Royal Copenhagen

Koordinater: 14°21′02″N 100°49′56″Ø / 14.35042°N 100.832201°Ø / 14.35042; 100.832201
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. maj 2015, 20:09 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 188.177.120.128, fjerner ændringer fra Pugilist (diskussion | bidrag))
Den oprindelige fabrik, grundlagt i Købmagergade 1775

Royal Copenhagen A/S opstod ved fusionen mellem Holmegaards Glasværker A/S og Den kongelige Porcelainsfabrik A/S i 1985.

Historie - Den kongelige Porcelainsfabrik

Den kongelige Porcelainsfabrik blev etableret 1775 i en tidligere post- og gæstgivergård i Købmagergade i København under protektion af enkedronning Juliane Marie og har siden kunnet kendes på sit karakteristiske logo med tre bølger, som symboliserer Danmarks tre store indre farvande: Øresund, Storebælt og Lillebælt. Fabrikken blev grundlagt af apoteker Frantz Heinrich Müller, som fik monopol på at drive den i 50 år. Fabrikken kom på private hænder i 1868, og i 1882 blev den overtaget af den successfulde fajancefabrik AluminiaChristianshavn, ledet af Philip Schou. Kort efter Aluminias overtagelse blev produktionen flyttet til en moderne produktionsbygning på Aluminias arealer på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej på Frederiksberg. De nye bygninger, der stadig findes, blev tegnet af Valdemar Ingemann. J.E. Gnudtzmann tegnede Schous direktørbolig på gadehjørnet, og da de to fabrikkers ledelser blev stadigt mere adskilt, byggede Anton Rosen 1908 endnu en direktørbolig, der i dag er fredet.

Philip Schou ansatte i 1884 arkitekten Arnold Krog som kunstnerisk leder, og med ham ved roret gik fabrikken ind i en kunstnerisk glansperiode, hvor fabrikkens produkter vakte opsigt på verdensudstillingerne: på Verdensudstillingen i Paris 1889 var det danske porcelæn udstillingens hovedbegivenhed, og Krogs værker vandt Grand Prix. Aluminia fik efterhånden selvstændig kunstnerisk ledelse under Christian Joachim og senere Nils Thorsson. Thorsson arbejdede dog på begge fabrikker og fik betydning for begges produktionslinjer.

Selv om Aluminia havde overtaget fabrikken, blev rollerne byttet om små 100 år senere. Porcelænsfabrikken lukkede i 1969 Aluminia, og fajanceproduktionen fortsatte i meget mindre skala.

Den kongelige Porcelainsfabrik købte i 1972 Georg Jensen, fusionerede i 1985 med Holmegaard Glasværk og blev til Royal Copenhagen, som i 1987 fusionerede med Bing & Grøndahl.

Historie - Royal Copenhagen

Royal Copenhagen opstod i 1985 ved fusionen mellem Den kongelige Porcelainsfabrik A/S (som siden 1972 havde været hovedaktionær t sølvsmedierne Georg Jensen og A. Michelsen) og Holmegaards Glasværker A/S. Royal Copenhagen fusionerede i 1987 med Bing & Grøndahl. Royal Copenhagen var indtil udgangen af 2012 ejet af den danske investeringsfond Axcel. I forbindelse med Axcels overtagelse af Royal Copenhagen i 2001 blev Holmegaard Glasværk solgt fra.

1. januar 2013 overtog finske Fiskars Royal Copenhagen for 490 mio. kr. I Fiskars indgår derudover Iitala, Rörstrand, Raadvad og Gerber.

I 2004 blev produktionen flyttet til Glostrup, men på Frederiksberg ligger stadig et fabriksudsalg. "Porcelænsgrunden" er nu bebygget og huser dele af Copenhagen Business School. Hovedparten af produktionen foregår nu i Thailand, og de fleste medarbejdere i Danmark er blevet afskediget. I 2013 er det planlagt, at der skal være 20-25 medarbejdere i produktionen i Danmark.

Blandt de mest kendte mønstre er (original producent i parentes):

De suverænt mest kendte mønstre er det musselmalede og Flora Danica.

Ledelse

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Kunstneriske ledere

Tekniske ledere

Kunstnere knyttet til fabrikken

Eksterne henvisninger

Litteraturhenvisninger

Gunnar Jakobsen: Dansk Keramisk Bibliografi. Forlaget Vandkunsten, København 2014.

Websites:

14°21′02″N 100°49′56″Ø / 14.35042°N 100.832201°Ø / 14.35042; 100.832201