Prins Jørgen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jørgen af Danmark
George of Denmark
Hertug af Cumberland
Ægtefælle Anne af Storbritannien
Børn Prins William, Hertug af Gloucester
Hus Huset Oldenborg
Far Frederik 3. af Danmark
Mor Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Født 2. april 1653
Københavns Slot, Danmark
Død 28. oktober 1708 (55 år)
Kensington Palace, London
Begravet 13. november 1708
Westminster Abbey, London
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1653

Prins Jørgen af Danmark (i England kendt som Prince George of Denmark) (2. april 165328. oktober 1708) var en dansk prins, der var søn af Frederik 3. og Dronning Sophie Amalie. Han var britisk prinsgemal som ægtefælle til dronning Anne af Storbritannien.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Prins Jørgen ridende på en frederiksborghest.

Prins Jørgen blev født den 2. april 1653Københavns Slot som den tredje og yngste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie (født prinsesse af Braunschweig-Lüneburg).

Han giftede sig med prinsesse Anne i 1683. Hun var datter af den katolske hertug af York, den senere kong Jakob 2. af England. Som protestant sluttede prins Jørgen sig i 1688-1689 til Vilhelm af Oraniens parti. Da Vilhelm blev konge af England, udnævnte han prins Jørgen til hertug af Cumberland. Da Anne blev dronning i 1702, udnævnte hun sin mand til storadmiral af Irland.

I 1702-1708 var prins Jørgen også marineminister (Lord High Admiral). Efter prinsens død var dronning Anne marineminister i en kort periode.

Hans ægteskab med Anne var succesfuldt, skønt fra 18 svangerskaber mellem 1684 og 1700 var der kun een søn, William, Duke of Gloucester, som overlevede spædbarns-årene, kun for at dø af kopper i 1700 som 11-årig. Som det var tilfældet med mange andre medlemmer af de kongelige og adelen, er denne lave overlevelsesrate et ret stærkt indicie på at Prins Jørgen led af syfilis. En anden teori er at Anne overførte hæmolytisk smitte til de nyfødte (Rhesus-sygdommen). [Kilde mangler]. Efter dronning Annes død tilfaldt den britiske trone kurfyrsten af Hannover.

Prins Jørgen døde den 28. oktober 1708Kensington Palace i London.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]