Slesvig-Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tysk delstat
Schleswig-Holstein
Delstatsflag Delstatsvåben
Schleswig-Holsteins flag
Schleswig-Holsteins våben
Placering i Tyskland
Deutschland Lage von Schleswig-Holstein.svg
Basisinformation
Hovedstad: Kiel
Delstatshymne eller motto: Motto: "Op ewig ungedeelt"
Hymne: Schleswig-Holstein meerumschlungen
Areal: 15.799,38 km² (15.)
Indbyggertal: 2.811.000 (9.)
(30. september 2013)
Befolkningstæthed: 178 Indb. pr. km² (10.)
BNI: 69 € (2005)
Gæld: 21 € (2005)
Andel udlændinge: 5,00 % (2003)
Arbejdsløshed: 8,8 % (april 2007)
Website: www.schleswig-holstein.de
Politik
Ministerpræsident: Torsten Albig (SPD)
Regerende parti(er): SPD, De Grønne og SSW
Fordeling i
delstatsparlamentet

(69):
CDU 22
SPD 22
De Grønne 10
Pirater 6
FDP 6
SSW 3
Næste valgtermin: 2017
Stemmer i forbundsrådet: 4

Slesvig-Holsten eller på tysk Schleswig-Holstein er den nordligste tyske delstat og grænser op til Danmark i nord, Nordsøen i vest, Østersøen og Mecklenburg-Vorpommern i øst, samt Nedersaksen og Hamborg i syd. Historisk omfattede Slesvig-Holsten også Nordslesvig (det tidligere Sønderjyllands Amt). I dag har delstaten et areal på 15.776 km², og 2,8 (2005) millioner indbyggere. I delstaten bor et dansk og et frisisk mindretal. Ministerpræsident er Torsten Albig (SPD), der leder en rød-grøn-blå (SPD-De Grønne-SSW) koalitionsregering.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fra bronzealderen til vikingetiden udvikledes der i Slesvig-Holsten med de nordgermanske jyder og danskere (i Slesvig eller Sønderjylland), friserne (i Nordfrisland), de vestgermanske sakser (i Holsten) og de slaviske obotritter (i Østholsten eller Wagrien) fire sprog- og folkegrupper. Mellem 768 og 811 kom det konstant til konfrontationer mellem den kristne kejser Karl den Store og de hedenske nordgermanere (skandinaverne). I 811 blev det i en fredsaftale bestemt, at Ejderen skulle være grænse mellem karolingerne og danskerne. Grænsen mistede senere sin praktiske betydning, men eksisterede juridisk frem til det Tysk-romerske riges undergang i 1806 eller måske endda til 1864. Fra 1111 øgedes selvstændigheden på begge sider af Ejderen , og hertugdømmerne Slesvig (som dansk len) og Holsten (som tysk len) opstod. Samtidig var den politiske og økonomiske kontakt mellem områderne tæt. I begyndelsen af 1200-tallet forsøgte den danske konge at indlemme Holsten i sit rige, men det mislykkedes på grund af nederlaget i slaget ved Bornhøved og på grund af modstand fra nordtyske fyrster. I 1386 blev Slesvig og Holsten første gang forenet i våben. Holstens senere historie er præget af talrige arvedelinger og hjemfald. I 1460 valgte adelen og borgerskabet, efter at schauenburgerne uddøde på mandesiden, den danske konge Christian 1. af det tyske fyrstehus Oldenburg til hertug af Slesvig og Holsten. Personalunionen med Danmark varede til 1864, da hertugdømmerne blev erobret af Preussen og Østrig og i 1866 indlemmet i Preussen.

Grænsen til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Efter folkeafstemningen i Sønderjylland i 1920 krævede tyske nordslesvigere en grænseflytning mod nord. Efter 2. verdenskrig var det danske sydslesvigere, som gjorde krav på en grænseflytning mod syd. Den danske regering erklærede den 9. maj 1945, at „grænsen ligger fast“ og med Bonn-København-erklæringen 1955 blev grænsedragningen anerkendt af stort set alle parter i regionen. I 2008 udtalte Søren Krarup i den danske presse, at den sydslesvigske befolkning egentlig er dansk uden dog at kræve en grænseflytning [1].

