Slesvig by

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Slesvig.

Slesvig by
Slesvig by med domkirken
Våben	Beliggenhed

Administration
Land	Tyskland
Delstat	Slesvig-Holsten
Kreis	Slesvig-Flensborg
Borgmester	Thorsten Dahl
Statistiske data
Areal	24,3 km²
Højde	1 m
Indbyggere	24.121 (31/12/2006)
- Tæthed	993 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	SL
Postnr.	24837
Tlf.-forvalg	04621
Hjemmeside	www.schleswig.de Koordinater: 54° 30′ 55″ N, 09° 34′ 11″ Ø

Slesvig (tysk Schleswig) er et administrativt centrum i Sydslesvig i delstaten Slesvig-Holsten og bispesæde. Slesvig har ca. 24.500 indbyggere. Byen er opstået på nordsiden af fjorden Slien, efter at vikingehandelspladsen Hedeby opløstes.

[redigér] Navnet

I 804 forkommer navnet Sliestorp, senere kaldtes byen Slesvig. Navnet Slesvig betyder Bugten ved Slien. På den lokale danske dialekt kaldtes byen Sljasvig med betoning på den anden stavelse.

[redigér] Historie

Slesvig mistede allerede i den tidlige middelalder status til Lübeck som handelsby, men bevarede sin politiske og religiøse status. Slesvig blev flere gange befæstet med både borg og bymur, senest med Gottorp Slot, hvorfra Sønderjylland blev styret.

Allerede i 948 blev byen bispesæde. Her virkede også biskop Poppo, som døbte Harald Blåtand. I 1020 indviedes den første domkirke.

I 1115 indsat kong Nils sin unge nevø Knud Lavard som jarl i Sønderjylland. Kund Lavards bopæl blev Jørgensborgen på Mågeøen. I 1200 fik Slesvig som den første danske by stadsret.

I 1250 lod hertug Abel myrde sin bror kong Erik Plovpenning på Slien. Abel blev betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved landstinget i Viborg, hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.

I 1482 blev Missale Slesvicense trykt i byen. Missalet regnes for et højdepunkt i dansk bogtryk. Efter 1544 var Slesvig hjemby for de gottorpske hertuger.

I 1800-tallet blev den slesvigske stænderforsamling oprettet og fik indtil 1850 til huse i Slesvigs rådhus.

Efter de dansk-tyske krige blev byen tysk. Slesvig er i dag amtsby i amtet Slesvig-Flensborg. Byen har en beskeden industri og huser både den slesvig-holstenske overlandsret og landsforvaltningsret. Desuden er byen centrum for et stort psykiatrisk hospital

Byen har to danske skoler, Hiort Lorenzen-Skolen og Gottorp-Skolen, og en række danske foreninger og institutioner. I bydelen På Friheden/Auf der Freiheit opfører A.P. Møller-Fonden et nyt dansk gymnasium, A. P. Møller-Skolen. Gymnasiet skal stå færdigt i august 2008. Den danske billedhugger Herman Wilhelm Bissen kom fra Slesvig.

[redigér] Kultur og seværdigheder

[redigér] Kirker

Byens femskibede domkirke Sankt Petri, som er opført i perioden fra 1100-tallet til 1400-tallet, er siden 1894 forsynet med Nordtysklands andenhøjeste kirketårn og rummer både en række hertugelige gravmonumenter og adskillige mindelser om de dansk-tyske forbindelser. Pragtfulde er især Hans Brüggemanns altertavle Bordesholmalteret, som oprindeligt hørte hjemme i klostret i Bordesholm og kong Frederik 1.`s gravmæle. Kong Nils skal være gravsat her, men graven kendes ikke.

Ved siden af domkirken findes også en dansk, en katolsk kirke og andre religionssamfund. I Slesvig findes med Gråklostret og Sankt Hans Kloster desuden to middelalderlige klostre. Umiddelbart øst for byens centrum ligger den idylliske bydel Holmen.

[redigér] Museer

Byen rummer museerne Schleswig-Holsteinische Landesmuseen på Gottorp Slot, bymuseet Stadtmuseum i Günderoth Gård og folkemindemuseet Volkskunde Museum på Hesterberg. Stadtmuseums speciale er fotoudstillinger af høj karat. Folkemindemuseet har de seneste år vist en lang række utraditionelle udstillinger, flere af dem er semi-permanente, bl.a. en kriminalhistorisk udstilling om Tysklands første kvindelige bankrøver.

På Kongeengen (Königswiesen) direkte ved Slien afholdes i 2008 den landskabsarkitektonisk udstilling Landesgartenschau.