VM i håndbold 2013 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
VM i håndbold 2013 (kvinder)
Arrangement
Arrangør Rukometni Savez Srbije
International Handball Federation
Mesterskab nr. 21
Dato(er) 6. - 22. december 2013
Værtsland(e) Serbien
Værtsby(er) Beograd, Novi Sad, Niš og Zrenjanin
Antal deltagere 24 landshold
Resultat
Førsteplads Brasilien Brasilien  (1. titel)
Andenplads Serbien Serbien
Tredjeplads Danmark Danmark
Statistik
Antal kampe 84
Antal mål 4179 (49.75 pr. kamp)
Antal tilskuere 161167 (1919 pr. kamp)
Bedste spiller Brasilien Eduarda Amorim (MVP)
All star-hold
Brasilien Barbara Arenhart (målmand)
Danmark Maria Fisker (venstre fløj)
Serbien Sanja Damnjanovic (venstre back)
Ungarn Anita Görbicz (playmaker)
Tyskland Susann Müller (højre back)
Sydkorea Sun Hee-Woo (højre fløj)
Serbien Dragana Cvijic (stregspiller)
Topscorer Tyskland Susann Müller (62 mål)

Verdensmesterskabet i håndbold for kvinder 2013 var det 21. VM i håndbold for kvinder arrangeret af IHF. Slutrunden afvikledes i Serbien 6.22. december 2013. Det var første gang, at Serbien som selvstændig nation arrangerede et VM i kvindehåndbold.[1]

Verdensmesterskabet blev vundet af Brasilien, som gik ubesejret gennem turneringen, og blev det første panamerikanske land, der vandt en VM-titel i indendørs håndbold. I finalen besejrede brasilianerne værtslandet Serbien med 22-20, og begge finalister vandt dermed VM-medaljer for første gang. Finalekampen i Kombank Arena i Beograd blev overværet af 19.467 tilskuere og satte dermed rekord som det højeste tilskuertal til en kvindehåndboldkamp nogensinde.[2]

Bronzemedaljerne blev vundet af Danmark, som i bronzekampen besejrede Polen med 30-26, og som dermed vandt medaljer ved at stort mesterskab for første gang siden europamesterskabet i 2004.

Tre af de største favoritter til titlen, de forsvarende mestre og olympiske mestre fra Norge, europamestrene fra Montenegro og de forsvarende VM-sølvvindere fra Frankrig, blev slået ud af turneringen allerede i ottendedels- eller kvartfinalerne.

Slutrunde[redigér | redigér wikikode]

Værtsland[redigér | redigér wikikode]

Slutrunden blev spillet i Serbien, som den 2. oktober 2010 blev valgt som værtland af International Handball Federation på bekostning af den anden ansøger, Sydkorea.[3] Det var første gang, at Serbien var vært for et verdensmesterskab i kvindehåndbold, men da mesterskabet i 1973 blev afviklet i Jugoslavien, blev nogle af kampene spillet i Serbien: finalerne i Beograd og en mellemrundegruppe i Negotin.

Spillesteder[redigér | redigér wikikode]

Fem spillesteder i fire byer var værter for kampene. De fire indledende grupper blev spillet i henholdsvis Beograd (Hala Pionir), Zrenjanin, Niš og Novi Sad. Slutspillet blev spillet i Beograd (Kombank Arena) og Novi Sad, mens President's Cup blev afviklet i Niš.

Gruppespillet
Beograd Zrenjanin Niš
Hala Pionir
Kapacitet: 8.150
Kristalna Dvorana
Kapacitet: 2.800
Sportski Centar Čair
Kapacitet: 5.000
Hala Pionir Beograd.jpg Hala sportova Zrenjanin.jpg Sportska hala Čair.JPG
Gruppespillet og slutspillet Slutspillet

Serbia map 2013 IHF Championship.png

City locator 23.svg
Beograd
City locator 23.svg
Zrenjanin
City locator 23.svg
Niš
City locator 23.svg
Novi Sad
Novi Sad Beograd
SPENS
Kapacitet: 11.500
Kombank Arena
Kapacitet: 23.000
Spens.jpg Belgrade Arena north.jpg

Hold[redigér | redigér wikikode]

Slutrunden havde deltagelse af 24 hold. Værterne fra Serbien og de forsvarende mestre fra Norge var direkte kvalificerede til slutrunden, mens de resterende 22 hold blev fundet i kvalifikationen.