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Foruden standardtysk tales nedertysk, dansk, sønderjysk og nordfrisisk. I Europarådets sprogpagt er dansk og nordfrisisk anerkendt som mindre­tals­sprog og nedertysk som et regionalt sprog.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Slesvig-Holsten er overvejende protestantisk. I år 2000 tilhørte 63,8 % af befolkningen den evangelisk-lutherske kirke, mens 6,1 % var katolikker. Frikirker har omkring 15 000 medlemmer, den danske kirke i Sydslesvig har omkring 6.500 medlemmer, 15.000 indbyggere er muslimer og 1.800 jøder.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Turistcentre er de nordfrisiske øer, hansabyen Lübeck og vikingebyen Slesvig/Hedeby. Slesvig-Holsten har mange cykelstier. Den i 2007 åbnede Viking-Friser-Vej (Wikinger-Friesen-Weg) følger vikingernes historiske handelsvej langs Slien og Dannevirke.

National- og naturparker i Slesvig-Holsten

Slesvig-Holstens naturparker er:

  • Sli-Regionen (i det sydlige Angel og nordlige Svans)
  • Hytten Bjerge (vest for Egernførde)
  • Westensee (vest for Kiel)
  • Holstensk Schweiz (i det østlige Holsten)
  • Aukrug (vest for Neumünster)
  • Lauenburgische Seen (i Lauenburg)

Ved vestkysten ligger Nationalparken Slesvig-Holstensk Vadehav. Nationalparkens kystlængde er 460 km og har et areal på 441.000 ha med vadehavet fra Elbens munding i syd til den danske grænse i nord. I 2009 blev nationalparken optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Ved Elben ligger biosfærereservat Flodlandskabet Elbe (Biosphärenreservat Flußlandschaft Elbe).

Administration[redigér | redigér wikikode]

Kredse[redigér | redigér wikikode]

Kreise Schleswig-Holstein-da.svg

Slesvig-Holsten er inddelt i 17 kredse eller amter (i parentes kredsens hovedby og bilers registreringsbogstaver)

  1. Ditmarsken (Heide, HEI)
  2. Hertugdømmet Lauenburg (Ratzeburg, RZ)
  3. Nordfrisland (Husum, NF)
  4. Ostholstein (Eutin, OH)
  5. Pinneberg (Pinneberg, PI)
  6. Plön (Plön, PLÖ)
  7. Rendsborg-Egernførde (Rendsborg, RD)
  8. Slesvig-Flensborg (Slesvig By, SL)
  9. Segeberg (Bad Segeberg, SE)
  10. Steinburg (Itzehoe, IZ)
  11. Stormarn (Bad Oldesloe, OD)

Uafhængige byer[redigér | redigér wikikode]

Der er endvidere fire uafhængige byer, der ikke tilhører kredsene. (i parentes bilers registreringsbogstaver )

  1. Flensborg (FL)
  2. Kiel (KI)
  3. Lübeck (HL)
  4. Neumünster (NMS)

Største kommuner[redigér | redigér wikikode]

Holstentor i Lübeck / Lybæk
By/
Kommune
Kreds Indbyggere
31.12.2000
Indbyggere
30.6.2005
Kiel Kiel (by) 232.612 233.244
Lübeck Lübeck (by) 213.399 211.961
Flensborg Flensborg (by) 84.281 85.971
Neumünster Neumünster (by) 79.831 78.333
Norderstedt Segeberg 71.523 71.377
Elmshorn Pinneberg 47.391 48.386
Pinneberg Pinneberg 39.423 41.209
Itzehoe Steinburg 33.549 33.285
Wedel Pinneberg 32.060 31.841
Rendsborg Rendsborg-Egernførde 29.321 28.469
Ahrensburg Stormarn 29.117 30.087
Geesthacht Hertugdømet Lauenburg 29.106 29.404
Slesvig By Slesvig-Flensborg 25.093 24.182
Henstedt-Ulzburg Segeberg 24.950 26.099
Reinbek Stormarn 24.570 25.572
Bad Oldesloe Stormarn 23.314 24.027
Egernførde Rendsborg-Egernførde 23.304 23.162
Husum Nordfrisland 20.994 20.942
Heide Dithmarschen 20.530 20.660
Bad Schwartau Ostholstein 20.098 19.696
Quickborn Pinneberg 19.875 20.240
Kaltenkirchen Segeberg 18.081 19.581

Landskaber[redigér | redigér wikikode]

Vadehavet i Nordfrisland

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°28′12″N 9°30′51″Ø / 54.470038°N 9.51416°Ø / 54.470038; 9.51416{{#coordinates:54.470038|9.51416|type:adm1st|||||| |primary |name= }}