Peter Heise

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Heise" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Heise, se Heise (flertydig).
Peter Arnold Heise

Peter Arnold Heise (11. februar 1830 i København12. september 1879 i Taarbæk) var en dansk romantisk komponist og organist. Han er mest kendt for at have skrevet musik til populære sange i Højskolesangbogen, en række romancer for sang og klaver samt operaen Drot og marsk, der er med i Kulturkanonen for partiturmusik.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Peter Heise tog filosofikum, men begyndte ikke som planlagt på jurastudiet. I stedet studerede han musikteori hos A.P. Berggreen, der kom til at præge Heises værker med sine tanker om den danske folkeviser som basis for musik i en national ånd. Han fulgte dette op med et studieophold i Leipzig i 1852, hvor den tyske nationalromantik var fremherskende.

Umiddelbart efter studentereksamen blev han medlem af Studenterforeningen og bevarede hele livet en nær kontakt med dette miljø. I årene fra 1854-1857 var han hjælpedirigent i Studentersangforeningen. I disse år skrev han musik til mange sange i Hostrups komedier og vaudeviller. Derefter blev han ansat ved Sorø Akademi, hvor han fungerede som organist og musiklærer 1857-1865.

I 1859 var blev han gift med Ville (Vilhelmine) Hage, datter af storkøbmanden Alfred Hage, og kunne derfor leve sit liv uden økonomiske bekymringer. Familien flyttede 1865 tilbage til København, hvor Heise resten af sit liv koncentrerede sig om at komponere. Han var i stand til at foretage hyppige og lange rejser til Italien i 1861-1862, 1867, 1868-1869 og 1879 og var også i Paris i foråret 1865. I Italien mødte han den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson, hvis tekster han flittigt brugte af, men også en kreds af italienske musikere i Rom, bl.a. komponisten og pianisten Giovanni Sgambati, der inspirerede ham til en række kammermusikværker.

Heise beskrives som en munter, men beskeden mand, der ikke havde noget ønske om at profilere sig. Med sin på en gang beskedne og kritisk-aristokratiske holdning til sin samtids musikliv befandt han sig bedst i en snæver vennekreds, hvor hans usnobbede naturlighed og varme humor kunne udfolde sig. Mange af hans værker forblev utrykte, og ingen af dem har opusnumre eller kompositionsdato. Men på trods af hans næsten flegmatiske indstilling, blev han anerkendt som sin tids betydeligste vokalkomponist.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Heise var en af kæmperne i 1800-tallets danske musik. Hans indsats var markant på to områder: romancen og den store opera. Selv om hans operaproduktion var begrænset, fik hans hovedværk Drot og Marsk prædikatet "Den bedste danske opera i 1800-tallet". Den blev lunkent modtaget fra starten, men blev siden mere populær og spilles stadig. Hans sange og romancer var derimod talrige. Udviklingen af den danske sang startede i 1790’erne med Schultz og den videreførtes af Weyse og Gade. Mange andre bidrog, men Heise forfinede genren, og romancetraditionen kulminerede med den 20 år yngre P.E. Lange-Müller i slutningen af 1800-tallet. Derpå indtrådte en reaktion i starten af 1900-tallet anført af Thomas Laub og Carl Nielsen. De ønskede, at den danske sang skulle være enklere og nemmere at synge. Deres ideer blev videreført af bl.a. Poul Schierbeck og Thorvald Aagaard for så at ebbe ud omkring 1950 med bl.a. Otto Mortensen.

Heises mesterskab bygger på hans evne til, med respekt for den strofiske form, at bygge sine sange op i klart overskuelige forløb med en fint formet melodik uden lige i dansk romancekunst. Han viser allerede tidligt en sikker sans for at indfange et natur- eller kærlighedsdigts stemning, og tilføje et klaverakkompagnement, der udøver en klangligt forfinet og musikalsk medtolkende funktion.