Europa Asien 2013 world championship women-s handball map.png

Norge Norge
Danmark Danmark
Frankrig Frankrig
Holland Holland
Montenegro Montenegro
Polen Polen

Serbien Serbien
Rumænien Rumænien
Spanien Spanien
Tjekkiet Tjekkiet
Tyskland Tyskland
Ungarn Ungarn

Japan Japan
Kina Kina
Sydkorea Sydkorea

Afrika Panamerika Oceanien

Algeriet Algeriet
Angola Angola
Demokratiske Republik Congo Dem. Rep. Congo
Tunesien Tunesien

Argentina Argentina
Brasilien Brasilien
Dominikanske Republik Dominikanske Rep.
Paraguay Paraguay

Australien Australien

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

De 24 deltagende hold blev til den indledende runde fordelt i fire grupper med seks hold i hver.

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
Montenegro Montenegro Danmark Danmark Norge Norge Ungarn Ungarn
Holland Holland Brasilien Brasilien Polen Polen Tyskland Tyskland
Demokratiske Republik Congo DR Congo Serbien Serbien Angola Angola Rumænien Rumænien
Sydkorea Sydkorea Japan Japan Spanien Spanien Tjekkiet Tjekkiet
Frankrig Frankrig Kina Kina Argentina Argentina Tunesien Tunesien
Dominikanske Republik Dom. Rep. Algeriet Algeriet Paraguay Paraguay Australien Australien

Gruppe A[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe A blev spillet i Hala Pionir i Beograd.

Dato Tid Kamp Res. Pause
7.12 14:45 Montenegro - Sydkorea 24–22 11–11
17:00 Frankrig - DR Congo 31–13 15–61
19:15 Holland - Dom. Rep. 44–21 20–90
8.12 16:00 Sydkorea - Holland 29–26 17–11
18:15 DR Congo - Montenegro 09–35 14–19
20:30 Dom. Rep. - Frankrig 10–27 14–10
10.12 16:00 Sydkorea - DR Congo 34–20 19–13
18:15 Montenegro - Dom. Rep. 33–19 17–10
20:30 Holland - Frankrig 19–23 10–10
11.12 16:00 Dom. Rep. - Sydkorea 20–51 08–27
18:15 Holland - DR Congo 33–21 18–11
20:30 Frankrig - Montenegro 17–16 6–8
13.12 16:15 DR Congo - Dom. Rep. 23–22 15–13
18:30 Frankrig - Sydkorea 27–22 11–10
20:45 Montenegro - Holland 27–25 14–18
Hold Kampe Mål Point
Frankrig Frankrig 5 125–801 10
Montenegro Montenegro 5 135–921 8
Sydkorea Sydkorea 5 158–117 6
Holland Holland 5 147–121 4
Demokratiske Republik Congo DR Congo 5 186–155 2
Dominikanske Republik Dominik. Rep. 5 192–178 0

Gruppe B[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe B blev spillet i Niš.

Dato Tid Kamp Res. Pause
6.12. 18:00 Serbien - Japan 28–26 10–13
7.12. 18:00 Brasilien - Algeriet 36–20 21–71
20:15 Danmark - Kina 44–21 19–13
8.12. 15:45 Kina - Brasilien 21–34 12–19
18:00 Algeriet - Serbien 14–34 16–18
20:15 Japan - Danmark 25–29 13–13
10.12. 15:45 Kina - Japan 27–33 12–16
18:00 Brasilien - Serbien 25–23 14–11
20:15 Danmark - Algeriet 38–20 21–81
11.12. 15:45 Brasilien - Japan 24–20 12–81
18:00 Algeriet - Kina 25–27 14–15
20:15 Serbien - Danmark 23–22 12–12
13.12. 15:45 Japan - Algeriet 32–23 16–12
18:00 Serbien - Kina 32–18 19–10
20:15 Danmark - Brasilien 18–23 19–14
Hold Kampe Mål Point
Brasilien Brasilien 5 142–102 10
Serbien Serbien 5 140–105 8
Danmark Danmark 5 151–112 6
Japan Japan 5 136–131 4
Kina Kina 5 114–168 2
Algeriet Algeriet 5 102–167 0

Gruppe C[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe C blev spillet i Zrenjanin.

