Amalienborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Amalienborg er et slotsanlæg i København og hovedresidens for den danske monark. Anlægget består af fire næsten ens palæer, der omkranser en ottekantet plads. Slotsanlægget er et hovedværk i dansk bygningskunst og nok det fornemste stykke rokokoarkitektur i Danmark.

Indholdsfortegnelse 1 Sophie Amalienborg 2 Nye slotsplaner 3 De fire adelige palæer 3.1 De adelige bygherrer 4 Kongelig residens 5 De fire palæer 6 Amalienborg Slotsplads 7 Stilarter 8 Amalienborg-aksen 9 Referencer

[redigér] Sophie Amalienborg

Området, hvor Frederiksstaden ligger i dag, blev først indlemmet i København ved den store byudvidelse, som Christian 4. foretog. Området øst for Bredgade blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I 1660 havde dronning Sophie Amalie opkøbt en række grunde i dette ubebyggede område for her at opføre et lystslot til erstatning for hendes landejendom Dronningens Enghave udenfor Vesterport, der var ødelagt under svenskernes belejring af København 1658-60. På trods af de dårlige tider efter svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun 1667-73 kunne opføre lystslottet Sophie Amalienborg. Bygningen var ikke stor. Den var udformet i barokstil som en italiensk villa, et "casino" med høj underetage, en hovedetage og en lav mezzanin. Hovedfløjen havde fladt tag, der afsluttedes med en balustrade. I midten et tårn, udformet som et "Belvedere". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot, og her døde hun i 1685. Blot 4 år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af Christian 5.'s 44 års fødselsdag 15. april 1689 blev der afholdt en festforestilling i et operahus, en midlertidig træbygning bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen, hvorfor han ønskede den gentaget for offentligheden. Ved denne nye forestilling var operahusets udsmykning med silketapeter, mos, enebærris og frugter nu knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 olielamper, hvorved ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene tillige vendte indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og operahuset tillige med slottet forvandledes til en ruindynge.^[1] Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Indenfor porten til Ny Vestergade nr. 20 står der følgende på en tavle: "Johan Jürgen, en af stadens 32 mænd og directeur for Børnehuset, byggede denne gård i 1683. Skæbnen brat hans lykke vendte, tvende døtre indebrændte, da Amalienborg i flammer, lyste over stadens jammer." ^[2]

[redigér] Nye slotsplaner

Bevaret efter den frygtelige brand var således kun den østre fløj, der rummede en kirke samt det store haveanlæg. Kirken blev anvendt af hæren, indtil Garnisons Kirke stod færdig i 1706. Haven og de omkringliggende områder blev nu omlagt efter planer udarbejdet af den alsidige Ole Rømer. Disse anlægsarbejder var en forberedelse for Christian 5.'s drømmeprojekt - opførelsen af nyt stort residensslot på Amalienborg-området som erstatning for den gammeldags og upraktiske Københavns Slot. Da Danmark omkring 1690 havde fået et nogenlunde godt forhold til Sverige igen, blev det muligt at få den svenske hofarkitekt Nicodemus Tessin den yngre til at give forslag. 1694 afleverede han et forslag til et stort trefløjet slot - ikke ulig Stockholms Slot, som Tessin var ved at opføre disse år. Man manglede dog penge til gennemførelsen, og efter Christian 5.'s død 1699 blev planerne skrinlagt. Efterfølgeren Frederik 4. lod noget af arealet udlægge tíl en mønstringsplads for Københavns garnison. Arkitekten J. C. Krieger opførte derfor en ottekantet pavillon, som kongen kunne opholde sig i under tropperevyen.

[redigér] De fire adelige palæer

Christian 6. havde ikke interesse for haveanlægget på Sophie Amalienborg-grunden. Flere københavnske købmand og skibsredere ytrede ønske om at udnytte grunden til bebyggelse. Disse tanker blev forenet med ønsket om at markere den Oldenborgske kongeslægts 300 års jubilæum på den danske trone ved at anlægge en helt ny bydel, Frederiksstaden. Tanken var at skabe et nyt monumentalt kvarter med en pragtfuld ny kirke, Frederikskirken eller Marmorkirken. Bydelens gader skulle mødes i en central plads, der skulle omgives af fire ens palæer ("Hotels") - bygget af private bygherrer, men efter fælles udformning givet af hofbygmesteren Nicolai Eigtved. Disse palæer er vores dages Amalienborg. Byggeriet indledtes i 1750.

[redigér] De adelige bygherrer

Det var naturligt, at den sandsynlige ophavsmand til idéen om Frederiksstaden skulle være blandt de fire bygherrer. Det var Frederik 5.'s gode ven, overhofmarskal, greve Adam Gottlob Moltke. De øvrige hørte ligeledes til højadelen: gehejmekonferensråd, greve Christian Frederik von Levetzau, baron Joachim von Brockdorff og gehejmekonferensråd, baron Severin Leopoldus Løvenskiold. Sidstnævnte måtte dog allerede sælge sit ufærdige palæ 1754 til enkegrevinde Anne Sophie Schack, da projektet simpelthen lagde hans økonomi i ruiner.

[redigér] Kongelig residens

I 1794 blev Amalienborg efter Christiansborg Slots brand overtaget af kongehuset. Først efter Påskekrisen i 1920 blev det kongehusets permanente residens. Det er tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved. Midt på slotspladsen står rytterstatuen af Frederik V. Den blev lavet af Jacques-Francois-Joseph Saly og indviet i 1771.

[redigér] De fire palæer

• Christian VII's Palæ, eller Moltkes Palæ - det sydvestlige palæ, er dronningens gæste- og repræsentationspalæ.
• Christian VIII's Palæ, eller Levetzaus Palæ - det nordvestlige palæ, rummer kronprinsens bolig og De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg.
• Frederik VIII's Palæ, eller Brockdorffs Palæ - det nordøstlige palæ, tidligere dronning Ingrids bolig, istandsættes og moderniseres til brug for kronprinseparret.
• Christian IX's Palæ, eller Schacks Palæ - det sydøstlige palæ, er dronningens residenspalæ.

Hvert palæ har en hovedport og en køkkenport. Hovedportene er dem, som ligger ved Amaliegade, køkkenportene er dem, som ligger ved Frederiksgade.

[redigér] Amalienborg Slotsplads

Amalienborg Slotsplads er navnet på den plads, der er indrammet af Amalienborgs fire palæer. Langs den sydøst-nordvestlige akse af pladsen er der frit udsyn mod nordvest Marmorkirken og mod sydøst Operahuset på den anden side af havneløbet.

I 1886 blev pladsens fortove og rytterstatuens omgivelser belagt med en italiensk-inspireret mosaikbelægning efter tegninger af Johan Daniel Herholdt. Belægningen omkring rytterstatuen blev fjernet ved statuens restaurering i 1998.

[redigér] Stilarter

Kvalitetssikring Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Balustrade og afvalmet tag. Foroven sluttes facaden med en balustrade med vaser og skulpturer og med adelige våbner i kartoucher i midten. Som gældende for tiden er taget afvalmet.

[redigér] Amalienborg-aksen

Amalienborg-aksen er en monumentalakse, som oprindeligt gik fra Marmorkirken til Amalienborg, men i nyere tid er blevet forlænget, først med Amaliehaven og senest med Operaen på Holmen. Herved forbindes symbolsk kirken, kongehuset, handelen og kunsten.

[redigér] Referencer

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Amalienborg

Koordinater: 55° 41′ 3″ N, 12° 35′ 35″ Ø

Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.