Slesvig-Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tysk delstat Schleswig-Holstein
Delstatsflag	Delstatsvåben
Placering i Tyskland
Basisinformation
Hovedstad:	Kiel
Delstatshymne eller motto:	Motto: "Op ewig ungedeelt" Hymne: Schleswig-Holstein meerumschlungen
Areal:	15.799,38 km² (15.)
Indbyggertal:	2.834.206 (9.) (31. maj 2007)
Befolkningstæthed:	180 Indb. pr. km² (10.)
BNI:	69 € (2005)
Gæld:	21 € (2005)
Andel af udlændinge:	5,00 % (2003)
Arbejdsløshed:	8,8 % (april 2007)
Website:	www.schleswig-holstein.de
Politik
Ministerpræsident:	Peter Harry Carstensen (CDU)
Regerende parti(er):	CDU og SPD
Fordeling i delstatsparlamentet (69):	CDU 30 SPD 29 Die Grünen 4 FDP 4 SSW 2
Næste valgtermin:	2009 (fremtrukket valg, sammen med forbundsdagsvalget)
Stemmer i forbundsrådet:	4

Slesvig-Holsten eller Schleswig-Holstein er den nordligste tyske delstat, og grænser op til Danmark i nord, Nordsøen i vest, Østersøen og Mecklenburg-Vorpommern i øst, samt Nedersaksen og Hamborg i syd. Historisk omfattede Slesvig-Holsten også Nordslesvig (det tidligere Sønderjyllands Amt). I dag har delstaten et areal på 15.776 km², og 2,8 (2005) millioner indbyggere. I delstaten bor et dansk og et frisisk mindretal. Ministerpræsident er Peter Harry Carstensen (CDU), der leder en CDU-SPD-koalitionsregering.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 1.1 Grænsen til Danmark 2 Sprog 3 Religion 4 Turisme 5 Administration 5.1 Kredse 5.2 Uafhængige byer 5.3 Største kommuner 5.4 Landskaber 6 Se også 7 Ekstern henvisning 8 Referencer

[redigér] Historie

Fra bronzealderen til vikingetiden udvikledes der i Slesvig-Holsten med de nordgermanske jyder og dansker (i Slesvig eller Sønderjylland), friserne (i Nordfrisland), de vestgermanske sakser (i Holsten) og de slaviske obotritter (i Østholsten eller Wagrien) fire sprog- og folkegrupper. Mellem 768 og 811 kom det konstant til konfrontationer mellem den kristne kejser Karl den Store og de hedenske nordgermanere (skandinaverne). I 811 blev det i en fredsaftale bestemt, at Ejderen skulle være grænse mellem karolingerne og danskerne. Grænsen mistede senere sin praktiske betydning, men eksisterede juridisk frem til det Tysk-romerske riges undergang i 1806 eller i 1864. Fra 1111 øgedes selvstændigheden på begge sider af Ejderen , og hertugdømmerne Slesvig (som dansk len) og Holsten (som tysk len) opstod. Samtidig var den politiske og økonomiske kontakt mellem områderne tæt. I begyndelsen af 1200-tallet forsøgte den danske konge at indlemme Holsten i sit rige, men det mislykkedes på grund af nederlaget i slaget ved Bornhøved og på grund af modstand fra nordtyske fyrster. I 1386 blev Slesvig og Holsten første gang forenet i våben. Holstens senere historie er præget af talrige arvedelinger og hjemfald. I 1460 valgte adelen og borgerskabet, efter at schauenburgerne uddøde på mandesiden, den danske konge Christian 1. af det tyske fyrstehus Oldenburg, til hertug af Slesvig og Holsten. Personalunionen med Danmark varede til 1864, da hertugdømmerne blev erobret af Preussen og Østrig og indlemmet i Preussen.

[redigér] Grænsen til Danmark

Efter folkeafstemmningen i Sønderjylland i 1920 krævede tyske nordslesvigere en grænseflytning mod nord. Umiddelbart efter 2 verdenskrig var det dermimod danske sydslesvigere, som nu gør krav på en grænseflytning mod syd. Den danske regering erklærede derimod allerede den 9. maj 1945, at „grænsen ligger fast“ og senest med Bonn-København-erklæringen 1955 blev grænsedragninen af stort set alle parter i regionen anerkendt. I 2008 udtalte sig Søren Krarup i den danske presse, at den sydslesvigske befolkning egentlig er dansk, uden dog at kræve en grænseflytning ^[1].

[redigér] Sprog

Foruden standardtysk tales nedertysk, dansk, sønderjysk og nordfrisisk. I Europarådets sprogpagt er dansk og nordfrisisk anerkendt som mindre­tals­sprog og nedertysk som et regionalt sprog.

[redigér] Religion

Slesvig-Holsten er overvejende protestantisk. I år 2000 tilhørte 63,8 % af befolkningen den evangelisk-lutherske kirke, mens 6,1 % var katolikker. Frikirker har omkring 15 000 medlemmer, den danske kirke i Sydslesvig har omkring 6.500 medlemmer, 15 000 indbyggere er muslimer og 1 800 jøder.

