VM i ishockey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se VM i ishockey (flertydig). (Se også artikler, som begynder med VM i ishockey)

Verdensmesterskabet i ishockey er en årligt tilbagevendende turnering for mandlige ishockeylandshold arrangeret af International Ice Hockey Federation (IIHF).

IIHF blev grundlagt i 1908, og europamesterskabet i ishockey blev spillet for første gang i 1910. Ishockeyturneringen ved de olympiske lege i 1920 i Antwerpen er anerkendt som det første verdensmesterskab, og til og med 1968 gjaldt de olympiske ishockeyturneringer ligeledes som verdensmesterskaber, så i de år blev der ikke arrangeret separate VM-turneringer, men derefter er der også afholdt VM i olympiske år (pånær 1980, 1984 og 1988). Det første verdensmesterskab uden for OL-regi var mesterskabet i 1930, hvor 12 hold deltog.

I 1951 deltog 13 nationer, og mesterskabet blev opdelt i to grupper. De bedste syv hold (A-gruppen) spillede om verdensmesterskabstitlen, mens de øvrige seks (B-gruppen) spillede om de sekundære placeringer. Efterhånden som antallet af medlemmer af IIHF voksede, deltog flere og flere lande i VM, som derfor blev udvidet med flere lavere rangerende grupper. Grupperne blev senere omdøbt til "divisioner".

VM har været åbent for alle spillere siden 1977, men indtil da havde kun amatørspillere lov at deltage.

Verdensmesterskabet består nu af 16 hold i topdivisionen, der spiller om den egentlige VM-titel, 12 hold i Division I og 12 hold i Division II. Hvis der er mere end 40 tilmeldt hold, spiller de resterende hold i Division III. Holdene i topdivisionen spiller først en indlende runde, hvor de er inddelt i to puljer med otte hold, der hver spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i hver pulje går videre til slutspillet om medaljerne, der består af kvartfinaler, semifinaler, finale og bronzekamp, og vinderen af slutspillet bliver kåret som verdensmester.

Canada dominerede mesterskabet i begyndelsen og vandt 19 VM-titler ved de første 28 mesterskaber i perioden fra 1920 til 1961 — herunder OL-guldmedaljer i 1920, 1924, 1928, 1932, 1948 og 1952. USA, Tjekkoslovakiet, Sverige, Storbritannien og Schweiz var de andre førende hold i denne tidsalder. Sovetunionen begyndte at deltage i VM i 1954 og blev hurtigt rivaler til Canada. Fra 1963 til nationens opdeling i 1991 var Sovjetunionen det dominerende hold og vandt 20 mesterskaber. I den periode lykkedes det kun for tre andre hold at vinde medaljer: Canada, Tjekkoslovakiet og Sverige. Rusland deltog for første gang i 1992, mens Tjekkiet og Slovakiet begyndte at deltage i 1993. I 2000-tallet blev turneringen mere åben, eftersom "Big Six"-holdene[1]Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA – blev mere jævnbyrdige, samtidig med at hold som Slovakiet og Schweiz også blev konkurrencedygtige.

Eftersom VM afvikles samtidig med NHL-slutspillet Stanley Cup, har turneringen ikke deltagelse af nogle af de bedste spillere, og i Nordamerika bliver mesterskabat anset som mindre betydningsfuldt end Stanley Cup. Og mesterskabet blev først afviklet i spillets moderland, Canada, i 2008, hvor VM afholdtes i Halifax og Québec.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

International Ice Hockey Federation (IIHF), ishockeysportens styrende organ, blev grundlagt den 15. maj 1908 i Paris under navnet Ligue Internationale de Hockey sur Glace (LIHG).[2] I 1908 var organiseret ishockey stadig forholdsvist nyt. Den første organiserede ishockeykamp fandt sted den 3. marts 1875 i Montreals Victoria Skating Rink.[3] I 1887 dannede fire klubber fra Montreal Amateur Hockey Association of Canada (AHAC) og udviklede et struktureret kampprogram. Lord Stanley donerede Stanley Cup i 1892, og trofæets forvaltere besluttede at tildele pokalen til det bedste hold i AHAC, eller til et hold, der vandt over indehaveren af trofæet i en godkendt udfordringskamp.[4] Eastern Canada Amateur Hockey Association (ECAHA) blev oprettet i 1905,[5] og den liga blandede professionelle og amatørspillere på holdene. Da ECAHA opløste sig selv i 1909, blev en af følgerne, at National Hockey Association (NHA) blev dannet.[6]

Europamesterskabet i ishockey, der første gang blev afholdt i januar 1910 i Les Avants, Schweiz var forløberen for verdensmesterskabet. Det var den første officielle turnering for landhold, og den havde deltagelse af fire nationer, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Schweiz.[7] europamesterskabet blev en årligt tilbagevendende begivenhed, bortset fra en pause under første verdenskrig. I Nordamerika fortsatte professional ishockey imidlertid med at vokse, og National Hockey League (NHL) blev dannet i 1917.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1920–1928: Olympiske Lege[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Olympiske ishockeyturneringer
Winnipeg Falcons repræsenterede Canada ved de olympiske lege i 1920, hvor holdet vandt guldmedaljer.

