Herlufsholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Herlufsholm
Herlufsholm i slutningen af 1800-tallet
Herlufsholm i slutningen af 1800-tallet
Motto
Oprettet 1565
Leder Klaus Eusebius Jakobsen '
By Næstved
Land Danmark
Antal studerende 625 '
Websted www.herlufsholm.dk

Herlufsholm er et tidligere kloster, der nu er kostskole. Herlufsholm ligger i Næstved og har fået meget foræret fra naturens side: Beliggenheden lige ned til Susåen, hvor den er omgivet af marker og skove. Her oprettede stormanden Peder Bodilsen i 1135 et benediktinerkloster, Skovkloster. Efter reformationen overtog kongen Skovkloster, og efter et mageskifte med det daværende Frederiksborg Slot overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret og ændrede navnet til Herlufsholm i 1560. De oprettede Herlufsholm som skole i 1565. Herlufsholm Gods er på 1.132 hektar.

Fra 2012 begyndte Herlufsholm Skole at tilbyde en sommerskole for børn og unge i alderen 12-18 år.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Storgodsejeren Peder Bodilsen og hans familie skænkede ved et gavebrev af 29. november 1135 jordegods til oprettelse af et benediktinerkloster i Næstved. Kun 5 år efter i 1140 udstedte Kong Erik 3. Lam et gavebrev, som gav klosteret en række privilegier, og i sidste del af 1100-tallet blev kirken og klosteret opført i de idylliske omgivelser ved Susåen. Selve gavebrevet opbevares stadig på Herlufsholm og er det ældste, kendte danske dokument[1]. Oprindeligt var klosteret navngivet Næstved Sct. Peders Kloster, men omkring 1300-tallet blev det kendt som Skovkloster på grund af dets beliggenhed. Ved slutningen af middelalderen ejede klosteret store jordbesiddelser både på Sjælland og Lolland-Falster.

Under Reformationen i 1536 inddrog Kong Christian 3. det katolske bispegods, og således også Skovkloster i Næstved. Kongen overtog da ansvaret for bispernes aflønning, udnævnelse og blev selv den øverste myndighed i gejstlige anliggender. Selvom de fleste munke ved Skovklosteret fik tilladelse til at blive i klosteret, forlod den sidste munk alligevel klosteret i 1559. Den daværende konge Frederik 2. havde derfor muligheden for at tilbyde Herluf Trolle det tidligere kloster i 1560 som en del af et mageskifte, hvor kongen til gengæld fik Hillerødsholm, som i dag hedder Frederiksborg Slot. Skovkloster kom efter mageskiftet til at hedde Herlufsholm.

Da Herluf Trolle og Birgitte Gøye selv var barnløse, besluttede de sig for at oprette Herlufsholm skole den 23. maj 1565. I den nedskrevne fundats fastsættes det, at skolen skulle være for adelige og andre ærlige mænds børn.

Som kongens øverste admiral, drog Herluf Trolle dog ud i krig mod svenskerne. Ved et stort søslag i Østersøen d. 4. juni 1565 blev han hårdt såret og døde af sine sår d. 25. juni 1565, ikke mere end en måned efter oprettelsen af stiftelsens fundats. I Herlufsholm klosterkirke kan man i dag stadig se Herluf Trolles rustning med det fatale skudhul i venstre lår.

Birgitte Gøye blev i sin mands fravær den første forstander på skolen, men bad kongen udnævne Herluf Trolles bror, Børge Trolle, som forstander i 1567. Siden dengang har klosterbygningerne dannet ramme omkring kostskolen, der først var for drenge, men i 1985 også blev åbnet for piger. Dog allerede fra 1966 blev der optaget dagelever af begge køn i gymnasiet.

Skolen i dag[redigér | redigér wikikode]

Herlufsholm Skole er Danmarks største kostskole. Skolen tilbyder pladser både som kostelev og som dagelev. I dag er ca. 275 af de 625 elever kostelever. Man kan gå på skolen fra 6. klasse til 3.g. Foruden den almindelige folkeskole og studentereksamen, tilbyder Herlufsholm Skole også den internationale studentereksamen (IB, International Baccalaureate), en international grundskole for 8.-10. klasse (Cambridge IGCSE)[2], samt en sommerskole.

Klaus Eusebius Jakobsen, født 1947, har siden 1. november 1993 fungeret som Rektor for Herlufsholm Skole.

Herlufsholm som den ser ud i dag.

Værdier[redigér | redigér wikikode]

Herlufsholm Skole bygger på et dansk dannelses- og kulturgrundlag. Som en skole med dybe, historiske rødder er den specielle kultur en del af skolens identitet og varemærke, hvorfor grundlæggerne Herluf Trolle og Birgitte Gøye fylder meget i skolens traditioner.