[redigér] Turisme

Turistiske centre er de nordfrisiske øer, hansabyen Lübeck og vikingebyen Slesvig/Hedeby. Slesvig-Holsten har -ligesom Dankmark- mange cykelstier. Den 2007 nyåbnede Viking-Frisere-Rute (Wikinger-Friesen-Weg) for eksempel følger vikingernes historiske handelsvej langs Slien og Dannevirke.

Slesvig-Holstens naturparker er:

• Sli-Regionen (i det sydlige Angel og nordlige Svans)
• Hytten Bjerge (vest for Egernførde)
• Westensee (vest for Kiel)
• Holstensk Schweiz (i det østlige Holsten)
• Aukrug (vest for Neumünster)
• Lauenburgische Seen (i Lauenburg)

Ved vestkysten ligger Nationalparken Slesvig-Holstensk Vadehavet (Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer). Nationalparkens kystlængde er 460 km., og den har et areal på 441.000 ha og omfatter vadehavet fra Elbens munding i syd til den danske grænse i nord. I 2009 blev nationalparken optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Ved Elben ligger Biosfærereservat Flodlandskabet Elbe (Biosphärenreservat Flußlandschaft Elbe).

[redigér] Administration

[redigér] Kredse

Slesvig-Holsten er inddelt i 17 kredse eller amter (i parentes kredsens hovedby og bilers registreringsbogstaver)

1. Ditmarsken (Heide, HEI)
2. Hertugdømmet Lauenburg (Ratzeburg, RZ)
3. Nordfrisland (Husum, NF)
4. Ostholstein (Eutin, OH)
5. Pinneberg (Pinneberg, PI)
6. Plön (Plön, PLÖ)
7. Rendsborg-Egernførde (Rendsborg, RD)
8. Slesvig-Flensborg (Slesvig By, SL)
9. Segeberg (Bad Segeberg, SE)
10. Steinburg (Itzehoe, IZ)
11. Stormarn (Bad Oldesloe, OD)
    

[redigér] Uafhængige byer

Der er endvidere fire uafhængige byer, der ikke tilhører kredsene. (i parentes bilers registreringsbogstaver )

Flensborg (FL) Kiel (KI) Lübeck (HL) Neumünster (NMS)

[redigér] Største kommuner

By/ Kommune	Kreds	Indbyggere 31.12.2000	Indbyggere 30.6.2005
Kiel	Kiel (by)	232.612	233.244
Lübeck	Lübeck (by)	213.399	211.961
Flensborg	Flensborg (by)	84.281	85.971
Neumünster	Neumünster (by)	79.831	78.333
Norderstedt	Segeberg	71.523	71.377
Elmshorn	Pinneberg	47.391	48.386
Pinneberg	Pinneberg	39.423	41.209
Itzehoe	Steinburg	33.549	33.285
Wedel	Pinneberg	32.060	31.841
Rendsborg	Rendsborg-Egernførde	29.321	28.469
Ahrensburg	Stormarn	29.117	30.087
Geesthacht	Hertugdømet Lauenburg	29.106	29.404
Slesvig By	Slesvig-Flensborg	25.093	24.182
Henstedt-Ulzburg	Segeberg	24.950	26.099
Reinbek	Stormarn	24.570	25.572
Bad Oldesloe	Stormarn	23.314	24.027
Egernførde	Rendsborg-Egernførde	23.304	23.162
Husum	Nordfrisland	20.994	20.942
Heide	Dithmarschen	20.530	20.660
Bad Schwartau	Ostholstein	20.098	19.696
Quickborn	Pinneberg	19.875	20.240
Kaltenkirchen	Segeberg	18.081	19.581

[redigér] Landskaber

• Angel (tysk: Angeln)
• Ditmarsken (Dithmarschen)
• Ejdersted (Eiderstedt)
• Hytten Bjerge (Hüttener Berge)
• Holstensk Svejts (Holsteinische Schweiz) i Wagrien
• Jernved (Dänischer Wohld)
• Lauenburg
• Nordfrisland
• Probstei
• Slesvigsk Geest (Schleswigsche Geest)
• Stormarn
• Svans (Schwansen)

[redigér] Se også

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Schleswig-Holstein

• Slesvig
• Holsten
• Hedeby
• Gottorp Slot

[redigér] Ekstern henvisning

• Officielt websted
• Turistinformationen

[redigér] Referencer

s·d·r Tysklands delstater Baden-Württemberg • Bayern • Berlin • Brandenburg • Bremen • Hamborg • Hessen • Mecklenburg-Vorpommern • Niedersachsen • Nordrhein-Westfalen • Rheinland-Pfalz • Saarland • Sachsen • Sachsen-Anhalt • Slesvig-Holsten • Thüringen