IIHF anser ishockeyturneringen under de olympiske lege i 1920 i Antwerpen for det første verdensmesterskab i ishockey. Den blev arrangeret af et udvalg, der bl.a. havde den senere IIHF-præsident Paul Loicq som medlem. Turneringen blev spillet i perioden 23. - 29. april og havde deltagelse af seks hold: Canada, Tjekkoslovakiet, USA, Schweiz, Sverige, Frankrig og Belgien.[8] Canada, repræsenteret af Winnipeg Falcons, vandt guldmedaljerne, med en samlet målforskel på 27–1,[9] mens USA og Tjekkoslovakiet vandt henholdsvis sølv og bronze.[10]

Herefter talte alle de olympiske ishockeyturneringer til og med turneringen ved de olympiske vinterlege i Grenoble i 1968 som verdensmesterskaber. Canada vandt guld både i 1924 og 1928.[11][12] I 1928 vandt Sverige og Schweiz VM-medaljer for første gang, og samtidig debuterede Tyskland med en niendeplads.[13]

1930–1953: Canadisk dominans[redigér | redigér wikikode]

Det første verdensmesterskab uden tilknytning til de olympiske lege blev afholdt i 1930. Turneringen blev spillet i Chamonix, Wien og Berlin. Canada blev repræsenteret af Toronto CCMs, som besejrede Tyskland i finalen, mens Schweiz vandt bronze.[14][15] Canada vandt igen året efter, hvor nordamerikanerne blev repræsenteret af Manitoba Grads,[16] og Winnipeg Winnipegs vandt guld til Canada ved de olympiske vinterlege i 1932.[17][18] Ved VM i 1933 i Prag, Tjekkoslovakiet vandt USA guldmedaljerne, og dermed blev VM for første gang ikke vundet af Canada. Pr. 2014 er det fortsat den eneste guldmedalje vundet af USA i en ikke-oplympisk VM-turnering.[19]

To dage inden de olympiske vinterlege i 1936 i Tyskland protesterede canadiske officials over, at to af spillernedet britiske hold, James Foster og Alex Archer, havde spillet i Canada og uden tilladelse havde skiftet til klubber i English National League. IIHF gav canadierne ret, men Storbritannien truede med at trække sig fra turneringen, hvis de to spillere ikke fik lov at deltage. Canada trak dog protesten tilbage, inden legene begyndte, og Storbritannien blev det første ikke-canadiske hold, der vandt OL-guld.[20] Resten af verdensmesterskaberne afholdt i 1930'erne blev vundet af Canada. VM i 1939 blev det første mesterskab med deltagelse af Finland.[21] Anden verdenskrig forårsagede at de olympiske vinterlege i 1940 og 1944 samt VM-turneringerne fra 1941 til 1946 blev aflyst.[14][22]

Efter anden verdenskrig forbedrede Tjekkoslovakiets landshold sig hurtigt. Holdet vandt sin første VM-titel i 1947 i et mesterskab, hvor canadierne dog ikke deltog. I 1949 blev Tjekkoslovakiet den tredje nation, der vandt en VM-turnering, hvori Canada deltog.[23] I optakten til de olympiske vinterlege i 1948 i Sankt Moritz, Schweiz udbrød en konflikt mellem de to amerikanske ishockeyforbund American Hockey Association (AHA) og Amateur Athletic Union (AAU). AAU nægtede at acceptere AHA's hold, fordi de mente at AHA-spillerne "åbenlyst modtog løn", og på den tid var de olympiske lege udelukkende for amatørspillere.[24] Man nåede dog frem til det kompromis, at AHA-holdet fik lov at deltage. Men holdets kampe blev kategoriseret som uofficielle og holdet kunne ikke vinde OL-medaljer. Holdet sluttede på fjerdepladsen men blev efterfølgende diskvalificeret.[24][25] Både Tjekkoslovakiet og RCAF Flyers, som repræsenterede Canada, vandt syv kampe, og de to hold spillede uafgjort i deres indbyrdes opgør. Så guldet blev afgjort på målkvotient, hvor canadiernes kvotient på 13.8 var bedre end tjekkoslovakkernes 4.3.[26]

Ved legene i 1952 i Oslo, Norge vandt Edmonton Mercurys Canadas andet OL-guld i træk. Derefter skulle der vise sig at gå 50 år, inden et canadisk hold igen vandt OL-guld.[27] Ved VM-turneringen i 1953 fuldførte blot tre hold mesterskabet: Sverige, Vesttyskland og Schweiz. Svenskerne gik ubesejret gennem turneringen og vandt dermed sit første verdensmesterskab.[28]

1954–1962: Rivaliseringen mellem Canada og Sovjetunionen[redigér | redigér wikikode]

Kampen mellem Canada og Sovjetunionen ved VM i 1954 blev vundet af det sovjetiske hold med 7–2.

Verdensmesterskabet i 1954 er af IIHF blevet beskrevet som "begyndelsen på international ishockeys moderne tidsalder."[29] Turneringen var den første internationale konkurrence med deltagelse af et sovjetisk landshold. Den første ishockeyturnering i Sovjetunionen blev først spillet i 1946, eftersom landet indtil da havde fokuseret på bandy.[29] Holdet var anført af træner Arkadij Tjernysjov og gik ubesejret igennem sine første seks VM-kampe. Canada, der blev repræsenteret af East York Lyndhursts, var ligeledes ubesejret efter seks kampe, og i turneringens sidste kamp mødtes de to hold for første gang nogensinde. Sovjetunionen vandt kampen 7–2 og blev dermed den femte nation, der vandt verdensmesterskabet.[29] I 1955 blev VM afholdt i Vesttyskland, og igen mødtes de to hold i turneringens sidste kamp. Kampen var så højt profileret i Canada, at radiokommentatoren Foster Hewitt fløj til Vesttyskland for at kunne kommentere kampen direkte. Begge hold var ubesejrede indtil da, men Canada, der blev repræsenteret af Penticton Vees, besejrede de sovjetiske spillere med 5–0 og vandt dermed VM-titlen tilbage.[30] Ved de Olympiske Vinterlege i 1956 i Cortina d'Ampezzo tabte Canadas Kitchener-Waterloo Dutchmen både til Sovjetunionen og USA i medaljerunden og vandt "kun" bronze. Det sovjetiske landshold gik til gengæld ubesejret gennem turneringen og vandt sit første olympiske ishockeyguld.[31] Herefter skulle der imidlertid gå syv år, inden Sovjetunionen igen vandt verdensmesterskabet.[23]

Den sidste kamp ved VM-turneringen i 1957 i Moskva blev spillet på Luzjniki Stadion. Den blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket var VM-rekord indtil 2010.

