Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
| Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg | |
|---|---|
 Portræt udført af Abraham Wuchters, ca. 1670 | |
| Dronning af Danmark og Norge | |
| Kroning |
23. november 1648 Vor Frue Kirke |
| Periode | 28. februar 1648 – 9. februar 1670 |
| Forgænger | Anna Cathrine af Brandenburg |
| Efterfølger | Charlotte Amalie af Hessen-Kassel |
| Ægtefælle | Frederik 3. af Danmark |
| Børn |
Christian 5., Konge af Danmark og Norge Anna Sophie, Kurfyrstinde af Sachsen Frederikke Amalie, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp Vilhelmine Ernestine, Kurfystinde af Pfalz Frederik George, Prinsgemal af Storbritannien Ulrikke Eleonore, Dronning af Sverige Dorothea Juliane |
| Hus | Huset Welf |
| Far | Georg af Braunschweig-Lüneburg |
| Mor | Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt |
| Født |
24. marts 1628 Schloss Herzberg, Nedersachsen |
| Død |
20. februar 1685 (56 år) Sophie Amalienborg, København |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
| Religion | Lutheransk |
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 – 20. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670. Hun var den ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt og gift med Frederik 3.
Biografi
Ægteskab
I slutningen af 1630'erne blev Sophie Amalie trolovet med prins Frederik, fyrstebiskop af Bremen, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Amalie (som hun altid selv kaldte sig) fyldte 15 år. I ægteskabet blev født otte børn.
Dronning
Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkamp mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, den uægte kongedatter Leonora Christina, og Frederik 3. og Sophie Amalie.
Frederik og Sofie Amalie blev kronet i 1648.
I 1650'erne fik dronning Sophie Amalie indført tysk livstil i det danske rige, og hun blev særdeles kendt for kaste glans over den danske kongemagt. Hun lod sig male adskillige gange af Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander. Sin søn Christian 5. forgudede hun mere end nogen af sine andre børn. Under svenskekrigene 1658-60 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidig for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen.
Enkedronning
.jpg)
Mellem 1669 og 1673 byggede hun Sophie Amalienborg (som brændte i 1689 og gav plads for det nuværende Amalienborg). Her opholdt hun sig ofte, efter at hun blev enke i 1670. Sophie Amalie var en meget livsglad kvinde med begejstring for jagt, dans, fester og skuespil, men det er en Carit Etlar-opdigtning, at hun især færdedes ved Jungshoved med Kai Lykke og Johan Christoffer Kørbitz. Dronningen døde på Sophie Amalienborg i 1685.[1]
Sophie Amalie i eftertidens kunst
Historiemaleri: Kristian Zahrtmann (1882)
Sophie Amalie optrådt mange gange i senere danske kunstværker alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonore Christinas bog Jammers Minde. I Carit Etlars bog om Gøngehøvdingen fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat er hun fremstillet i Kristian Zahrtmanns malerier. Bl.a. et fra 1882, Dronning Sophie Amalies død. Nyere forskning (Steffen Heiberg og Erik A. Nielsen) har vist, at 1800-tallet idealiserede Leonora Christina.[kilde mangler]
Børn
- Christian, tronfølger og senere konge
- Anna Sophie, gift med kurfyrst Johan Georg 3. af Sachsen
- Frederikke Amalie, gift med hertug Christian Albrecht af Gottorp
- Vilhelmine Ernestine, gift med kurfyrst Karl af Pfalz
- Frederik (1651-52)
- Jørgen, som under navnet George blev gift med den senere dronning Anne af Storbritannien
- Ulrikke Eleonore, som blev gift med Karl 11. af Sverige
- Dorothea Juliane (1657-1658)
Noter
Kilder
- Danske dronninger i tusind år, ISBN 87-00-66322-0
Eksterne links
| Foregående: | Dronning af Danmark | Efterfølgende: |
| Anna Cathrine af Brandenburg | Charlotte Amalie af Hessen-Kassel |