Beklædning[redigér | redigér wikikode]

Herlufsholm Skole har gennem årene fastholdt deres dress code med farvetemaet mørkeblå og mørkegrå. Der er lidt forskellige krav til skolebeklædningen, fordi skolen ønsker, at eleverne altid fremstår velklædte og velsoignerede.[3]

Til daglig har eleverne mulighed for at variere deres tøjvalg. For eksempel kan de vælge mellem cardigan, pull overs og trøjer med V-udskæring, pigerne kan vælge mellem nederdel og bukser, og det er valgfrit om man vil bære det karakteristiske Gøye-slips.

Til skolens forskellige fester i løbet af året, skal eleverne desuden ankomme i hel eller halv galla.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Gennem tiden har eleverne på Herlufsholm Skole skabt et særligt Herlovianersprog, der indeholder en række specielle ord. [4]

Princippet er, at når man bruger Herlovianersprog, tager man de første konsonanter fra et ord, samt fra sidste trykstærke vokal og skaber således et nyt ord, der er en sammentrækning af det gamle.

Eksempelvis bliver blækopgaver til blaver, læsesal til lal og sygehus til sus.

Andre ord er mere traditionelle, såsom at kalde rektor for Heis, mens nogle kræver en længere forklaring, fordi de stammer fra en tid, hvor man brugte et andet ordforråd end i dag, for eksempel kaldes standpunktsvurderingerne Vyrd, hvilket stammer fra ordet vidnesbyrd. [5]

Traditioner[redigér | redigér wikikode]

Hvert år afholder Herlufsholm Skole traditionen tro en række fester, der er med til at understrege skolens historie og rødder.

Fugleskydning – Vildtaften – Komediebal – Julebal – Trolledag – Maskebal – Gøyebal – Koncertbal

Livet på Herlufsholm[redigér | redigér wikikode]

Kostskolen danner rammerne for de elever, der bor på skolen. Langt de fleste elever har et værelse, kaldet et hummer, selvom de sover på sovesale sammen. Hver elevgård rummer elevernes værelser, en fælles opholds- og tvstue, bad, køkken og så selve sovesalen. [6]

Skoleåret er inddelt i rejseweekender og mellemweekender for at tilgodese de elever, der kommer langvejs fra. I en rejseweekend tager eleverne hjem om fredagen og har først undervisning igen den følgende tirsdag. I mellemweekenderne har eleverne kun fri om søndagen, og altså undervisning om lørdagen.[7]

Skolen tilbyder mange forskellige fritidsaktiviteter af både kreativ og sportslig art. Derudover kan eleverne deltage i en række nationale og internationale projekter, såsom the Duke of Edinburgh-programmet, Round Square, Projekt Frivillig, Forskerspireprojektet, samt et projekt med SOS-Børnebyerne.

Bygninger[redigér | redigér wikikode]

Herlufsholms kirke blev første gang bygget i ca. 1200, og trods en række ombygninger er der stadig rester af den ældste kirke, ligesom munkecellerne fra det 14. århundrede stadig findes. Klostret ligger samme sted som det oprindelige, selv om de nuværende bygninger blev bygget i perioden 1867-70 og er tegnet af Hermann Baagøe Storck. På skolens område ligger der derudover flere andre bygninger, der er mange hundrede år gamle. Udover de gamle bygninger, er der også nogle rester af Riis-byggerierne, som desværre ikke er blevet vedligeholdt. I klostergården kan man dog endnu se fundamentet fra de ældste bygninger.

Herlufsholm Pinet[redigér | redigér wikikode]

Herlufsholm Pinet (Pinetum) er en forstbotanisk have for nåletræer beliggende ved Herlufsholm skole.

Ejere af Herlufsholm[redigér | redigér wikikode]

Forstandere/skoleherrer[redigér | redigér wikikode]

Forstanderen er bestyrelsesformand Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Rektorer[redigér | redigér wikikode]

Skolens rektor betegnes internt Heis (afledt af græsk).

Kendte Herlovianere (diple og dimittender)[redigér | redigér wikikode]

Listen er påbegyndt. Den er frem til år 1875 baseret på Albert Emil Leth og G.L. Wad: Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm 1565-1875, Næstved 1875. Matriklen er bevaret fra 1611, og oplysninger om dimittender fra før 1611 er baseret på andre kilder.

1500-tallet[redigér | redigér wikikode]

1600-tallet[redigér | redigér wikikode]

1700-tallet[redigér | redigér wikikode]

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

2000-tallet[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Fl. Tolstrup, Herlusholm, 3 bind, 1965-1988:
  1. bind: Det ældste Herlufsholm 1560-1788, Thaning & Appel, 1965.
  2. bind: Fra gods til skole : Herlufsholm 1788-1887, Herlufsholm Stiftelse, eksp. Georg Christensens Boghandel, 1985.
  3. bind: I smult vande : Herlufsholm 1887-1936, Herlufsholm Stiftelse, 1988.

Jussi Adler-Olsens roman "Fasandræberne" fra 2008 har tydelige referencer til Herlufsholm, dog uden at nævne skolens navn.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 14′ 43″ N, 11° 44′ 50″ Ø