Verdensmesterskabet i 1957 blev afholdt i Moskva. Som protest mod den sovjetiske besættelse af Ungarn deltog Canada og USA ikke i mesterskabet. De fleste kampe blev spillet i Luzjniki-sportspaladset, men de sovjetiske officials besluttede at turneringens sidste kamp mellem Sverige og værtslandet skulle spilles på det nærliggende udendørs fodboldstadion, Luzjniki Stadion. Kampen blev afgørende for mesterskabet, idet det uafgjorte resultat sikrede Sveriges anden VM-titel.[32] Kampen blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket stod som tilskurerekord for en VM-kamp indtil åbningskampen ved VM i ishockey 2010. Canadierne vendte tilbage til VM-turneringerne i 1958 og vandt VM-titlen to år i træk, mens Sovjetunionen begge gange vandt sølv.[23] Inden de Olympiske vinterlege i 1960 i Squaw Valley blev Canada, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Sverige anset for at være de fire bedste hold. Men alle fire blev besejret af det amerikanske hold, som vandt alle sine syv kampe på vejen til nationens første olympiske guldmedalje i ishockey.[33]

I 1961 vandt Tjekkoslovakiet over Sovjetunionen og spillede uafgjort med Canada, så kampen om guldet kom til at stå mellem tre hold. I turneringens sidste kamp besejrede Canada det sovjetiske hold med 5–1 og vandt dermed holdets 19. VM-guldmedalje. Trail Smoke Eaters blev det sidste klubhold, der repræsenterede Canada ved en VM-turnering. Det følgende år iværksatte Canada et landsholdsprogram ledet af Father David Bauer. Herefter vandt Canada ikke nogen VM-titler før i 1994.[34] I 1962 blev verdensmesterskabet spillet i Nordamerika for første gang. Turneringen blev afholdt i Denver, USA, men den blev boykottet af holdene fra Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet. Sverige besejrede Canada for første gang i VM-historien og vandt dermed sin tredje guldmedalje.[28]

Verdensmesterskaber gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Medaljefordelingen 1920-2014[redigér | redigér wikikode]

Hold Guld Sølv Bronze Total
Canada Canada 24 13 9 46
Sovjetunionen Sovjetunionen 22 7 5 34
Sverige Sverige 9 19 17 45
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 6 12 16 34
Tjekkiet Tjekkiet 6 1 5 12
Rusland Rusland 5 2 2 9
USA USA 2 9 5 16
Finland Finland 2 7 3 12
Storbritannien Storbritannien 1 2 2 5
Slovakiet Slovakiet 1 2 1 4
Schweiz Schweiz 2 8 10
Tyskland Tyskland 2 2 4
Østrig Østrig 2 2

Værtslande og medaljevindere[redigér | redigér wikikode]

