Kreis Stormarn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stormarn
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Stormarn
Tyskland, beliggenhed af Stormarn markeret
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Admin. by Bad Oldesloe
Lokal inddeling 55
Statistiske data
Areal 766,27 km²
Indbyggere 226.252  (31/12/2007)
 - Tæthed 295 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade OD
Websted www.kreis-stormarn.de
Beliggenhed af Stormarn
Map

Kreis Stormarn er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten. Den holstenske kreds ligger nordøst for storbyen Hamburg.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stormarn med grænserne fra 1650

Til omkring år 600 var Stormarn befolket af saksere, idet østgrænsen mod Hertugdømmet Lauenburg nogenlunde sbvarede til østgrænsen for den historiske grænse mellem saksere og vendere. Omkring 810 lod kejser Karl den Store opføre Limes Saxoniae (også kaldet Sachsenwall) gennem Stormarn. I 1111 fik greve Adolf af Schauenburg Holsten, Wagrien og Stormarn som len, hvorved det daværende Stormarn fik en udvidelse mod vest. I 1322 fastlagdes ved en delings- og fredsaftale i Oldesloe floden Alster som vestgrænse for Stormarn.

Under dansk styre[redigér | redigér wikikode]

I 1762 kom amterne Reinfeld og Rethwisch ind under dansk styre, og 1773 kom tillige de gamle stormarniske amter Trittau (ikke identisk med det nuværende amt Trittau), Reinbek og Tremsbüttel under dansk styre. I 1844 oprettedes den første erhvervskole i Bad Oldesloe.

Under tysk styre[redigér | redigér wikikode]

I 1867 efter Slesvig-Holstens afståelse til Preussen blev i den daværende Provinz Schleswig-Holstein oprettet 19 kredse samt een kredsfri stad (Altona, da betegnet som "Stadtkreis") efter gammelpreussisk forbillede. Stormarn udgjorde en af disse kredse.[1] Den blev skabt ved sammenlægning af de tidligere amter Reinbek, Reinfeld, Rethwisch, Tremsbüttel og Trittau, byen Bad Oldesloe, de amtsfrie områder Wandsbek og Reinfeld, 17 adelige godser samt en række tidligere enklaver, der havde hørt under Lybæk. Forvaltningscenter blev Reinbek. Kredsen (tysk: Das Kreisgebiet) blev underinddelt i fire kirkelige fogderier (tysk: Kirchspielvogteien), der blev ordnede som Landgemeinden. De adelige godser blev omformede til Gutsbezirke. Fra 1867 til 1873 var slottet Reinbek hovedsæde for kredsforvaltningen, fra 1873 blev Wandsbek hovedsæde for kredsforvaltningen.

I 1889 gennemførtes en preussisk kommunalordning af 26. maj 1888, hvorved skete en ny kredsinddeling: i stedet for de kirkelige fogderier oprettedes nu 26 amtsbezirke, inddelte i 127 landkommuner (tysk: Landgemeinden), men man opretholdt de 21 Gutsbezirke, byen Oldesloe samt flækkerne Wandsbek og Reinfeld som amtsfrie enheder. I 1889 oprettedes en kredserhvervsskole i Bad Oldesloe og i 1898 en landbrugsskole. I 1901 blev Wandsbek ophøjet til kredsfri stad men tillige hovedsæde for kredsforvaltningen.

I 1923 oprettede det tyske kommunistiske parti under oprøret den 23. oktober 1923 en „Sovjetrepublik Stormarn“, der dog allerede den følgende dag blev bekæmpet af soldater fra Lybæk.

I 1937 mistede Stormarn ved den Stor-hamborgske lov omtrent halvdelen af sine indbyggere, da 12 omegnskommuner (herunder Rahlstedt, Billstedt og Lohbrügge) blev lagt sammen med Hamborg, mens den til Hamborg hørende kommune Großhansdorf/Schmalenbeck lagdes under Stormarn. Hovedsæde for kredsforvaltningen var Stormarnhaus i Hamburg-Wandsbek. I 1943 måtte forvaltningen som følge af krigen flyttes fra Wandsbek til Bad Oldesloe.

Efter 2. verdenskrig under den britiske besættelse i 1948 lod den britiske militærforvaltning kredsordningen erstatte af amter. I 1949 blev Bad Oldesloe officielt hovedsæde for kredsforvaltningen. I 1951 fik kredsdagen Stormarn med Erika Keck den første kvindelige kredspræsident i Schleswig-Holstein.

Byer og kommuner[redigér | redigér wikikode]

(Indbyggere pr 31. december 2007)

amtsfrie kommuner og byer

Amter med tilhørende kommuner og byer (* = administrationsby)

  1. Grabau (811)
  2. Lasbek (1195)
  3. Meddewade (773)
  4. Neritz (338)
  5. Pölitz (1180)
  6. Rethwisch (1094)
  7. Rümpel (1298)
  8. Steinburg (2508)
  9. Travenbrück (1706)
  1. Bargfeld-Stegen (2873)
  2. Delingsdorf (2203)
  3. Elmenhorst (2425)
  4. Hammoor (1141)
  5. Jersbek (1756)
  6. Nienwohld (474)
  7. Todendorf (1063)
  8. Tremsbüttel (1862)
  1. Badendorf (805)
  2. Barnitz (831)
  3. Feldhorst (598)
  4. Hamberge (1373)
  5. Heidekamp (466)
  6. Heilshoop (591)
  7. Klein Wesenberg (761)
  8. Mönkhagen (643)
  9. Rehhorst (714)
  10. Wesenberg (1194)
  11. Westerau (782)
  12. Zarpen (1519)
  1. Braak (790)
  2. Brunsbek (1614)
  3. Hoisdorf (3427)
  4. Siek* (1987)
  5. Stapelfeld (1559)
  1. Grande (661)
  2. Grönwohld (1343)
  3. Großensee (1756)
  4. Hamfelde (500)
  5. Hohenfelde (53)
  6. Köthel (352)
  7. Lütjensee (3229)
  8. Rausdorf (232)
  9. Trittau* (7593)
  10. Witzhave (1410)

Kommunen Tangstedt (6365 indb.) forvaltes fra Amt Itzstedt i Kreis Segeberg.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Verordnung, betreffend die Organisation der Kreis- und Distriktbehörden, sowie die Kreisvertretung in der Provinz Schleswig-Holstein vom 22. September 1867, PrGS 1867, 1587

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 53°45′N 10°20′Ø / 53.75°N 10.33°Ø / 53.75; 10.33