Demokratiske Republik Congo
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Justice, Paix, Travail (Fransk: Retfærdighed, Fred, Arbejde) |
|||||
| Nationalmelodi: Debout Congolais | |||||
| Hovedstad | Kinshasa 04°20′ S 15°19′ E |
||||
| Største by | Kinshasa | ||||
| Officielle sprog | Fransk | ||||
| Regeringsform | Republik Joseph Kabila Antoine Gizenga |
||||
| Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Belgien 30. juni 1960 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
2.345.410 km² (nr. 12) 3,3 |
||||
| Indbyggertal • 2006 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
62.660.551 (nr. 20) 26,7/km² (nr. 148) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 6,98 mia. USD (nr. 113) 700 USD (nr. 184) |
||||
| Valuta | Congolesisk franc (CDF) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+1 - +2) (UTC+1 - +2) |
||||
| Nationalt topdomæne | .cd | ||||
| Telefonkode | +243 |
||||
| Kendingsbogstaver (bil) | CGO | ||||
| Luftfartøjsregistreringskode | TN | ||||
Denne artikel omhandler den afrikanske republik Demokratiske Republik Congo. Opslagsordet har også anden betydning, se Congo.
Den Demokratiske Republik Congo (fork. DR Congo) eller Congo Kinshasa er et land i Afrika. Landet hed Belgisk Congo før uafhængigheden i 1960 og Zaïre fra 1971 til 1997.
Landet grænser til Centralafrikanske Republik og Sudan mod nord, til Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania mod øst, til Zambia og Angola mod syd og til Republikken Congo mod vest.
Både Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo ligger ved Congofloden i det vestlige Centralafrika. Da Den Demokratiske Republik Congo skiftede navn fra Congo til Zaïre i 1971, skiftede Congofloden også navn til Zaïrefloden. Floden fik navnet Congo tilbage, efter at landet gik tilbage til navnet DR Congo i 1997.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Etymologi
Navnet "Congo" kommer af Bantu-sprog og betyder "bjerg". Med bjerg menes en referering til Mount Stanley, der med sine 5.110 meter udgør landets højeste punkt og er et af Afrikas højeste bjerge.
[redigér] Historie
Efter at have været underlagt folkestammer som kongo, baluba, lunda og azande, kom hele regionen i 1885 under den belgiske kong Leopold 2.´s formynderskab. Grundet brutal udnyttelse af den oprindelige befolkning samt udbredt korruption var Belgien i 1908 nødsaget til at proklamere regionen som en belgisk koloni; derpå udviklede landet sig med en økonomi baseret på diamanter, palmeolie og tin til et af Afrikas rigeste lande i de derpå følgende årtier. Slutningen af 1950'erne blev en opbruddets tid, præget af krav om uafhængighed fra afrikanernes side, politiske reformer, der til sidst kulminerede i oprettelsen af den suveræne stat Congo (-Kinshasa) i 1960. Derefter blev staten opdelt i seks provinser, samtidig med der blev dannet en centralregering med Patrice Lumumba (1925-61) som landets første ministerpræsident. Han tilhørte den knap så dominante stamme Batatela og kom snart i modvind fra blandt andre præsidenten Kasavubu og provinsen Katangas premierminister Moise Tshombe, der begge var medlemmer af større stammer. I september 1960 blev Lumumba afsat og året efter fængslet; da han førtes til Katanga, blev han myrdet. Som følge af premierminister Tshombes ønske om Katangas selvstændighed, opstod der en regional krise, der i det internationale samfund fik navnet Congo-krisen. I 1963 intervenerede FN i krisen og fik efterhånden kontrol over Katangas væbnede styrker. Som følge heraf flygtede Tshombe ud af landet, men vendte allerede tilbage i 1964 og overtog posten som ministerpræsident. Han blev dog 1965 entlediget af præsident Kasavubu, der selv samme år blev afsat af general Mobutu Sésé Séko Nkuku Ngbendu wa Za Banga (1930-1997). Denne grundlagde i 1967 partiet MRP og blev landets enevældige diktator. Det lykkedes ham at forbedre økonomien og forholdet til udlandet, men det skete på mange af hans landsmænds bekostning. Ved valgene i 1970, 1977, 1984 og 1988 lykkedes det ham at vinde næsten 100% af stemmerne. I løbet af 90'erne faldt hans magt drastisk, og han måtte acceptere et udbredt ønske om demokrati, samtidig med han fik en politisk konkurrent, Etienne Tshisekedi. I 1997 blev han fordrevet af en oprørsbevægelse under ledelse af Laurent Kabila (1939-2001), der tilbage i 1964 havde ført et forgæves oprørsforsøg i det østlige Congo. Hans popularitet blev dog hastigt forvandlet til en bitter skuffelse fra folkets side på grund af korruption og nepotisme; i 2001 blev han skudt og dræbt af sin egen livvagt. En regional uro, der havde glødet siden Kabilas magtovertagelse i 1997, brød nu ud i lys lue og udviklede sig til det der senere blev betegnet Den Afrikanske Verdenskrig. Selvom man var hurtig til at indsætte sønnen Joseph Kabila som statsoverhoved, kunne man ikke forhindre voldelige sammenstød rundt om i landet. I 2003 sendte FN hjælpetropper til det uro-plagede land.