VM Guld Sølv Bronze Værtsland (og -byer)
OL 1920 Canada Canada USA USA Tjekkiet Tjekkoslovakiet   Belgien (OL i Antwerpen)
OL 1924 Canada Canada USA USA Storbritannien Storbritannien Frankrig (OL i Chamonix)
OL 1928 Canada Canada Sverige Sverige Schweiz Schweiz Schweiz (OL i St. Moritz)
VM 1930 Canada Canada Tyskland Tyskland Schweiz Schweiz Flere lande (Chamonix, Berlin, Wien)
VM 1931 Canada Canada USA USA Østrig Østrig Polen (Krynica)
OL 1932 Canada Canada USA USA Tyskland Tyskland USA (OL i Lake Placid)
VM 1933 USA USA Canada Canada Tjekkiet Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (Prag)
VM 1934 Canada Canada USA USA Tyskland Tyskland Italien (Milano)
VM 1935 Canada Canada Schweiz Schweiz Storbritannien Storbritannien Schweiz (Davos)
OL 1936 Storbritannien Storbritannien Canada Canada USA USA Tyskland (OL i Garmisch-Partenkirchen)
VM 1937 Canada Canada Storbritannien Storbritannien Schweiz Schweiz Storbritannien (London)
VM 1938 Canada Canada Storbritannien Storbritannien Tjekkiet Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (Prag)
VM 1939 Canada Canada USA USA Schweiz Schweiz Schweiz (Zürich, Basel)
Ingen mesterskaber 1940-46 på grund af 2. verdenskrig.
VM 1947 Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Østrig Østrig Tjekkoslovakiet (Prag)
OL 1948 Canada Canada Tjekkiet Tjekkoslovakiet Schweiz Schweiz Schweiz (OL i St. Moritz)
VM 1949 Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada USA USA Sverige (Stockholm)
VM 1950 Canada Canada USA USA Schweiz Schweiz Storbritannien (London)
VM 1951 Canada Canada Sverige Sverige Schweiz Schweiz Frankrig (Paris)
OL 1952 Canada Canada USA USA Sverige Sverige Norge (OL i Oslo)
VM 1953 Sverige Sverige Tyskland Vesttyskland Schweiz Schweiz Schweiz (Zürich, Basel)
VM 1954 Sovjetunionen Sovjetunionen Canada Canada Sverige Sverige Sverige (Stockholm)
VM 1955 Canada Canada Sovjetunionen Sovjetuinonen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Vesttyskland (Krefeld, Dortmund, Köln)
OL 1956 Sovjetunionen Sovjetunionen USA USA Canada Canada Italien (OL i Cortina d'Ampezzo)
VM 1957 Sverige Sverige Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sovjetunionen (Moskva)
VM 1958 Canada Canada Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Norge (Oslo)
VM 1959 Canada Canada Sovjetunionen Sovjetuinonen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (Prag, Bratislava)
OL 1960 USA USA Canada Canada Sovjetunionen Sovjetunionen USA (OL i Squaw Valley)
VM 1961 Canada Canada Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sovjetunionen Sovjetunionen Schweiz (Geneve, Lausanne)
VM 1962 Sverige Sverige Canada Canada USA USA USA (Colorado Springs, Denver)
VM 1963 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige (Stockholm)
OL 1964 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Østrig (OL i Innsbruck)
VM 1965 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Finland (Tampere)
VM 1966 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada Jugoslavien (Ljubljana)
VM 1967 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Canada Canada Østrig (Wien)
OL 1968 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada Frankrig (OL i Grenoble)
VM 1969 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige (Stockholm)
VM 1970 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige (Stockholm)
VM 1971 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Schweiz (Geneve, Bern)
VM 1972 Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkoslovakiet (Prag)
VM 1973 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sovjetunionen (Moskva)
VM 1974 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Finland (Helsinki)
VM 1975 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Vesttyskland (München, Düsseldorf)
VM 1976 Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Polen (Katowice)
VM 1977 Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Sovjetunionen Sovjetunionen Østrig (Wien)
VM 1978 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada Tjekkoslovakiet (Prag)
VM 1979 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Sovjetunionen (Moskva)
VM 1981 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige (Göteborg, Stockholm)
VM 1982 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada Finland (Helsinki, Tampere)
VM 1983 Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada Vesttyskland (Düsseldorf, Dortmund, München)
VM 1985 Tjekkiet Tjekkoslovakiet Canada Canada Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkoslovakiet (Prag)
VM 1986 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Canada Canada Sovjetunionen (Moskva)
VM 1987 Sverige Sverige Sovjetunionen Sovjetunionen Tjekkiet Tjekkoslovakiet Østrig (Wien)
VM 1989 Sovjetunionen Sovjetunionen Canada Canada Tjekkiet Tjekkoslovakiet Sverige (Stockholm, Södertälje)
VM 1990 Sovjetunionen Sovjetunionen Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkoslovakiet Schweiz (Bern, Fribourg)
VM 1991 Sverige Sverige Canada Canada Sovjetunionen Sovjetunionen Finland (Turku, Helsinki, Tampere)
VM 1992 Sverige Sverige Finland Finland Tjekkiet Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (Prag, Bratislava)
VM 1993 Rusland Rusland Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkiet Tyskland (Dortmund, München)
VM 1994 Canada Canada Finland Finland Sverige Sverige Italien (Bolzano, Canazei, Milano)
VM 1995 Finland Finland Sverige Sverige Canada Canada Sverige (Stockholm, Gävle)
VM 1996 Tjekkiet Tjekkiet Canada Canada USA USA Østrig (Wien)
VM 1997 Canada Canada Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkiet Finland (Helsinki, Turku, Tampere)
VM 1998 Sverige Sverige Finland Finland Tjekkiet Tjekkiet Schweiz (Zürich, Basel)
VM 1999 Tjekkiet Tjekkiet Finland Finland Sverige Sverige Norge (Oslo, Lillehammer, Hamar)
VM 2000 Tjekkiet Tjekkiet Slovakiet Slovakiet Finland Finland Rusland (Skt. Petersborg)
VM 2001 Tjekkiet Tjekkiet Finland Finland Sverige Sverige Tyskland (Köln, Hannover, Nürnberg)
VM 2002 Slovakiet Slovakiet Rusland Rusland Sverige Sverige Sverige (Göteborg, Karlstad, Jönköping)
VM 2003 Canada Canada Sverige Sverige Slovakiet Slovakiet Finland (Helsinki, Turku, Tampere)
VM 2004 Canada Canada Sverige Sverige USA USA Tjekkiet (Prag, Ostrava)
VM 2005 Tjekkiet Tjekkiet Canada Canada Rusland Rusland Østrig (Wien, Innsbruck)
VM 2006 Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkiet Finland Finland Letland (Riga)
VM 2007 Canada Canada Finland Finland Rusland Rusland Rusland (Moskva)
VM 2008 Rusland Rusland Canada Canada Finland Finland Canada (Halifax, Québec)
VM 2009 Rusland Rusland Canada Canada Sverige Sverige Schweiz (Bern, Zürich)
VM 2010 Tjekkiet Tjekkiet Rusland Rusland Sverige Sverige Tyskland (Köln, Mannheim)
VM 2011 Finland Finland Sverige Sverige Tjekkiet Tjekkiet Slovakiet (Bratislava, Košice)
VM 2012 Rusland Rusland Slovakiet Slovakiet Tjekkiet Tjekkiet Finland (Helsinki) og Sverige (Stockholm)
VM 2013 Sverige Sverige Schweiz Schweiz USA USA Sverige (Stockholm) og Finland (Helsinki)
VM 2014 Rusland Rusland Finland Finland Sverige Sverige Hviderusland (Minsk)
VM 2015 Tjekkiet (Prag og Ostrava)
VM 2016 Rusland (Moskva og Sankt Petersborg)
VM 2017 Tyskland (Köln) og Frankrig (Paris)
VM 2018 Danmark (København og Herning)

VM-placeringer[redigér | redigér wikikode]

1920-1939[redigér | redigér wikikode]

21 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden fra det første VM i 1920, der blev afviklet som en del af OL 1920 i Antwerpen, til VM 1939 i Schweiz – den sidste VM-turnering inden 2. verdenskrig.