Heise debuterede som komponist i 1848 med en studenterforeningskantate og skrev derpå en lang række romancer. Han skrev også klavermusik, kammermusik og en symfoni samt scenemusik mm. Klaverkvintetten fra 1869 nævnes som det bedste danske eksempel i den genre. Dertil kommer en klavertrio i Eb-dur, 6 strygekvartetter, nogle stykker for cello og klaver, og en violinsonate. Hans største enkeltbedrift er dog operaen Drot og marsk med libretto af Christian Richardt, der blev uropført på Det kongelige Teater 25. september 1878.

Efter Heises død udkom tre bind med Romancer og Sange, der opsamlede tidligere trykte sange og hidtil ikke udgivne. Bøgerne indeholder i alt 187 sange og romancer, men hvis man tæller dem med, der stammer fra diverse skuespil, kommer man op på i alt ca. 300. Nogle musikforskere har ment, at hvis Heise havde skrevet til tyske tekster, ville hans romancer i dag være verdenskendte.

Den musikalske inspiration kom fra blandt andet Ludwig van Beethoven, Felix Mendelssohn og Robert Schumann. Stilmæssigt startede han i klassicismen, men endte i en mere ekspressiv og dramatisk romantik.

Sange med årstal (samlinger og enkeltstående)[redigér | redigér wikikode]

ufuldstændig

  • Min skat (ca. 1850)
  • Viser til Hostrups Stykker (f.eks. Soldaterløjer 1850)
  • Fire Digte (Christian Winther og Adam Oehlenschlæger 1852: )
  • Lauras sange (Carsten Hauch 1853: Når svanen drømmende - )
  • Fire Folkeviser (Carl Ploug 1854: Husker du i Høst - )
  • Vi er en liden, men modig Hær (mandskor 1854)
  • Det er Efteraar (mandskor 1855)
  • Tre sange for en dyb stemme (Christian Winther 1855: En sommernat - Højt over Bøgens Top -)
  • Kærlighedssange (Chr. Winther 1855: Vårsang i høst -)
  • Digte af Carsten Hauch (1856: )
  • Hvor tindrer nu min Stjerne (1856)
  • En Sangkreds (Christian Winther 1857: Vildt flyver Høg - )
  • Havfruens sange (B. S. Ingemann 1857: )
  • To Sange for Børn (1858: )
  • Tre Katte (mandskor 1858)
  • Fire sange af Bjørnsons "Arne" (1859: Arnes sang -)
  • Sex Sange for en dybere Stemme (Oehlenschlager og Fr. Paludan-Miillers 1859: Aladdins Vuggevise - Nu er Vintrens kolde Tid - Glenten -)
  • Aldrig fra de grønne Sale (1859)
  • Jylland mellem tvende Have (mandskvartet 1860)
  • Sov mit Barn, sov længe (1862)
  • Seks Krigssange (1864: Det var paa Isted Hede - )
  • 5 sange til tekster af Lenau (1864: Drüben geht die Sonne - Trübe wird's - Auf geheimen Waldespfade - Sonnenuntergang - Auf dem Teich)
  • Genoveva (1865)
  • Verner og Malin (Christian Winther 1866: )
  • Den vilde Hingst jeg tumler (1866)
  • Romancer og sange af Blicher (1866: Den unge lærkes forårssang - )
  • Hun sad og vented stille (1867)
  • Sange af Shakespeare (1868: Dengang jeg var ung og elskovfuld - Dengang jeg kun var så stor som så - Der var en svend med sin pigelil - )
  • Det kom til Kamp (1868)
  • Trætter dig Livets Strøm (1869)
  • Bergmandens og Solveigs sange (Henrik Ibsen 1870: )
  • Tre sange af Claus Groth (1870 )
  • Gudruns sorg (sange 1871: )
  • Sommervise (1871)
  • Samson (1871)
  • Naar Rugen alt bølger (1871)
  • Sig, hvor fødes Elskovs Lyst (1873)
  • Finske Sange (1874: )
  • Sydlandske Sange (B.S. Ingemann 1874: Aften paa Log¬giaen )
  • Digte fra Middelalderen (1875: )
  • Digte fra det Engelske (1877: )
  • Kærlighedens filosofi (1877)
  • Torneroses drømme (1878)
  • Farlige drømme (sange 1878: )
  • Erotiske digte af Aarestrup (1878: Til en veninde - Ved huset - Henrykkelse - Skovensomhed - Advarsel - )
  • Dyvekes sange (1879: Skal altid fæste mit hår - Ak hvem der havde en hue - Hvad vil den mand - Vildt, vildt, vildt - Næppe tør jeg tale - Det stiger - Se, nu er sommeren kommen -)
  • Romancer og Sange I-III (1879-80: )
  • Sol deroppe ganger under Lide (1891)
  • Se, nu er Sommeren kommen (1895)
  • Fire efterladte Sange (1968: )