[redigér] Geografi
Demokratiske Republik Congo er med sine 2.345.410 km², verdens 12. største land og det tredjestørste i Afrika. Landet ligger i Centralafrika og grænser til Centralafrikanske Republik og Sudan mod nord, til Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania mod øst, til Zambia og Angola mod syd og til Republikken Congo mod vest.[1] Landet inkluderer den største del af Congofloden, som afvander et areal på næsten 1 million km² . Landets eneste udløb til Atlanterhavet er en tynd stribe land på den nordlige bred af Congofloden.[2]
[redigér] Klima og plantebælter
Klimaet i Den Demokratiske Republik Congo er overvejende humidt, og årligt falder der i gennemsnit op til 2000 mm vand i hele regionen. Der eksisterer to forskellige regntider på hver sin side af ækvator; i nord regner det fra april til oktober, i syd fra november til marts. På savannen i syd og i bjergene mod øst er klimaet subtropisk og i højderne tempereret. På de øverste bjergtinder falder der sporadisk sne.
[redigér] Infrastruktur
Transport via flodvejene har fra gammel tid været det førende befordringsmiddel i Congo, der har en af Verdens længste sejlbare floder (Congo, tidligere Zaïre). Vejnettet er i en slet forfatning, og det bliver jævnligt yderligere forringet af tropiske regnskyl fulgt af oversvømmelser og væltede træer.
[redigér] Undervisning og uddannelsessystem
Siden uafhængigheden er uddannelsesvæsenet blevet udviklet, og i dag er der minimum seks års skolepligt. Det nationale universitet fra 1971 blev i 1981 udstykket i tre: Kinshasa Universitet, Kisangani Universitet og Lubumbashi Universitet, der samlet tæller 20.000 studerende. Man har anslået, 22-23% af befolkningen er analfabeter, hvilket i forhold til afrikanske standarder er relativt lavt. Alligevel hersker der problemer i uddannelsessystemet; blandt andet fordi udgifterne for uddannelse per person sjældent er højere end 1$ (jævnfør Danmarks 2.450$).
[redigér] Økonomi
Økonomien er hovedsagelig baseret på de primære erhverv samt en smule småhandel. Glansen fra kolonitiden plejes kun af en begrænset eksport af sukker, kaffe og palmeolie, men generelt hæmmes udenlandshandlen af den vedvarende mangel på infrastruktur. Landbrug beskæftiger cirka 70% af befolkningen, og mange bønder lever af selvforsyningsagerbrug. For at spare agerjord anvender bønderne etagedyrkning, en metode, hvor planterne, som navnet antyder, sås i etager; midt på bedriften kan man have lave planter, rundt om disse højere foderplanter som hirse og sorghum, mens man i periferien kan have palmer eller frugttræer, klatreplanter kan sno sig op ad. På denne måde kan man så mange afgrøder, uden at mangel på sol og vand er et problem.
Congo har en stor udlandsgæld som løber op på 9,4 mia. USD(2006), mens den økonomiske vækst var på 6,4 %. Landet har enorme resurser i naturen, da undergrunden indeholder diamanter, kobolt, guld, olie, zink og kobber. Borgerkrigene har desværre forhindret udnyttelsen og minerne er periodevist lukket.