Land 1920 1924 1928 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939
Canada Canada 1 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1
USA USA 2 2 2 2 1 2 3 8 2
Schweiz  Schweiz 5 8 3 3 5 4 2 IR 3 6 3
Tjekkiet Tjekkoslovakiet 3 5 IR 6 5 3 5 4 4 6 3 4
Tyskland Tyskland IR 2 3 5 3 9 5 4 4 5
Storbritannien Storbritannien 3 4 10 8 8 3 1 2 2 8
Sverige Sverige 4 4 2 6 5 6 10 5 -
Østrig Østrig IR 4 3 4 7 6 7 7 12 -
Polen Polen IR 5 4 4 7 10 IR 8 9 6
Ungarn Ungarn IR 6 7 7 6 12 8 5 7 7
Frankrig Frankrig 6 6 IR 6 9 11 7 IR -
Japan Japan 6 IR -
Kongeriget Italien Italien 10 11 9 7 IR 9
Belgien Belgien 7 7 IR 10 12 11 14 IR 12
Letland Letland 10 13 IR 10 10
Rumænien Rumænien 10 9 10 11 11 13 -
Litauen Litauen 11 -
Norge Norge 9 14 -
Holland Holland 15 11
Kongeriget Jugoslavien Jugoslavien 13
Finland Finland 14
IR: Udslået i indledende runde uden efterfølgende placeringskampe.

1947-1967[redigér | redigér wikikode]

25 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1947-1967.

           Land            1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967
Sovjetunionen Sovjetunionen 1 2 1 2 2 2 3 3 1 1 1 1 1
Canada Canada 1 2 1 1 1 2 1 3 1 1 2 1 2 4 4 4 3 3
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 1 2 1 4 4 4 3 5 3 4 3 4 2 3 3 2 2 4
Sverige Sverige 2 5 4 5 2 3 1 3 5 4 1 3 5 5 4 1 2 2 3 4 2
USA USA 5 4 3 2 6 2 4 2 5 4 1 6 3 7 5 6 6 5
Østtyskland DDR 5 9 5 6 5 5 7
Finland Finland 7 7 7 6 9 4 6 6 7 7 4 5 6 7 7 6
Tyskland Vesttyskland 8 2 5 6 6 7 6 8 6 8 7 11 9 8
Polen Polen 6 7 6 7 8 6 8 11 13 12 9 9 8 9
Schweiz  Schweiz 4 3 5 3 3 5 3 7 8 9 12 11 7 10 8 10 14 15
Norge Norge 8 6 4 9 8 7 8 9 5 9 10 8 12 11
Italien Italien 9 8 12 5 10 7 10 12 15 16 17 13
           Land            1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967
Jugoslavien Jugoslavien 13 13 17 13 14 15 11 12
Japan Japan 8 8 9 11 17
Østrig Østrig 3 8 6 12 11 7 11 10 7 15 14 10 16 13 13 13 14
Rumænien Rumænien 7 13 15 11 12 10 10
Storbritannien Storbritannien 6 4 5 10 6 10 8 15 14 16 -
Ungarn Ungarn 14 17 16 12 15 16
Frankrig Frankrig 9 9 15 9 16 11 14 17 20
Holland Holland 8 10 13 8 12 18 12 21 21
Danmark Danmark 10 14 18 18 18
Bulgarien Bulgarien 19 19
Belgien Belgien 8 9 7 11 14 14 20 22 -
Australien Australien 9 13 -
Sydafrika Sydafrika 19 19 -

1968-1992[redigér | redigér wikikode]

30 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1968-1992 – fra vinter-OL 1968 i Grenoble til de nye østeuropæiske lande gjorde deres indtog ved VM i ishockey. Canada boykottede VM-turneringerne 1970-76 i protest mod den såkaldte amatørproblematik, der medførte at de bedste canadiske spillere ikke kunne stille op ved VM.

           Land            1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1981 1982 1983 1985 1986 1987 1989 1990 1991
Sovjetunionen Sovjetunionen 1 1 1 1 2 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 3 1 2 1 1 3
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 2 3 3 2 1 3 2 2 1 1 2 2 3 2 2 1 5 3 3 3 6
Sverige Sverige 4 2 2 3 3 2 3 3 3 2 4 3 2 4 4 6 2 1 4 2 1
Canada Canada 3 4 4 3 4 4 3 3 2 3 4 2 4 2
Finland Finland 6 5 4 4 4 4 4 4 5 5 7 5 6 5 7 5 4 5 5 6 5
USA USA 5 6 7 6 8 8 7 6 4 6 6 7 5 8 9 4 6 7 6 5 4
Tyskland Vesttyskland (a) 7 10 8 5 5 6 9 8 6 7 5 6 7 6 5 7 7 6 7 7 8
Østtyskland DDR 8 7 5 9 9 7 6 7 8 9 8 10 12 9 6 8 11 13 13 13 -
Polen Polen 8 6 8 7 5 5 5 7 10 9 8 10 11 10 9 8 9 8 14 12
Schweiz  Schweiz 16 12 7 6 13 15 9 12 13 11 13 11 14 14 10 9 8 12 9 7
Norge Norge 11 11 9 10 13 15 13 15 11 12 14 12 14 12 12 15 17 10 9 8 10
Italien Italien 14 16 14 15 14 16 13 15 18 15 20 9 7 8 11 10 14 10 10 9
Jugoslavien Jugoslavien 9 9 10 11 12 9 8 10 13 15 16 19 15 18 16 18 15 20 18 17 14
Japan Japan 10 15 11 12 11 12 10 12 10 11 10 14 16 17 13 13 16 17 15 15 16
Østrig Østrig 13 13 15 13 14 11 14 17 17 17 18 15 17 10 11 12 14 11 14 11 13
Rumænien Rumænien 12 12 13 15 10 10 12 11 9 8 12 11 13 13 15 20 20 19 26 20 19
Land 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1981 1982 1983 1985 1986 1987 1989 1990 1991
Holland Holland 18 20 20 20 16 11 14 14 16 17 9 8 16 17 14 13 15 17 16 15
Ungarn Ungarn 17 18 17 18 17 18 18 18 14 13 17 19 21 18 16 22 21 20 23 22
Frankrig Frankrig 14 17 16 20 19 19 19 21 22 21 21 20 21 17 12 12 11 12 11
Danmark Danmark 20 19 21 19 21 20 20 19 19 16 20 19 20 21 21 18 16 18 17
Bulgarien Bulgarien 19 14 19 17 18 17 16 16 20 21 22 22 22 22 22 19 23 21 22 20
Kina Kina 16 19 20 20 18 18 15 19 19 18 16 19 19 18
Storbritannien Storbritannien 18 22 21 24 23 24 27 26 21
Belgien Belgien 21 22 21 23 24 24 25 24 25
Australien Australien 21 26 26 25 24 27 -
Nordkorea Nordkorea 22 23 24 23 23 22 22 21 23
Sydkorea Sydkorea 25 24 25 26 23 25 24
Spanien Spanien 22 23 24 23 23 24 24 28 28 -
New Zealand New Zealand 27 29 -
Hongkong Hongkong 28 -
(a) I 1991: Tyskland.

1992-2014[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1990'erne blev kredsen af deltagende lande kraftigt udvidet, bl.a. på grund af Sovjetunionens, Jugoslaviens og Tjekkoslovakiets opløsning samt sportens indtog i de østlige middelhavslande.

Således deltog Israel, Grækenland, Luxembourg og Tyrkiet i VM for første gang i 1992. Året efter debuterede Estland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan, Slovenien og Kroatien, samtidig med at Letland og Litauen deltog for første gang siden hhv. 1939 og 1938. Endelig deltog Slovakiet for første gang i VM i 1994 – allerede otte år senere blev de verdensmestre.

Nedenstående tabel over opnåede placeringer er sorteret efter placeringen ved seneste VM.

Land 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Rusland Rusland[35] 5 1 5 5 4 4 5 5 11 6 2 6 10 3 5 3 1 1 2 4 1 6 1
Finland Finland 2 7 2 1 5 5 2 2 3 2 4 5 6 7 3 2 3 5 6 1 4 4 2
Sverige Sverige 1 2 3 2 6 2 1 3 7 3 3 2 2 4 1 4 4 3 3 2 6 1 3
Tjekkiet Tjekkiet[36] 3 3 7 4 1 3 3 1 1 1 5 4 5 1 2 7 5 6 1 3 3 7 4
Canada Canada 8 4 1 3 2 1 6 4 4 5 6 1 1 2 4 1 2 2 7 5 5 5 5
USA USA 7 6 4 6 3 6 12 6 5 4 7 13 3 6 7 5 6 4 13 8 7 3 6
Hviderusland Hviderusland [37] 22 21 15 13 8 9 9 14 17 14 18 10 6 11 9 8 10 14 14 14 7
Frankrig Frankrig 11 10 10 8 11 10 13 15 15 20 19 18 16 20 20 18 14 12 14 12 9 13 8
Slovakiet Slovakiet 21 13 10 9 7 7 2 7 1 3 4 5 8 6 13 10 12 10 2 8 9
Schweiz Schweiz 4 12 13 12 14 15 4 8 6 9 10 8 8 8 9 8 7 9 5 9 11 2 10
Letland Letland 21 14 14 13 7 9 11 8 13 11 9 7 9 10 13 11 7 11 13 10 11 11
Norge Norge 10 11 11 10 9 12 21 12 10 15 22 20 20 17 11 14 8 11 9 6 8 10 12
Danmark Danmark 16 16 17 17 18 20 20 17 21 22 18 11 12 14 13 10 12 13 8 11 13 12 13
Tyskland Tyskland 6 5 9 9 8 11 11 20 17 8 8 7 9 15 17 9 10 15 4 7 12 9 14
Italien Italien 9 8 6 7 7 8 10 13 12 12 15 23 19 18 14 12 16 18 15 18 15 18 15
Kasakhstan Kasakhstan 23 24 22 21 14 15 19 18 21 21 17 13 12 15 21 20 17 16 17 16 17 16
Land 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Slovenien Slovenien 24 25 27 23 22 18 21 23 17 13 15 17 13 16 17 15 19 18 16 17 16 17
Østrig Østrig 13 9 8 11 12 16 14 10 13 11 12 10 11 16 18 15 17 14 17 15 18 15 18
Japan Japan 15 17 16 18 20 24 16 16 16 16 16 16 15 24 22 22 21 21 21 28[38] 20 20 19
Ukraine Ukraine 22 23 23 22 21 17 14 14 10 9 12 14 11 12 16 19 20 19 21 22 23 20
Ungarn Ungarn 24 25 26 26 24 26 25 24 25 23 20 21 24 21 23 19 18 16 20 19 19 19 21
Sydkorea Sydkorea 26 29 30 33 33 30 31 30 29 30 27 29 27 34 31 30 28 29 25 22 23 21 22
Polen Polen 12 14 15 15 17 17 23 23 20 18 14 19 21 19 21 20 22 23 22 23 24 24 23
Kroatien Kroatien [37] 31 30 28 29 29 29 27 24 26 27 32 29 27 29 25 26 28 31 31 29 24
Litauen Litauen [37] [39] 31 29 28 27 27 28 28 30 28 29 26 19 26 24 24 26 25 27 27 25
Storbritannien Storbritannien 21 13 12 19 16 18 22 18 19 19 23 25 25 25 26 24 23 22 23 20 21 22 26
Holland Holland 14 15 18 16 19 19 24 25 24 25 24 24 22 22 25 25 26 25 24 24 25 25 27
Rumænien Rumænien 18 18 19 20 26 25 26 26 30 29 25 26 26 27 29 27 29 28 31 29 26 26 28
Land 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Estland Estland [37] 28 24 25 23 19 22 22 27 29 22 23 23 24 23 27 31 29 27 29 28 29
Island Island 40 38 38 38 39 41 39 41 36 37 35 34 34 32 31 30
Serbien Serbien[40] 20 28 30 32 30 32 34 32 31 31 32 35 35 33 30 27 33 33 33 31
Australien Australien 23 27 33 36 36 34 34 34 36 33 36 36 33 31 33 31 30 27 32 30 28 32 32
Belgien Belgien 25 28 32 34 32 36 36 35 35 37 31 30 28 36 34 32 31 32 33 35 35 30 33
Israel Israel 30 31 34 35 35 33 35 33 34 32 34 37 38 30 28 34 36 38 39 40 39 35 34
Spanien Spanien 27 30 29 32 31 31 32 32 31 31 33 33 35 38 37 33 34 33 30 26 30 34 35
Mexico Mexico 40 40 42 40 43 41 38 37 35 37 37 37 38 37 36
New Zealand New Zealand 39 [41] 38 38 37 39 39 43 41 37 37 39 40 39 41 36 32 34 36 37
Kina Kina 19 19 20 25 27 27 28 28 26 25 28 32 30 28 30 28 32 34 38 36 36 38 38
Sydafrika Sydafrika 28 32 35 37 37 37 36 37 36 37 38 40 42 40 43 42 40 45 41 40 41 39
Tyrkiet Tyrkiet 32 [37] [39] [41] 39 39 38 42 39 43 42 40 42 39 44 42 40 42 41 39 40
Land 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Bulgarien Bulgarien 17 20 27 29 34 35 33 31 33 35 35 34 36 35 32 38 38 36 35 38 37 40 41
Nordkorea Nordkorea 22 26 41 35 34 33 36 41 39 41 42 42 42
Luxembourg Luxembourg 31 41 40 42 39 43 45 42 43 43 45 43 43 43 43
Hongkong Hongkong 44
Forenede Arabiske Emirater FA Emirater 47 46 45
Georgien Georgien 48 46
Irland Irland 44 44 44 41 40 45 41 39 44 44
Grækenland Grækenland 29 [37] 38 [41] 40 39 45 44 43 44 45 45
Mongoliet Mongoliet 44 46 47 46 47
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Herc. 47
Armenien Armenien 45 45 43 48

VM-spillere[redigér | redigér wikikode]

Flest VM-turneringer 1920-2009[redigér | redigér wikikode]

Listen inkluderer kun VM-turneringer på højeste niveau ("A-VM").

Turneringer Spiller Land Periode
15 Petteri Nummelin Finland Finland 1995-2009
14 Sven Tumba Sverige Sverige 1952-1966
Jiří Holík Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 1964-1977
13 Ronald Pettersson Sverige Sverige 1955-1967
Lasse Oksanen Finland Finland 1964-1977
Vladislav Tretjak Sovjetunionen Sovjetunionen 1970-1983
Udo Kiessling* Tyskland Vesttyskland 1973-1991
Dieter Hegen Tyskland Vesttyskland 1982-1998
David Výborný Tjekkoslovakiet Tjekkiet 1996-2007
Ville Peltonen Finland Finland 1994-2008
 *Ekskl. 2 B-VM-turneringer (1974, 1975).

Flest VM-medaljer 1920-2009[redigér | redigér wikikode]

   Guld       Sølv     Bronze   Spiller   Land   Periode 
10 2 1  Vladislav Tretjak  Sovjetunionen   1970-1983 
10 1 1  Aleksandr Ragulin  Sovjetunionen   1961-1973 
9 2 1  Vladimir Petrov  Sovjetunionen   1969-1981 
9 2 1  Aleksandr Maltsev  Sovjetunionen   1969-1983 
9 1 -  Vitalij Davidov  Sovjetunionen   1963-1972 
9 - 1  Vjatjeslav Starsjinov   Sovjetunionen   1961-1971 
8 2 1  Boris Mikhailov  Sovjetunionen   1969-1979 
8 2 1  Valerij Kharlamov  Sovjetunionen   1969-1979 
8 2 1  Vladimir Lutsjenko  Sovjetunionen   1969-1979 
8 2 1  Valerij Vasiljev  Sovjetunionen   1970-1982 
8 1 2  Sergej Makarov  Sovjetunionen   1978-1991 
8 1 -  Viktor Kuzkin  Sovjetunionen   1963-1972 
8 - 1  Viktor Konovalenko  Sovjetunionen   1961-1971 
8 - -  Anatolij Firsov  Sovjetunionen   1970-1983 

Flest VM-point 1920-2005[redigér | redigér wikikode]

 Point   Spiller   Land 
169  Boris Mikhailov  Sovjetunionen
159  Valerij Kharlamov  Sovjetunionen
156  Alexander Maltsev  Sovjetunionen
154  Vladimir Petrov  Sovjetunionen
127  Sven Tumba  Sverige
118  Sergej Makarov  Sovjetunionen
110  Vladimir Martinec  Tjekkoslovakiet 
104  Vanjamin Alexandrov   Sovjetunionen
104  Jiří Holík  Tjekkoslovakiet
101  Anatolij Firsov  Sovjetunionen

