Stavropol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stavropol
Ставрополь / Stavropol
byflag byvåben
Flag of Stavropol.svg
Coat of Arms of Stavropol (1994).png
Krepostnaya gora stavropol.JPG
Stavropol
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Georgij Koljagin
Føderalt distrikt: Nordkaukasiske
Økonomisk region: Nordkaukasiske
Føderal enhed: Stavropol kraj
Grundlagt: 1777
Bystatus: 1785
Demografi
Indbyggere: 419.816[1](2014)
 - Areal: 276,689[2] km²
 - Befolkningstæthed: 1.517,28 pr. km²
Tidszone: UTC +4
Højde m.o.h.: 550 m
Hjemmeside: www.stavadm.ru
Oversigtskort

Koordinater: 45°02′00″N 41°58′00″E / 45.03333°N 41.96667°Ø / 45.03333; 41.96667

Stavropol, (russisk: Ставрополь, tr. Stavropol, fra 1935-1943 hed byen Vorosjilovsk russisk: Den Hvide Hær) er en by i Rusland i det Nordkaukasiske føderale distrikt med 419.816(2014)[1] indbyggere. Stavropol er administrativt center i Stavropol kraj, mellem Sortehavet og Kaspiske hav. Grundlagt i år 1777. Byen er hovedby i regionen, som er et udpræget landbrugsland. Den sidste sovjetiske leder, Michail Gorbatjov, er født og opvokset i byen.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet "Stavropol" er en russificering af et fiktivt græsk navn, "Stauropolis". Historisk var Stauropolis navnet på et uafhængigt ærkebispedømme i Karien, en romersk provins i det nuværende Anatolien. Navnet betyder "byen med korset". Ifølge en legende fandt soldater en stort stenkors, da de var ved at bygge fæstningen hvor Stavropol kom til at ligge.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stavropol blev grundlagt den 22. oktober 1777 efter den Russisk-osmanniske krig i 1768-1774 som en militær lejr og fik byrettigheder i 1785. Prins Grigorij Potemkin, der grundlagde Stavropol som en af ​​ti fæstninger bygget mellem Azov og Mozdok på anmodning fra Katarina den Store, spillede en ledende rolle i skabelsen af ​​byen. Donkosakker, især Khoperskij-regimentet, bosatte området i og omkring byerne Stavropol og Georgijevsk for at sikre forsvare kejserrigets grænser. [10]

Alexander I inviterede i 1809 flere armenske familier at bosætte sig nær fæstningen, for at fremme handelen i området.

Stavropol strategiske beliggenhed understøttede det Russiske Kejserriges erobring af Kaukasus. Ved begyndelsen af 1800-tallet voksede byen til et travlt handelscenter i det nordlige Kaukasus. Byen og området rundt blev selvstændigt bispedømme i 1843 og guvernement i 1847. [11]

Under den russiske borgerkrig skiftede byen hænder flere gange men til sidst blev Anton Denikins Hvide Hær slået af den Røde Hær, og byen blev befriet den 29. januar blev 1920. Byen omdøbtes til Vorosjilovsk den 5. maj 1935 efter Kliment Vorosjilov, men det oprindelige navn blev genindført i 1943. Anden verdenskrig gik hårdt uud over byen, der mellem 3. august 1942 og 21. januar 1943 var besat af Nazityskland. Siden 1946 er der blevet udvundet naturgas i nærheden af ​​byen; senere blev der bygget en rørledning for at levere gas til Moskva.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I byen findes Stavropol Statsuniversitet, Nordkaukasus Polytekniske Universitet, Landbrugsuniversitet og Stavropol medicinske Akademi.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Stavropol krajs våbenskjold Byer i Stavropol kraj Stavropol krajs flag
Administrativ center: Stavropol

Blagodarny | Budjonovsk | Georgijevsk | Ipatovo | Izobilny | Jessentuki | Kislovodsk | Lermontov | Mikhailovsk | Mineralnye Vody | Neftekumsk | Nevinnomyssk | Novoalexandrovsk | Novopavlovsk | Pjatigorsk | Svetlograd | Zelenokumsk | Zheleznovodsk

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi