Peter Eremit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Peter Eremit viser korsfarere vej til Jerusalem (fransk o. 1270).

Peter Eremit (død 8. juli 1115) var en fransk munk, der ledede Folkekorstoget i 1096 (egentlig var det et korstog bestående af mange adelsmænd af lavere rang). Han regnedes for hellig, og havde mange beundrere. Nogle mener, at han var korstogenes ophavsmand, ved at være en inspiration for pave Urban II [Kilde mangler]

Peter forlod tidligt sit kloster i det nordlige Frankrig, for at forkynde om bod og omvendelse blandt folk. Han samlede penge ind til de fattige, blandt andet til medgift for prostituerede, som ville begynde et anstændigt liv. Han red på et æsel (som folk tog hår fra, til at lave lykkeamuletter af), og klædte sig enkelt.

Peter påstod, at han havde modtaget syner ved den hellige grav i Jerusalem, og efter konsilet i Clermont rejste han rundt i Frankrig og Flandern med et brev fra Himlen, der hævdede, at de kristne kunne befri Jesu grav, bare de anstrengte seg. Han opfordrdet vesteuropæere til at tage med på korstoget. Selv ledede han den første gruppe korsfarere mod Jerusalem, gennem Balkan og Byzans. En af de tidligste kilder, Albert af Aachen, fortæller, at Peter kom fra Jerusalem og gjorde sådan et indtryk på pave Urban, at det inspirerede sidstnævnte til sin prædiken i Clermont. I så fald har Peter spillet en afgørende rolle i denne del af Europas historie.

Da korsfarergruppen under ledelse af Walther Pengeløs nåede frem til Ungarn, måtte de forhindres i at udplyndre lokalbefolkningen. Det skyldtes ren nød, men Peters gruppe opførte sig heller ikke bedre, og da byen Zemun blev angrebet og plyndret, blev en ungarsk hær sat ind mod korsfarerne og slog dem tilbage. Mod slutningen af august 1096 mødtes Walthers og Peters grupper i Konstantinopel. Disciplinen var ikke blevet bedre, og kejser Alexios I Komnenos ville have dem raskest muligt videre. En af de vigtigste kilder til oplysninger om Peters liv er i øvrigt kejserens datter, Anna Komnena, der var født i desember 1083 og endnu ikke fyldt tretten år, da korsfarerne passerede gennem hendes hjemby.

Allerede i oktober 1096 var korsfarerne sejlet over til den asiatiske del af kejserriget, og rejst i retning Nikea, men 21.oktober blev de angrebet af selsjuk-tyrkeren Kiliq Arslans kamptrænede styrker. De døde lå i bunker, blandt dem Walther Pengeløs, mens Peter Eremitten overlevede; han døde først 8.juli 1115 i sit hjemland. I eftertid beklagede han sig højlydt over, at det var de falnes manglende tro, der var årsag til, at Gud lod dem mislykkes i at nå frem til Jesu grav. [1]

Referanser[redigér | redigér wikikode]

  1. Kurt Villads Jensen: Korstogene (s. 9-14), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2
Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.