Vinter-OL 1924

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
De I Olympiske Vinterlege
1924WOlympicPoster.jpg
Værtsby Frankrig Chamonix, Frankrig
Deltagende lande 16
Deltagende atleter 258
Discipliner 16 i 9 sportsgrene
Åbnings-
ceremoni
25. januar
Afslutnings-
ceremoni
4. februar
Officielt åbnet af Gaston Vidal
Atletløfte Camille Mandrillon
Stadion Stade Olympique

Vinter-OL 1924 blev oprindelig kaldt "Semaine des Sports d'Hiver" (på dansk: "International vintersportsuge") og blev afholdt i tilknytning til Sommer-OL 1924. Konkurrencerne blev afvilket for foden af Mont Blanc i Chamonix, Haute-Savoie, Frankrig mellem 25. januar og 5. februar 1924, arrangeret af den franske olympiske komite.

Kunstskøjteløb havde tidligere været på programmet ved sommer-OL i 1908 og 1920, og ishockey blev også spillet ved legene i 1920. Men i sagens natur skabte det visse problemer at afholde konkurrencer i disse vintersportsgrene om sommeren. På IOC's kongres i Lausanne i 1921 blev der efterlyst en pendant til sommer-OL for vintersportsgrenene, og efter meget diskussion blev det altså besluttet af afholde en "international vintersportsuge" i Chamonix i 1924.

I 1925 besluttede den Internationale Olympiske Komite (IOC) at afholde vinter-OL (uafhængigt af sommer-OL) hver fjerde år og at vintersportsugen i Chamonix skulle betragtes som de I Olympiske Vinterlege.

Højdepunkter[redigér | redigér wikikode]

Den første guldmedalje ved vinter-OL blev vundet af Charles Jewtraw i den første konkurrence, 500 m hurtigløb på skøjter.

I kvindernes kunstskøjteløb sluttede en blot 11-årig norsk pige som nr. 8 og sidst. Det var Sonja Henie, der ved de tre efterfølgende vinterlege vandt guld.

Den mandlige kunstskøjteløber Gillis Grafström fra Sverige blev den første nogensinde til at forsvare en olympiske titel vundet ved sommer-OL (1920) ved et vinter-OL (1924). Et par dage senere blev det canadiske ishockeyhold de sidste nogensinde til at gøre det samme ved at vinde ishockeyturneringen suverænt.

Fil:Sonja henie 1924.jpg
Sonja Henie blev nr. 8 i kunstskøjteløb ved vinter-OL 1924

Ved afslutningsceremonien blev der uddelt en præmie i en sportsgren, der ikke egner sig så godt til konkurrence. Pierre de Coubertin overrakte en præmie for alpinisme til Charles Bruce, der havde været leder af ekspeditionen, der havde forsøgt at bestige Mount Everest i 1922.

I 1974 blev den sidste medalje fra vinter-OL i Chamonix overrakt. Amerikaneren Anders Haugen, der indtil da havde været opført som nr. 4 i skihop, modtog en bronzemedalje. Efter 50 år opdagede man en fejl i udregningen af den oprindelige bronzemedaljevinders (nordmanden Thorleif Haug) score, og dermed byttede de to skihoppere plads i resultatlisten.

I 2006 tildelte IOC med tilbagevirkende kraft guldmedaljer til Storbritanniens curlinghold fra 1924. IOC havde opgraderet curlings status ved vinter-OL 1924 fra demonstrationssport til officiel sport, efter at avisen Glasgow Herald havde fremsat et krav om dette på vegne af holdets familier. [1]

Medaljefordeling[redigér | redigér wikikode]

Der blev uddelt medaljer i 16 discipliner i 7 sportsgrene. Mange kilder medtager ikke medaljerne i curling og militærpatrulje, eller medtager dem som demonstrationssportsgrene. Men det var der ikke noget der hed i 1924. I februar 2006 besluttede IOC, at curling var en officiel sport på det olympiske program og har inkluderet de uddelte medaljer i den officielle medaljefordeling.

