Thomas Quellinus
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
Thomas Quellinus (også Qvellinus) (døbt 17. marts 1661 i Antwerpen – død 1709 eller 1710 i Antwerpen) var en flamsk-dansk billedhugger.
Han var af en berømt kunstnerslægt, var født i Antwerpen og Søn og Lærling af Billedhuggeren Arthur Q. (d. 1700). Han var allerede en anset Kunstner, da han sidst i 1680erne blev «indkaldt» til Danmark «til et Marmorarbejde» og ved kongl. Bevilling 1689 fritoges for alle borgerlige Skatter og Paalæg. Samtidig med at han her hjemme udfoldede en for den Tid storladen Virksomhed, havde han tillige Værksted—og mange Elever, blandt dem den danske Just Wiedewelt -- i Lybek, hvor han bl.a. gjorde det mægtige Højalter i Mariekirken (ikke i Domkirken) og et Par pragtfulde Epitafier over lybekske Patriciere. 1699 fik han kongl. Stadfæstelse paa et i Kjøbenhavn mellem ham og hans Hustru oprettet Testamente, 1701 var han den ene af de 6 ansete Kunstnere her hjemme, som anholdt om Frederik IV’s Huld og Naade lige over for det af dem stiftede «Kunstnersocietet», den første svage Spire til det danske Kunstakademi, 1703 fik han Borgerskab i Kjøbenhavn som Billedhugger og s. A. kongl. Bevilling til at drive Handel med brabantske Kniplinger o. l.
Som Kunstner blev han meget betydelig sysselsat i Danmark. Af hans arbejder må nævnes: Feltherren Hans Schacks gravmonument i Trinitatis Kirke, opsat 1689, Axel Urups, Ulrik Frederik Gyldenløves og Cort Adelers i Vor Frue Kirke, Niels Rosenkrantz' (d. 1676) i Nikolai Kirke, Constantin Marselis' i Århus Domkirke, Mindesmærkerne over Thomas Kingo i Slangerup og i Fraugde Kirke i Fyn, det pragtfulde Monument over Marcus Gøje paa Herlufsholm. Ogsaa i Odense findes der Monumenter af Q. Endvidere gjorde han for den først langt senere (1725) afdøde Cai Lorents Brockdorff dennes storladne Monument i Nüchel Kirke ved Pløn (1709), som vel var hans sidste store Arbejde. 2 af de 5 Marmorbuster paa Christian Albrechts og Hertug Frederik IV’s Gravmæle i Slesvig Domkirke antages med Grund at være af Q. Det skjønne, gamle Højalter i Garnisonskirken i Kjøbenhavn er af Q. eller af Sturmberg; den prægtige Buste af Frederik III over Citadellet Frederikshavns ene Port er uden Tvivl støbt efter en af Q. efter nævnte konges død gjort model. Ogsaa gjorde Q. statuer til Frederiksborg Slotshave og andre dekorationsarbejder. I tyske kilder nævnes han i egenskab af Christian Albrechts Hofbilledhugger som virksom paa Gottorp Slot. I slutningen af sit Liv blev han Medlem af Lucas-Gildet i sin Fødeby. Mange af hans arbejder her hjemme er desværre gået til grunde. Q. døde i Antwerpen i enten 1709 eller 1710. Hans efterlevende enke, Anna Marie f. Cooques, drev i nogen Tid den ham forundte Handel med brabantske Kniplinger, men afstod den 1711 med kongl. Tilladelse.
[redigér] Yderligere læsning
- V. Thorlacius-Ussing, Billedhuggeren Thomas Quellinus, København, 1926.
- Ders., Die Arbeiten der Künstlerfamilie Quellinus in den Herzogtümern und in Norddeutschland, in: Nordelbingen 6 (1927), S. 291-320
- Anne-Dore Ketelsen-Volkhardt, Thomas Quellinus und das "Staffage"-Epitaph, in: Dies., Schleswig-holsteinische Epitaphien des 16. und 17. Jahrhunderts. Neumünster: Wachholtz 1989 (in: Studien zur schleswig-holsteinischen Kunstgeschichte 15) ISBN 3-529-02515-1
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Thomas Quellinus
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
