Vikingeskibsmuseet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Vikingeskibsmuseet (Oslo). (Se også artikler, som begynder med Vikingeskibsmuseet (Oslo))
Vikingeskibsmuseet
Vikingeskibsmuseet
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse Vindeboder 12, 4000 Roskilde
Grundlagt 1962
Direktør Tinna Damgård-Sørensen
Eksterne henvisninger
Vikingeskibsmuseet.dk
CVR-nummer 27853528 Rediger på Wikidata

Vikingeskibsmuseet er et museum i Roskilde. Museets tema er skibe, søfart og bådebygningskultur fra Vikingetiden.

Museets historie

Havhingsten fra Glendalough (Rekonstruktion af Skuldelev 2.
Silhueten af et vikingeskib.

I mange årtier før udgravningen af skibene, som blev påbegyndt i 1962, kendte de lokale fiskere på Roskilde Fjord til et gammelt skib på bunden af fjorden. Skibet kaldte de for Margreteskibet, da de mente, at det stammede tilbage fra Margrete 1.'s tid. Det skulle senere vise sig, at der var mange flere skibe, og at de var endnu ældre. Men allerede i 1920'erne blev der fjernet sten og trædele fra skibene, blandt andet et kølsvin og de blev fotograferet. Kølsvinet endte sine dage i en brændeovn en kold vinterdag under 2. verdenskrig [1].

Efter fundene af vikingeskibene Skuldelev 1-6 åbnede den første del af Vikingeskibmuseet i 1969 baseret på disse skibe. Den del af museet kendes i dag som Museumshallen. Det er tegnet af arkitekt professor Erik Christian Sørensen

I 1997 indviedes anden del af museet Museumsøen, der indeholder et bådeværft og rekonstruktion af de gamle skibe.

Under Stormen Bodil i begyndelsen af december måned 2014 blev store mængder vand presset ind i fjorden, og vandstanden steg til 2 meter over normal vandstand, hvilket var over museets ruder. Vandpresset truede med at sprænge vinduerne, og håndværkere og museets ansatte kæmpede hele natten for at forstærke ruderne for at beskytte de uerstattelige skibsvrag inde i museet.[2][3] Skaderne blev opgjort til 11,5 mio. kr.[4]

Vikingeskibene

De originale vikingeskibe

Der findes rester af fem originale vikingeskibe på museet:

Skibene er navngivet efter byen Skuldelev, hvor de blev fundet i starten af 1960'erne. Det mest komplette af skibene er Skuldelev 3. Årsagen til, at der ikke findes en Skuldelev 4 er, at forskerne troede, at Skuldelev 2 var to forskellige skibe, fordi resterne blev fundet to forskellige steder. De to fund blev navngivet Skuldelev 2 og Skuldelev 4. Bådnumrene er ikke ændret.

Rekonstruktion af det største vikingeskibsfund, Skuldelev 2 - navngives senere som "Havhingsten fra Glendalough"

Rekonstruktioner

Museumsøen findes et bådværft med rekonstruktioner af de gamle Skuldelev-skibe, samt andre vikingeskibe. Bådene bliver bygget med den samme type værktøj som vikingernes. Det er et tidskrævende arbejde at identificere de nøjagtigt anvendte typer af værktøj, og det har kun været muligt i kraft af internationalt samarbejde. Værftet bygger fortsat rekonstruktioner af større og mindre skibe fra vikingetiden. Formålet med bygningen er at dokumentere, hvordan skibene skal sejles samt hvilke udfordringer, der er ved at bygge og vedligeholde sådanne skibe. Indtil videre består samlingen af

og flere mindre fartøjer som udspændte stammebåde fra norden og sivbåde fra Mellemamerika. Fra 1. maj til 30. september er der mulighed for at få sejlture i fartøjer, som bygger på samme tradition som Vikingeskibene.

Rekonstruktionen af "Skuldelev 2" Havhingsten fra Glendalough var på sommertogt i 2007 fra Roskilde via Norge og norden om Skotland til Dublin, hvor skibet overvintrede på det irske nationalmuseum inden det i 2008 returnerede til Roskilde via Den Engelske Kanal og Nordsøen.

Andre rekonstruerede skibe

Rekonstruktion af GedesbyskibetMiddelaldercentret.

Vikingeskibsmuseet har i samarbejde med Middelaldercentret ved Nykøbing Falster rekonstrueret to handelsskibe fra middelalderen, der bruges i formidlingen på Middelaldercentret. Det ene er Gedesbyskibet fra omkring år 1300, der blev fundet i 1985. Det blev rekonstrueret fra 1993 til 1995 og søsat under navnet Agnete.[5][6] Efter yderligere studier på Vikingeskibsmuseet, blev der fremstillet et kastel til Agnete i 2006.[6]

Det andet af en rekonstruktion af Bredfjedskibet fra omkring år 1600[7], der blev fundet i 1993 og rekonstrueret i perioden 1999 til 2001, hvorefter det blev søsat under navnet Sophie.[5] I 2013 viste det sig, at træet i Sophie var angrebet så voldsomt af svamp, der havde siddet i træet fra begyndelsen, at det bliver sænket. Forskere og studerende på marinearkæologi vil således for mulighed for at bruge skibet til forskning og uddannelse.[8]

Se også

Galleri

Noter

  1. ^ Crumlin-Pedersen, Ole & Olsen, Olaf: Ships and Boats of the North. Vol. 4.1. The Skuldelev Ships. Roskilde, 2002, s. 23.
  2. ^ Vikingeskibs-direktør: Det var en dramatisk aften. DR. Hentet 3/12-2014
  3. ^ Hansen, Niels. "Stormjubilæum - ét år siden Bodil" DMI, 4 December 2014. Tilgået: 6 December 2014.
  4. ^ Stormflod koster Vikingeskibsmuseet 11,5 millioner kroner. DR. Hentet 3/12-2014
  5. ^ a b Skibene, Middelaldercentret.dk, hentet 10/6-2013
  6. ^ a b Agnetes historie, Middelaldercentret.dk, hentet 11/6-2013
  7. ^ Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423, vikingeskibsmuseet.dk, hentet 10/6-2013
  8. ^ Ravnkilde, Lise (2013-08-07). ""Sophie" er dødsmærket". Lolland-Falsters Folketidende. Folketidende Gruppen. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Eksterne henvisninger

55°39′0.5″N 12°4′44.2″Ø / 55.650139°N 12.078944°Ø / 55.650139; 12.078944