Medaljefordelingen ved vinter-OL 1924 Olympic rings with white rims.svg
Nr. Land Guld Sølv Bronze Total
1. Norge Norge 4 7 6 17
2. Finland Finland 4 4 3 11
3. Østrig Østrig 2 1 0 3
4. Schweiz Schweiz 2 0 1 3
5. USA USA 1 2 1 4
6. Storbritannien Storbritannien 1 1 2 5
7. Sverige Sverige 1 1 0 2
8. Canada Canada 1 0 0 1
9. Frankrig Frankrig 0 0 3 3
10. Belgien Belgien 0 0 1 1
Total 16 16 17 49

Bobslæde[redigér | redigér wikikode]

Firemandsbob, mænd Tid (min.)
Guld Schweiz Schweiz II Eduard Scherrer
Alfred Neveu
Alfred Schläppi
Heinrich Schläppi
5:45,54
Sølv Storbritannien Storbritannien II Ralph Broome
Thomas Arnold
Alexander Richardson
Rodney Soher
5:48,83
Bronze Belgien Belgien I Charles Mulder
René Mortiaux
Paul Van den Broeck
Victor Verschueren
Henri Willems
6:02,29

Curling[redigér | redigér wikikode]

I februar 2006 besluttede den Internationale Olympiske Komite, at curling havde været en del af det officielle program i 1924, og ikke kun en demonstrationssport som mange kilder tidligere havde hævdet (selvom IOC aldrig selv havde gjort det). Denne officielle bekræftelse var kulminationen på en kampagne, der blev startet af den skotske avis Glasgow Herald på vegne af familierne til de otte skotter, der vandt de første guldmedaljer i curling. Holdet var blevet udvalgt af Royal Caledonian Curling Club, Perth, curlingens moderklub.

Der var kun en konkurrence for mænd. Frankrig, Storbritannien og Sverige (2 hold) var de eneste deltagende lande, selvom et helt schweizisk hold står opført som tilstedeværende som "et ikke-deltagende hold". Følgende kampe blev spillet (kampene bestod af 18 ender).

  • Sverige II – Frankrig 19-10
  • Storbritannien – Sverige I 38-7
  • Storbritannien – Frankrig 46-4

Play-off om sølv:

  • Sverige I – Frankrig 18-10
Curling, mænd
Guld Storbritannien Storbritannien
John T.S. Robertson-Aikman (kaptajn), William K. Jackson (skipper), Robin Welsh, Thomas Murray
Alternates: Laurence Jackson, John McLeod, William Brown, D.G. Astley
Sølv Sverige Sverige
Hold I: Johan Petter Åhlén (skip), Carl-Axel F. Pettersson, Karl-Erik Wahlberg, i play-off: D.G. Astley
Hold II: Carl Wilhelm Petersén (skip), Ture Ödlund, Victor E. Wetterström, Erik O. Severin
Alternates: C-A. V. Kronlund, C.W. Petersen
Bronze Frankrig Frankrig
F. Cournollet (kaptajn og skip), P. Canivet, A. Bénédic, Gérard André
Alternates: H Aldebert, R Planque

En underlig deltalje ved turneringen var, at Storbritanniens D.G. Astley spillede for Sverige, da de slog Frankrig i play-off om sølvmedaljen. IOC har noteret, at han modtog sølvmedalje sammen med svenskerne og guldmedalje sammen med briterne. Hvis dette er korrekt, er Astley den eneste person, der har vundet både guld- og sølvmedalje i samme olympiske konkurrence, og en af kun få personer, der har vundet olympiske medaljer for to nationer.

Hurtigløb på skøjter[redigér | redigér wikikode]

500 m, mænd Tid
Guld USA Charles Jewtraw 44,0 sek
Sølv Norge Oskar Olsen 44,2 sek
Bronze Norge Roald Larsen 44,8 sek
Bronze Finland Clas Thunberg 44,8 sek
1500 m, mænd Tid
Guld Finland Clas Thunberg 2:20,8 min
Sølv Norge Roald Larsen 2:22,0 min
Bronze Norge Sigurd Moen 2:25,6 min
5000 m, mænd Tid
Guld Finland Clas Thunberg 8:39,0 min
Sølv Finland Julius Skutnabb 8:48,4 min
Bronze Norge Roald Larsen 8:50,2 min
10.000 m, mænd Tid
Guld Finland Julius Skutnabb 18:04,8 min
Sølv Finland Clas Thunberg 18:07,8 min
Bronze Norge Roald Larsen 18:12,2 min
All-round konkurrence, mænd Point
Guld Finland Clas Thunberg 5,5
Sølv Norge Roald Larsen 9,5
Bronze Finland Julius Skutnabb 11,0

Ishockey[redigér | redigér wikikode]

Den olympiske ishockeyturnering gjaldt også som verdensmesterskab. De otte hold spillede først en indledende runde med to grupper á fire hold, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til medaljerunden.