Dato Tid Kamp Res. Pause
7.12. 15:45 Angola - Argentina 33–23 15–12
18:00 Polen - Paraguay 40–60 19–41
20:15 Norge - Spanien 22–20 11–10
9.12. 15:45 Paraguay - Angola 12–37 17–18
18:00 Spanien - Polen 26–20 11–11
20:15 Argentina - Norge 18–37 19–15
10.12. 15:45 Polen - Angola 32–23 18–13
18:00 Spanien - Argentina 25–19 14–11
20:15 Norge - Paraguay 34–13 17–81
12.12. 15:45 Paraguay - Spanien 09–29 10–14
18:00 Polen - Argentina 31–17 14–91
20:15 Angola - Norge 21–26 19–12
13.12. 15:45 Argentina - Paraguay 25–15 13–51
18:00 Angola - Spanien 21–30 10–14
20:15 Norge - Polen 23–18 13–10
Hold Kampe Mål Point
Norge Norge 5 142–901 10
Spanien Spanien 5 130–910 8
Polen Polen 5 141–951 6
Angola Angola 5 135–123 4
Argentina Argentina 5 102–141 2
Paraguay Paraguay 5 155–165 0

Gruppe D[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe D blev spillet i Novi Sad.

Dato Tid Kamp Res. Pause
7.12. 14:45 Ungarn - Tjekkiet 35–27 18–16
17:00 Tyskland - Australien 36–15 17–71
19:15 Rumænien - Tunesien 27–17 15–81
9.12. 14:45 Tunesien - Ungarn 24–26 15–15
17:00 Tjekkiet - Tyskland 32–37 13–17
19:15 Australien - Rumænien 13–32 17–16
10.12. 14:45 Tjekkiet - Tunesien 28–24 15–14
17:00 Tyskland - Rumænien 26–23 13–12
19:15 Ungarn - Australien 39–15 19–11
12.12. 14:45 Australien - Tjekkiet 10–34 14–15
17:00 Tyskland - Tunesien 26–20 10–11
19:15 Rumænien - Ungarn 21–17 18–10
13.12. 14:45 Tunesien - Australien 24–15 12–81
17:00 Ungarn - Tyskland 26–27 16–14
19:15 Rumænien - Tjekkiet 29–23 14–71
Hold Kampe Mål Point
Tyskland Tyskland 5 152–116 10
Rumænien Rumænien 5 132-961 8
Ungarn Ungarn 5 1143–1140 6
Tjekkiet Tjekkiet 5 144–135 4
Tunesien Tunesien 5 109–122 2
Australien Australien 5 068–165 0

Slutspil[redigér | redigér wikikode]

Ottendedelsfinaler[redigér | redigér wikikode]

De 16 lande markeret med rødt deltog i ottendedelsfinalerne, mens de resterende otte spillede President's Cup om placeringerne 17-24.

Ottendedelsfinalerne havde deltagelse af de 16 hold, der sluttede blandt de fire bedste i hver indledende gruppe. Holdene fra gruppe A blev parret med holdene fra gruppe B, mens holdene fra gruppe C blev parret med holdene fra gruppe D, således at gruppevinderne mødte de hold, der var sluttet på fjerdepladsen, mens toerne mødte treerne.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
15.12. 17:30 Tyskland - Angola 29–21 13–10 Novi Sad
18:00 Frankrig - Japan 27–19 12–91 Beograd
20:15 Polen - Rumænien 31–29 13–17 Novi Sad
20:45 Danmark - Montenegro 22–21 11–12 Beograd
16.12. 17:30 Ungarn - Spanien 28–21 17–12 Novi Sad
18:00 Brasilien - Holland 29–23 16–14 Beograd
20:15 Norge - Tjekkiet 31–21 19–10 Novi Sad
20:45 Sydkorea - Serbien 27–28 12–13 Beograd

Taberne af ottendedelsfinalerne blev rangeret som nr. 9-16 på grundlag af resultaterne opnået i den indledende runde i kampene mod de hold, som også gik videre til ottendedelsfinalerne, således at holdene rangeredes efter opnåede point, subsidiært målforskel.