Kilder, eksterne henvisninger og noter[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Darren Eliot (2002-02-15). "Final round wide open with six teams in the hunt". Sports Illustrated. http://sportsillustrated.cnn.com/olympics/2002/ice_hockey/news/2002/02/14/finalround_preview/. Hentet March 21, 2012. 
  2. "It all started in Paris, 1908". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/history/the-iihf.html. Hentet 2009-03-10. 
  3. Farrell, Arthur (1899). Hockey: Canada's Royal Winter Game. p. 27 
  4. Wong 2001, pp. 41–45
  5. Wong 2001, s. 99
  6. Wong 2001, pp. 127–128
  7. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #84–A Swiss Alpine village sees the dawn of international hockey". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-84.html. Hentet 2009-03-01. 
  8. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #21–Ice Hockey debuts at the Olympics". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-21.html. Hentet 2009-03-10. 
  9. "1920 – Summer Olympics VII (Antwerp, Belgium)". The Sports Network. http://www.tsn.ca/olympics/feature/?fid=9346. Hentet 2009-03-01. 
  10. "United States is second at hockey; Victory Over Czechoslovak Team by 16 to 0 Gives Americans 3 Points in Olympics.". The New York Times. 1920-04-29. http://query.nytimes.com/gst/abstract.html?res=9B0CE4D81E3CEE3ABC4151DFB266838B639EDE. Hentet 2009-03-10. 
  11. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #53–Harry Watson scores at will in Olympics". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-53.html. Hentet 2009-03-01. 
  12. "1928 – Winter Olympics II (St. Moritz, Switzerland)". The Sports Network. http://www.tsn.ca/olympics/feature/?fid=10264. Hentet 2009-03-10. 
  13. Comité Olympique Suisse (1928) (på French) (PDF). Rapport Général du Comité Exécutif des IImes Jeux Olympiques d'hiver. Lausanne: Imprimerie du Léman. http://www.la84foundation.org/6oic/OfficialReports/1928/1928w1.pdf. Hentet 2009-03-10 
  14. 14,0 14,1 "International hockey timeline". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/history/the-iihf/timeline.html. Hentet 2009-03-10. 
  15. Holland, Dave (2008). Canada on Ice; The World Hockey Championships, 1920–2008. Canada On Ice productions. pp. 30–31. ISBN 978-0-9808936-0-1. 
  16. Holland, Dave (2008). Canada on Ice; The World Hockey Championships, 1920–2008. Canada On Ice productions. pp. 32–33. ISBN 978-0-9808936-0-1. 
  17. Holland, Dave (2008). Canada on Ice; The World Hockey Championships, 1920–2008. Canada On Ice productions. pp. 34–35. ISBN 978-0-9808936-0-1. 
  18. "1932 – Winter Olympics III (Lake Placid, United States)". The Sports Network. http://www.tsn.ca/olympics/feature/?fid=10265. Hentet 2009-03-10. 
  19. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #78–USA wins its first and so far only Worlds in 1933, denying Canada for the first time". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-78.html. Hentet 2009-03-10. 
  20. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #15–Great Britain wins Olympic gold". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-15.html. Hentet 2009-03-10. 
  21. "Historia" (på Finnish). Finnish Ice Hockey Association. http://www.finhockey.fi/info/historia/. Hentet 2009-03-10. 
  22. (ed.) Carl Diem (January 1940). "The Fifth Olympic Winter Games Will Not Be Held" (PDF). Olympic Review (Berlin: International Olympic Institute) (8): 8–10. http://www.la84foundation.org/OlympicInformationCenter/OlympicReview/1940/ORUE8/ORUE8c.pdf. Hentet 2009-03-10. 
  23. 23,0 23,1 23,2 "IIHF World Championships". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/history/all-medallists/men.html. Hentet 2011-04-25. 
  24. 24,0 24,1 Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #82–USA sends two teams to the 1948 Olympics". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-82.html. Hentet 2009-03-10. 
  25. "Ice Hockey at the 1948 Sankt Moritz Winter Games: Men's Ice Hockey". sports-reference.com. http://www.sports-reference.com/olympics/winter/1948/ICH/mens-ice-hockey.html. Hentet 2009-03-10. 
  26. Comité Olympique Suisse (January 1951) (på French) (PDF). Rapport Général sur les Ves Jeux Olympiques d'hiver St-Moritz 1948. Lausanne: H. Jaunin. pp. 69. http://www.la84foundation.org/6oic/OfficialReports/1948/ORW1948.pdf. Hentet 2009-03-10 
  27. "1952 – Winter Olympics VI (Oslo, Norway)". The Sports Network. http://www.tsn.ca/olympics/feature/?fid=10270. Hentet 2009-03-01. 
  28. 28,0 28,1 Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #57–Tre Kronor’s win over Canada becomes sports lore in Sweden". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-57.html. Hentet 2009-03-10. 
  29. 29,0 29,1 29,2 Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #4–Soviets hammer Canada, win gold at their first Worlds". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-4.html. Hentet 2009-03-10. 
  30. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #94–Penticton Vees defeat Soviets to reclaim World Championship gold". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-94.html. Hentet 2009-03-10. 
  31. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #25–Soviet Union win their first Olympics, starting a new hockey era". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-25.html. Hentet 2009-03-10. 
  32. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #71–Worlds final in front of 50,000 fans at soccer stadiuma". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-71.html. Hentet 2009-03-10. 
  33. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #16–USA's original but unheralded "Miracle on Ice"". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-16.html. Hentet 2009-03-01. 
  34. Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #66–Trail Smoke Eaters' gold ends hockey's amateur era". International Ice Hockey Federation. http://www.iihf.com/iihf-home/the-iihf/100-year-anniversary/100-top-stories/story-66.html. Hentet 2009-03-01. 
  35. I 1992: Sovjetunionen. Herefter overtog Rusland Sovjetunionens plads i A-gruppen.
  36. I 1992-93: Tjekkoslovakiet. Herefter overtog Tjekkiet Tjekkoslovakiets plads i A-gruppen.
  37. 37,0 37,1 37,2 37,3 37,4 37,5 Slået ud i kvalifikationen til C-VM 1993.
  38. Japan deltog ikke i VM i ishockey 2011 på grund af katastrofesituationen i landet efter jordskælvet ved Sendai. IIHF betragtede afbuddet som en force majeure-situation og indplacerede Japan på sidstepladsen i 1. division.
  39. 39,0 39,1 Slået ud i kvalifikationen til C2-VM 1994.
  40. Indtil 2002: Jugoslavien. I 2003-2006: Serbien og Montenegro. Herefter overtog Serbien holdets plads i VM-hierarkiet.
  41. 41,0 41,1 41,2 Slået ud i kvalifikationen til D-VM 1996.

Se også[redigér | redigér wikikode]