[redigér] Demografi
Ifølge estimater fra 2008 har Demokratiske Republik Congo en befolkning på 66.514.506.[1] Den forventede levealder er 53,98 år.,[1]; anslået 47,1% er under 15 år. Fødselsraten er estimeret til 43 fødsler pr. 1000 personer, dødeligheden er 11,88. Børnedødeligheden (børn op til 5 år) er 208 pr. 1000, og Demokratiske Republik Congo har dermed verdens 7. højeste børnedødelighed.[3]
[redigér] Sprog
Landet har mere end 250 forskellige etniske grupper; de største af disse er kongo, luba og anamongo. Selv om 700 lokale sprog og dialekter tales, varierer sprogene pga. brugen af fransk og andre afrikanske sprog som kikongo, tshiluba, swahili og lingala, hvoraf det sidste er hærens officielle sprog.[2]
[redigér] Religion
Kristendom er den mest udbredte religion i Demokratiske Republik Congo med 70% af befolkningen, katolikker 50% og protestanter 20%. Kimbanguister udgør 10%, muslimer 10% og andre sekter og traditionelle religioner 10%.[2]
[redigér] Etnisk sammensætning
Ifølge Geographica findes der over 250 folkestammer i landet, fortrinsvis bantufolk: Kongo, baluba, mongo og mangbetu-azanda er hovedgrupperne. Disse oprindelige folkestammer udgør 51% af befolkningen. Derudover findes der store minoriteter af folk fra Sudan, Rwanda og Angola, der er flygtet til landet under borgerkrigene i deres hjemlande.
| Etnisk gruppe | % af befolkningen |
|---|---|
| Luba | 18 |
| Mongo | 13,5 |
| Rwanda | 10,3 |
| Azande | 6,1 |
| Bangy-ngale | 5,8 |
| Rundi | 3,8 |
| Teke | 2,7 |
| Boa | 2,3 |
| Chokwe | 1,8 |
| Lugbare | 1,6 |
| Banda | 1,4 |
| Andre etniske grupper | 16,6 |
[redigér] Hutu/tutsi - et raceprincip?
Ved belgiernes ankomst til Congo i 1885 blev der organiseret en omfattende raceadskillelse. Den oprindelige befolkning blev af belgierne delt i tre kaster: tutsierne, også kaldet watutsi, der var høje, lyshudede kvægavlere fra det nedre Sudan, og som udgjorde et aristokrati i samfundet; hutuerne, også kaldet bahutu, der var lave, mørkhudede agerdyrkere fra det østlige Congo, Rwanda og Burundi, der udgjorde en af tutsierne undertrykt majoritet, samt pygmæerne (mbuti- og twa-folk), der legemsmæssigt var de laveste. Disse var jægere og samlere og indgik ofte i et symbiotisk samarbejde med bondebefolkningen, hos hvilken pygmæerne byttede sig til landbrugsvarer, de ikke selv kunne skaffe. Under belgierne blev alle medlemmer af de forskellige etniske grupper tildelt særlige identitetskort, så koloniherrerne vidste, hvem de havde med at gøre. Et problem for belgiere såvel som den oprindelige befolkning var blot, at det at være hutu eller tutsi rettere var et kulturelt princip i stedet for et racemæssigt princip; enhver, der ejede kvæg, kunne nemlig blive tutsi, mens enhver, der dyrkede jorden, modsat kunne blive hutu. Problemet gav anledning til spændinger mellem hutuer og tutsier, mens pygmæerne nærmest blev marginaliseret. Under urolighederne, der fulgte efter belgiernes afgang i 1960, kom mange af modsætningerne mellem hutuer og tusier til udtryk; helt galt gik det dog i nabolandene Rwanda og Burundi, hvor et folkemord blev en realitet i henholdsvis 1962 og 1994.
[redigér] Terræn og miljø
Blandt de første, som udforskede det indre af DR Congo, var David Livingstone og Henry Morton Stanley. Det eneste bemærkelsesværdige topografiske træk ved Congo må siges at være det enorme Congo-bækken, også kaldet Congo-bassinet. Ved grænsen til Great Rift Valley i øst hæver bækkenet sig op til den vulkanske bjergkæde Ruwenzori, der brat glider nedad til dalens mange store søer. I dette område findes der både regnskov og tågeskov, der danner hjemsted for den nu næsten uddøde, endemiske bjerggorilla samt okapien. I syd findes der savanne med giraffer, løver, antiloper og næsehorn. I kolonitiden var Congo et oplagt og yndet mål for eventyrlystne europæer, især belgiere, der ønskede at tage på safari.
[redigér] Noter
[redigér] Kilder
- Lademanns Leksikon, Lademanns forlag 2001.
- Geographica, Könemanns forlag 2004.
- Det store GO-atlas, Geografforlaget 1999.
- "Congo, Democratic Republic of the". The World Factbook. United States CIA. 17. maj 2008.
- "Background Note: Democratic Republic of Congo". Juni 2008. Det amerikanske udenrigsministerium.
- Det danske udenrigsministeriets hjemmeside om DR Congo
[redigér] Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information:
|
- The World Factbook om Demokratiske Republik Congo
- (Engelsk) Demokratiske Republik Congo på Open Directory Project
- V. Willemoës d'Obry: Nogle Træk fra Belgisk Kongo (Geografisk Tidsskrift, Bind 26; 1921)
|
|||||||||||
|
|||||