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

Kvartfinalerne havde deltagelse af de otte vinderhold fra ottendedelsfinalerne, som spillede om fire pladser i semifinalerne. Det var bemærkelsesværdigt, at hele fire af de otte kvartfinalister havde dansk træner: Jan Pytlick (Danmark), Heine Jensen (Tyskland), Kim Rasmussen (Polen) og Morten Soubak (Brasilien). Det var første gang i VM-historien, at fire trænere fra samme land var repæsenteret i VM-kvartfinalerne,[4] og det lykkedes endda for tre af dem at føre deres hold videre til semifinalerne.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
18.12. 17:30 Brasilien - Ungarn [0]33–31[5] 12–11 Beograd
Polen - Frankrig 22–21 011–811 Novi Sad
20:15 Serbien - Norge 28–25 15–16 Beograd
Danmark - Tyskland 31–28 17–17 Novi Sad

Taberne af kvartfinalerne blev rangeret som nr. 5-8 på grundlag af resultaterne opnået i den indledende runde i kampene mod de hold, som ligeledes gik videre til ottendedelsfinalerne, således at holdene rangeredes efter opnåede point, subsidiært målforskel.

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire vinderhold fra kvartfinalerne. Danmark havde fem gange tidligere været i VM-semifinaler, mens de øvrige tre semifinalister aldrig tidligere var nået så langt ved VM.[6][7] Vinderne af semifinalerne kvalificerede sig til finalen om verdensmesterskabet, mens taberne gik videre til bronzekampen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
20.12. 18:00 Polen - Serbien 18–24 16–14 Beograd
20:45 Brasilien - Danmark 27–21 14–10 Beograd

Finale og bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
22.12. 14:30 Danmark - Polen 30–26 12–15 Beograd
17:15 Brasilien - Serbien 22–20 13–11 Beograd

President's Cup[redigér | redigér wikikode]

President's Cup havde deltagelse af de otte hold, der sluttede på femte- eller sjettepladserne i de indledende grupper. Femmerne spillede om placeringerne 17-20, mens sekserne spillede om 21.- til 24.-pladsen.

Kampe om 17.- til 20.-pladsen[redigér | redigér wikikode]

Kamptype Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler 15.12. 17:45 Dem. Rep. Congo - Kina 22–23 18–11 Niš
20:00 Argentina - Tunesien 21–27 12–14 Niš
Kamp om 19.-pladsen 16.12. 17:45 DR Congo - Argentina 19–31 17–14 Niš
Kamp om 17.-pladsen 16.12. 20:00 Kina - Tunesien 23–28 11–12 Niš

Kampe om 21.- til 24.-pladsen[redigér | redigér wikikode]

Kamptype Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler 15.12. 13:15 Dominik. Rep. - Algeriet 24–29 19–12 Niš
15:30 Paraguay - Australien [0]18–18[8] 12–10 Niš
Kamp om 23.-pladsen 16.12. 13:15 Dominik. Rep. - Australien 27–26 18–91 Niš
Kamp om 21.-pladsen 16.12. 15:30 Algeriet - Paraguay 19–29 10–13 Niš

Statistik[9][redigér | redigér wikikode]