Sange uden årstal[redigér | redigér wikikode]

ufuldstændig

  • Blæs, blæs, du Vintervind
  • Dans, ropte Felen (mandskvartet)
  • De smukke (mandskvartet)
  • Din fader skal ikke skænde
  • Duggen er falden
  • Du min Flicka
  • En Nat Mellem Fjeldene
  • En Sanger er som en Fugl
  • Foraar og Sommer (mandskor)
  • Gulnares aftensang
  • Himlen smiler, Solen iler
  • Hjertelig mig nu længes (orgel)
  • Hurra, Kammerater (mandskvartet)
  • Hvi skjuler jeg mig her
  • Hvo ikkun lader Herren råde (orgel)
  • I hjemmet
  • Ingen blomst i verdens lande
  • Ingen nat er for mørk
  • I Skyggen vi vanke
  • Jomfru! Du maa ikke sove
  • Kong Hakes Ligfærd (mandskor)
  • Med Diademet paa min Pande
  • Med Havets brusende Vande
  • Mens din Fod den zefyrlette
  • Natten var mild og kær
  • Nu hviler mark og enge (orgel)
  • Når svanen drømmende
  • Skovbækken (mandskor)
  • Skøn er våren
  • Sol deroppe
  • Sol er oppe, den klare Dag
  • Som et Rov for Stormens Horde
  • Stjerneblomsten
  • Studenten sang saa
  • Saa mangen Kvæld jeg stod
  • Til hende stod mine Tanker
  • Træet og jenten (sang)
  • Vi Lærker under Himlens blaa
  • Vågn af din slummer (sang)

Andre værker[redigér | redigér wikikode]

ufuldstændig

  • Indvielseskantate tilegnet Konferensraad Holm (1851)
  • Andante for cello og klaver (ca. 1851)
  • Ruskantate (1854)
  • Marsk Stig ouverture (1856)
  • Violinsonate (ca. 1857)
  • Efterårsstormen (soli, kor og orkester - 1860)
  • Bergliot (solo og orkester - 1862)
  • Klavertrio i Eb-dur (1863)
  • Paschaens datter (syngestykke/opera - 1869)
  • Cellosonate i a-mol (1867)
  • Palnatoke (skuespil af Oehlenschlager - 1867)
  • Symfoni i d-mol (før 1868)
  • Volmerslaget (mandskor og blæseorkester -1868)
  • Klaverkvintet F-dur (1869)
  • Cort Adeler (ballet - opført 1870)
  • Bertran de Born (skuespil - 1873)
  • Fjældsøen (skuespil - 1875)
  • Tornerose (soli, kor og orkester - 1873)
  • Fata Morgana (skuespil af Johan Ludvig Heiberg 1876)
  • Drot og marsk (opera - før 1878)
  • Afskedskantaten til Hostrup
  • Fantasistykker for cello og klaver (2)
  • Kongsemnerne (skuespil)
  • strygekvartetter (6)
  • 4 stykker (cello og klaver)
  • Bergmanden (skuespil)

Kilder m.m.[redigér | redigér wikikode]