe de uartige børn, mens christkinchens var at rose de artige. Christian den 4. troede også på hende i et brev til sin bror Ulrik, skrev han i 1594, da han var 17 år gammel, at hvis broderen var sød, ville Christkinchen måske komme med noget godt til hans fødselsdag.

I Holland brugte man Sinterklaas, som sammen med sin sorte hjælper Zwarte Piet, sejlede ind i amsterdams havn den 6. december, på Skt. Nikolaus-dagen, og delte godter og gaver ud til alle de artige børn. Sinterklaas gik klædt som en bisp, med bispehue, rødt tøj og et stort, hvidt skæg, men også lidt ligesom nutidens julemand.

Det hævdes ofte at julemandens røde og hvide farver oprindelig stammer fra reklamer for Coca-Cola, der viste julemanden i disse farver. Dette kan ikke direkte siges at være helt sandt, da man allerede før reklamernes fremkomst i USA, ofte havde portrætteret julemanden i disse farver.[1] Til gengæld må det konstateres at fremstillingen af julemanden, der hidtil havde været yderst varieret, er blevet standardiseret efter Coca-Colas reklame fra 1931; en stor mand med stor, hvidt skæg og hvid vams samt et bredt bælte om maven.

Traditioner

Der er mange traditioner forbundet med julemanden, og især børn fastholder de traditioner. I nogle lande hænger man sokker op, og så kommer julemanden, natten mellem den 23. og 24. december, og fylder dem med slik og godter. Det er også her han kommer med gaverne til børnene og lægger dem under juletræet, så børnene kan åbne dem d. 24. december (eller d.25., som er traditionen i USA). Måden julemanden kommer rundt i hele verden på, på en enkelt nat, er i hans store slæde trukket af 9 rensdyr (dog oprindeligt kun 8). Rensdyrene har på dansk navnene Danser, Springer/Sprinter, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Den sidst tilkomne – Rudolf – hedder som bekendt også Rudolf på engelsk.

Der, hvor Julemanden bor

Mange børn skriver hvert år breve til julemanden og fortæller hvad de ønsker sig. Især de danske børns breve ender hos Julemanden i Ilulissat, hvor der arbejder frivillige, som sørger for, at alle dem, der skriver, får et brev tilbage fra Julemanden.
Julemandens adresse:
Julemanden
Box 785
3952 Ilulissat
Grønland

Julemanden har siden 2010 haft en ny adresse: Julemanden, Julemandens Postcenter 24, 0900 København C[2].

Da TV sendte Børnenes U-landskalender "Nissebanden i Grønland" i 1989 opstod en ny myte, nemlig at julemandens hus ligger i UmanakGrønlands vestkyst. I Spraglebugten ved Umanak ligger stadig den hytte, hvor julemanden bor ifølge julekalenderen.

I Finland ligger Julemandens Landsby. Den ligger lige på Polarcirklen få kilometer nord for Laplands hovedstad Rovaniemi. Her kan man besøge Julemanden, se hans posthus eller nissernes værksted. Hvis man skriver sig i hans gæstebog med navn og adresse får man en julehilsen til næste jul. Tæt på Julemandens Landsby ligger forlystelsesparken SantaPark.

Juletraditioner knyttet til Sankt Nikolaus har med tiden udviklet sig til nutidens julemand. Han var biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet i det 4. århundrede.

Se også

Kildehenvisning

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Reference