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

Gruppe A
Sverige - Schweiz 9-0
Canada - Tjekkoslovakiet 30-0
Canada - Sverige 22-0
Canada - Schweiz 33-0
Sverige - Tjekkoslovakiet 9-3
Tjekkoslovakiet - Schweiz     11-2
Gruppe A Kampe   Mål   Point
Canada Canada 3 85-0   6
Sverige Sverige 3 18-25 4
Tjekkiet Tjekkoslovakiet 3 14-41 2
Schweiz  Schweiz 3   2-53 0
 
Gruppe B
USA - Belgien 19-0  
Frankrig - Storbritannien     2-15
Storbritannien - Belgien 19-3
Frankrig - USA 0-22
Frankrig - Belgien 7-5
USA - Storbritannien 11-0
Gruppe B Kampe   Mål   Point
USA USA 3 52-0   6
Storbritannien Storbritannien 3 34-16 4
Frankrig Frankrig 3   9-42 2
Belgien Belgien 3   8-35 0

Medaljerunde[redigér | redigér wikikode]

Canada - Storbritannien 19-2
USA - Sverige 20-0
Storbritannien - Sverige     4-3
Canada - USA 6-1
Medaljerunde Kampe   Mål   Point
Guld Canada Canada 3 47-3   6
Sølv USA USA 3 32-6   4
Bronze Storbritannien Storbritannien 3   6-33 2
4. Sverige Sverige 3   3-46 0

Kunstskøjteløb[redigér | redigér wikikode]

Mænd Point
Guld Sverige Gillis Grafström 10
Sølv Østrig Willy Böckl 13
Bronze Schweiz  Georges Gautschi 23
Kvinder Point
Guld Østrig Herma Plank-Szabo 7
Sølv USA Beatrix Loughran 14
Bronze Storbritannien Ethel Muckelt 26
Parløb Point
Guld Østrig Helen Engelmann / Alfred Berger 9
Sølv Finland Ludowika Jakobsson / Walter Jakobsson 18,5
Bronze Frankrig Andrée Joly / Pierre Brunet 22

Militærpatrulje[redigér | redigér wikikode]

Militærpatrulje var forløberen til nutidens skiskydning. Hvert hold bestod af fire skiløbere, der løb sammen. Efter 15 km skulle tre af deltagerne på hvert hold skyde 18 skud efter skiver, der var placeret 250 m væk. For hver ramt skive blev holdet fratrukket 30 sekunder.

30 km, mænd Træffere Tid (timer)
Guld Schweiz  Schweiz Adolf Aufdenblatten
Alphonse Julen
Antoine Julen
Denis Vaucher
8 3:56:06
Sølv Finland Finland August Eskelinen
Heikki Hirvonen
Martti Lappalainen
Väinö Bremer
11 4:10:00
Bronze Frankrig Frankrig André Vandelle
Camille Mandrillon
Georges Berthet
Maurice Mandrillon
5 4:18:53

Nordisk skiløb[redigér | redigér wikikode]

Langrend[redigér | redigér wikikode]

18 km, mænd Tid (timer)
Guld Norge Thorleif Haug 1:14:31
Sølv Norge Johan Grøttumsbråten 1:15:51
Bronze Finland Tapani Niku 1:16:26
4. Norge Jon Mårdalen 1:16:56
5. Norge Einar Landvik 1:17:27
6. Sverige Per-Erik Hedlund 1:17:42
50 km, mænd Tid (timer)
Guld Norge Thorleif Haug 3:44:32
Sølv Norge Thoralf Strømstad 3:46:23
Bronze Norge Johan Grøttumsbråten 3:47:46
4. Norge Jon Mårdalen 3:49:48
5. Sverige Torkel Persson 4:05:59
6. Sverige Ernst Alm 4:06:31

Skihop[redigér | redigér wikikode]

Skihop, mænd Point
Guld Norge Jacob Tullin Thams 18,960
Sølv Norge Narve Bonna 18,689
Bronze USA Anders Haugen 17,916
4. Norge Thorleif Haug 17,829
5. Norge Einar Landvik 17,512
6. Sverige Axel-Herman Nilsson 17,146

Bronzemedaljen var oprindeligt (som følge af en regnefejl) blevet tildelt Thorleif Haug, og først i 1974 opdagede man fejlen. Haug var i mellemtiden død, men hans datter overlod hans bronzemedalje til dens rettelige indehaver, Anders Haugen.

Jacob Tullin Thams vandt senere sølvmedalje i sejlsport ved sommer-OL 1936, og dermed blev han en af kun meget få sportsfolk, der har vundet medalje ved både vinter-OL og sommer-OL.

Nordisk kombination[redigér | redigér wikikode]

Nordisk kombination, mænd Point
Guld Norge Thorleif Haug 18,906
Sølv Norge Thoralf Strømstad 18,219
Bronze Norge Johan Grøttumsbråten 17,916
4. Norge Harald Økern 17,280
5. Sverige Axel-Herman Nilsson 14,063
6. Tjekkiet Josef Adolf 13,729

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]