Ragnhild Hveger
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
 Ragnhild Hveger | ||
| Deltager for Danmark | ||
| Svømning | ||
| Olympiske Lege | ||
| Sølv | 1936 i Berlin | 400 m crawl |
| EM | ||
| Guld | 1938 i London | 100 m crawl |
| Guld | 1938 i London | 400 m crawl |
| Guld | 1938 i London | 4x100 m crawl |
Ragnhild Tove Hveger (10. december 1920 i Nyborg – 1. december 2011)[1] var en dansk svømmer med tilnavnet "Den Gyldne Torpedo",[2] der i 1996 blev kåret til Århundredets Sportskvinde i Danmark.
I perioden 1937-43 var Ragnhild Hveger i særklasse inden for svømmesporten, da hun vandt stort set alt, hun stillede op i,[3] og hun satte 44 officielle verdensrekorder, 52 danske rekorder og vandt 20 danske mesterskaber i svømning, fortrinsvis i disciplinen crawl. Ifølge svømmesportens internationale Hall of Fame besad Ragnhild Hveger på et tidspunkt i sin karriere nitten verdensrekorder på samme tid, og mange anser hende for at være den mest fremragende svømmer, som nogensinde har levet.[4]
Ragnhild Hveger begyndte at svømme i 1932 i Helsingør og vandt sin første konkurrence det følgende år.[2] I 1935 vandt hun sit første danske mesterskab samt to nordiske mesterskaber og blev kåret som Årets Fund i dansk idræt.[2] Det følgende år satte hun sin første verdensrekord, og hun fik for alvor sit internationale gennembrud med sølvmedalje i 400 m crawl ved OL i Berlin samme år. Ved EM i London 1938 vandt hun tre guldmedaljer: 100 og 400 meter crawl og 4x100 meter crawl.
Hun blev uddannet som svømmelærer[2] og fortsatte med at sætte verdensrekorder og vinde mesterskaber, indtil hun i 1943 flyttede til Kiel.[2] Her fødte hun en datter og arbejdede som svømmelærer.[3] Efter krigens afslutning blev hun interneret i seks uger, da hun havde haft nær forbindelse til det danske nazistparti, hvor hendes forældre og bror var medlem.[3] Broderen kæmpede også ved østfronten i tysk tjeneste.[3] Efter krigen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun som følge af familiens nazi-medlemskab interneret i seks uger, inden hun blev frifundet.[2] Hun blev i den forbindelse frosset ude af det danske svømmemiljø[3] og flyttede derpå til Sverige, hvor hun igen arbejdede som svømmelærer.[2] Da hun i 1948 vendte tilbage til sit fædreland, blev hun erklæret som professionel og udelukket fra sporten i to år og gik dermed også glip af OL i London 1948.[2] Hun genoptog svømmekarrieren efter karantænens ophør og deltog blandt andet i OL i Helsingfors i 1952, hvor hun opnåede en udmærket femteplads i en tid, der faktisk var bedre end hendes sølv-tid fra 1936.[2]
Hveger trak sig tilbage fra konkurrenceidræt i 1954 efter europamesterskabet, der igen gav en femteplads i 400 meter crawl.[2] Efter afslutningen af karrieren blev hun svømmelærer i København. Hun blev gift Aage Erik Andersen 16. juni 1950.[2]
Hædersbevisninger
- Optaget i svømningens Hall of Fame i 1966[2]
- Optaget i dansk idræts Hall of Fame i 1992[2]
- Kåret som århundredets kvindelige idrætsudøver ved Dansk Idræts-Forbunds 100-års jubilæum i 1996[2]
Noter
- ^ Ritzau (10. december 2011). "Århundredets danske sportskvinde er død". Kristeligt Dagblad. Hentet 10. december 2011.
{{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i:|publisher=(hjælp) - ^ a b c d e f g h i j k l m n Skjerk, Ole. "Ragnhild Hveger (1920-2011)". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Hentet 2015-04-06.
- ^ a b c d e Thorsen, Andreas (2011-12-10). "Nazistanklager ødelagde stjernens karriere". Politiken. Hentet 2015-04-06.
- ^ "Ragnhild Hveger (Den)". International Swimming Hall of Fame. Hentet 2015-04-06.
Litteratur
- Heisz, Tommy (2014). Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930'erne. Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-447-1.