Samlet rangering[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold Kvalificeret til
1. Brasilien Brasilien VM 2015
2. Serbien Serbien
3. Danmark Danmark VM 2015 (vært)
4. Polen Polen
5. Norge Norge
6. Frankrig Frankrig
7. Tyskland Tyskland
8. Ungarn Ungarn
9. Spanien Spanien
10. Rumænien Rumænien
11. Montenegro Montenegro
12. Sydkorea Sydkorea
13. Holland Holland
14. Japan Japan
15. Tjekkiet Tjekkiet
16. Angola Angola
17. Tunesien Tunesien
18. Kina Kina
19. Argentina Argentina
20. Demokratiske Republik Congo Demokratiske Republik Congo
21. Paraguay Paraguay
22. Algeriet Algeriet
23. Dominikanske Republik Dominikanske Republik
24. Australien Australien

Medaljevindere[redigér | redigér wikikode]

Guld Sølv Bronze
Brasilien Brasilien Serbien Serbien Danmark Danmark
Fabiana Diniz
Alexandra do Nascimento
Samira Rocha
Daniela Piedade
Amanda Andrade
Fernanda da Silva
Ana Rodrigues
Barbara Arenhart
Elaine Gomes
Mayssa Pessoa
Karoline Souza
Eduarda Amorim
Deborah Nunes
Mariana Costa
Mayara Moura
Deonise Cavaleiro
Katarina Krpez
Jelena Popovic
Andrea Lekic
Jelena Zivkovic
Sanja Damnjanovic
Jelena Eric
Jovana Risovic
Sanja Rajovic
Svetlana Ognjenovic
Biljana Filipovic
Katarina Tomasevic
Jelena Nisavic
Ivana Milosevic
Jovana Stoiljkovic
Kristina Liscevic
Dragana Cvijic
Marija Lojpur
Marina Dmitrovic
Jane Schumacher
Maibritt Kviesgaard
Susan Thorsgaard
Maria Fisker
Anne Mette Hansen
Camilla Dalby
Mette Gravholt
Cecilie Greve
Marianne Bonde
Pernille Holmsgaard
Line Jørgensen
Rikke Poulsen
Kristina Kristiansen
Ann Grete Nørgaard
Trine Østergaard Jensen
Louise Burgaard
Stine Jørgensen

Topscorere[redigér | redigér wikikode]

Plac. Spiller Kampe Mål Skud Scoringspct. Straffekast
1. Tyskland Susann Müller 7 62 99 63 % 13/14
2. Brasilien Alexandra do Nascimento 9 54 81 67 % 23/29
3. Ungarn Anita Görbicz 7 48 71 68 % 24/29
Australien Sally Potocki 7 48 101 48 % 19/14
5. Serbien Sanja Damnjanovic 9 46 94 49 % 6/9
Serbien Andrea Lekic 9 46 78 59 % 19/10
7. Danmark Kristina Kristiansen 9 45 67 67 % 13/14
8. Demokratiske Republik Congo Christianne Mwasesa Mwange 7 42 85 49 % 18/12
9. Brasilien Ana Rodrigues 9 39 75 52 % 4/5
Polen Alina Wojtas 9 39 75 52 % 17/12

Bedste målmænd[redigér | redigér wikikode]

Statistikken omfatter kun målmænd, der modtog mindst 20 % af sit holds modtagne skud.

Plac. Spiller Kampe Redninger Skud Redningspct.
1. Tjekkiet Lucie Satrapova 3 34 59 58 %
2. Norge Silje Solberg 7 49 101 49 %
3. Serbien Jovana Risovic 9 49 108 45 %
4. Frankrig Amandine Leynaud 7 57 128 45 %
5. Serbien Katarina Tomasevic 9 99 237 42 %
6. Brasilien Barbara Arenhart 9 81 195 42 %
7. Montenegro Marina Vukcevic 6 47 114 41 %
8. Tunesien Fadia Omrani 7 37 90 41 %
9. Norge Katrine Lunde 7 60 147 41 %
10. Rumænien Claudia Ungureanu 6 39 100 39 %

Kvalifikation[redigér | redigér wikikode]

Ved kvalifikationen skulle der findes de 22 hold, der foruden værtsnationen Serbien og de forsvarende verdensmestre fra Norge skulle deltage i slutrunden. Dette foregik separat i hvert af de kontinentale forbund.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]