Stavropol kraj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stavropol kraj (Dansk)
Ставропольский край (Russisk)
RussiaStavropol2007-07.png
Stavropol kraj placering i Rusland
Våbenskjold Flag
Coat of Arms of Stavropol kray.png
Våbenskjold
Flag of Stavropol Krai.png
Flag
Nationalsang: ingen
Administrativ center Stavropol
Grundlagt 10. januar, 1934
Politisk status
Føderale distrikter
Økonomisk region
Kraj
Sydlige
Nordkaukasiske
Kode 26
Tidszone UTC+- (sommertid: UTC+-)
Areal
Areal
- Placering
66.500 km²
45.
Befolkning (2002 befolkningsoptælling)
Befolkning
- Placering
- Befolkningstæthed
- By
- Land
2.735.139 indbyggere
16.
41,1 indbyg. / km²
56,0%
44,0%
Officielt sprog Russisk
Regering
Guvernør Alexander Chernogorov
Regeringsformand Utkin Andrey Valentinovich
Lovgivende magt Dumaen i Stavropol kraj
Charter Stavropol krajs charter
Officiel hjemmeside
http://www.stavkray.ru/

Stavropol kraj (Russisk: Ставропо́льский край; Stavropolsky kray) er en kraj (administrativ region) i Rusland. Hovedstaden er Stavropol.

Stavropol kraj ligger i det kuperede forland til Kaukasus, den nordlige del af regionen udgør Manytsch-lavningen. Regionen grænser op til flere af de mindre men urolige kaukasusrepublikker, hvilket har medført periodevise væbnede indtrængen og adskillige terrorangreb, bemærkelsesværdigt bl.a. terrorangrebet i Budyonnovsk i 1995 (140+ døde) og selvmordsangrebet mod et tog i 2003 (46+ døde).

Stavropol kraj grænser op til Rostov oblast, Krasnodar krai samt de russiske republikker Kalmykia Dagestan, Tjetjenien, Kabardino-Balkaria og Karachay-Cherkessia.

Økonomien er baseret på landbrug (korn, solsikker, dyrehold), industri (fødevareforædling, elektronik, maskindele) og turisme. Turisme er vigtig i og med regionen har en række spa-centre opført i forbindelse med mineralkilder, det bedst kendte af dem hedder Kislovodsk.

Byer [redigér]

Byer med over 15.000 indbyggere
per 1. januar 2007
Stavropol (Ставрополь) 359,7 Ipatovo (Ипатово) 27,9
Pjatigorsk (Пятигорск) 139,3 Alexandravsko (Александровское) 27,5 (2003)
Nevinnomyssk (Невинномысск) 129,2 Neftekumsk (Нефтекумск) 26,7
Kislovodsk (Кисловодск) 128,5 Novoaleksandrovsk (Новоалександровск) 26,5
Jessentuki (Ессентуки) 81,0 Zheleznovodsk (Железноводск) 24,1
Mineralnje Vody (Минеральные Воды) 75,7 Novopavlovsk (Новопавловск) 23,0
Georgijevsk (Георгиевск) 69,4 Chekhov (Лермонтов) 22,4
Budjonovsk (Будённовск) 65,5 Essentukskaja (Ессентукская) 19,6 (2003)
Mikaylovsk (Михайловск) 60,4 Nezlobnaja (Незлобная) 18,1 (2003)
Zelenokumsk (Зеленокумск) 40,2 Svobodi (Свободы) 17,8
Svetlograd (Светлоград) 39,4 Suvorovskaja (Суворовская) 17,0 (2003)
Изобильный 38,5 Krasnogvardeysky (Красногвардейское) 15,9 (2003)
Goryachevodsky (Горячеводский) 35,8 Arzgir (Арзгир) 15,6 (2003)
Blagodarny (Благодарный) 33,3 Divnoe (Дивное) 15,4 (2003)
Inozemtsevo (Иноземцево) 28,5 Donskoj (Донское) 15,2 (2003)
Kochubeevskoe (Кочубеевское) 28,0 (2003)

Befolkning [redigér]

  • Den samlede befolkning i 2005 lå på omkring 2.718.000 (ned fra 2.735.000 i 2003).
  • Befolkningstæthed i 2005: 40,9 personer / km2
  • Bybefolkning i 2005: 56,2%

Den største befolkningsgruppe udgøres af etniske russere (81,6%). Traditionelt har de største etniske minoriteter været armenere (5,5%), ukrainere (1,7%) og grækere (1,2%). De sidste årtier er også andelen af dagestanere (1,5%). Turkmenere i øst og nordøst er rester af nomadiske folkeslag der beboede området før det blev koloniseret af slaver.

Eksterne henvisninger [redigér]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi