Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
| Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
Sofie Frederikke var prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, arveprinsesse af Danmark-Norge (ty. Sophie Friederike) (24. august 1758 – 29. november 1794). Hun var datter af hertug Ludvig af Mecklenburg-Schwerin (1725-1778) og Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld (1731-1810).
Hun ægtede den 21. oktober 1774 arveprins Frederik i København. Han var 21 år, hun 16. Han var handikappet, mens hun var henrivende med en yndig skikkelse og et par stærke, mørke øjne. Han var på sinkestadiet, hun overmåde godt begavet. Brudgommen af natur var mut og tvær og bruden hans diametrale modsætning. Hun må have fået et chok, da hun mødte ham første gang ... to dage før de blev gift.
Prinsessen nedkom i løbet af ægteskabets første 10 år med tre dødfødte døtre. Fra prinsessen var 28 til 34 år satte hun fire sunde og velskabte børn til verden, som desuden var både smukke og intellegente. "Og man behøvede ikke at gætte gåder for at hitte den rette barnefader. I den snævreste hofkreds blev der ikke lagt skjul på, at arveprinsens smukke og charmante adjudant, Frederik von Blücher, måtte være det fædrene ophav." Tilsyneladende havde ægtefællerne indgået en handel: Hun havde von Blücher at fornøje sig med, han "etablerede et forhold til Sofie Frederikkes selskabsdame, den purunge Caja Hviid".
Således kom der efterhånden fire børn i ægteskabet:
- Christian 8. (1786-1848)
- Juliane Sophie (1788-1858), gift 1812 med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt (1786-1834)
- Louise Charlotte (1789-1844)
- Arveprins Ferdinand (1792-1863)