Vinter-OL 1960

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
De VIII Olympiske Vinterlege
Olympic rings with white rims.svg
De olympiske ringe ved vinter-OL 1960.
Værtsby USA Squaw Valley, Californien, USA
Deltagende lande 30
Deltagende atleter 665
(521 mænd, 144 kvinder)
Discipliner 27 i 4 sportsgrene
Åbnings-
ceremoni
18. februar
Afslutnings-
ceremoni
28. februar
Officielt åbnet af Vicepræsident Richard Nixon
Dommerløfte Carol Heiss
Fakkelbærer Ken Henry
Stadion Blyth Arena

Vinter-OL 1960, officielt De VIII. Olympiske Vinterlege, blev afholdt i 1960 i Squaw Valley, Californien, USA. Squaw Valley vandt retten til at afholde legene i 1955.

Medaljer[redigér | redigér wikikode]

Værtsnation med fed.

Medaljefordelingen ved vinter-OL 1960 Olympic rings with white rims.svg
Nr. Land Guld Sølv Bronze Total
1 Sovjetunionen Sovjetunionen 7 5 9 21
2 Tyskland Forenet tysk hold 4 3 1 8
3 USA USA 3 4 3 10
4 Norge Norge 3 3 0 6
5 Sverige Sverige 3 2 2 7
6 Finland Finland 2 3 3 8
7 Canada Canada 2 1 1 4
8 Schweiz Schweiz 2 0 0 2
9 Østrig Østrig 1 2 3 6
10 Frankrig Frankrig 1 0 2 3
11 Holland Holland 0 1 1 2
Polen Polen 0 1 1 2
13 Tjekkiet Tjekkoslovakiet 0 1 0 1
14 Italien Italien 0 0 1 1
Total 28 26 27 81

Deltagende nationer[redigér | redigér wikikode]

Legene havde deltagelse af følgende 30 nationer:

Sydafrika deltog i olympiske vinterlege for første gang. De to tysklande stillede med et fælles hold.

Ishockey[redigér | redigér wikikode]

Den olympiske ishockeyturnering blev spillet i Squaw Valley, og den gjaldt samtidig som det 27. verdensmesterskab i ishockey. For de europæsike hold gjaldt den endvidere som det 38. EM i ishockey. Turneringen blev spillet den 19.28. februar 1960.

De 9 deltagende hold spillede først en indledende runde i tre grupper, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til finalerunden om 1.-6.pladsen, mens de sidste tre hold spillede videre i placeringsrunden om pladserne 7-9. For første gang deltog Japan og Australien ved en olympisk ishockeyturnering. To interne tyske kvalifikationskampe afgjorde, at det vesttyske landshold repræsenterede Tyskland, der ellers stillede med et fælles hold ved disse lege.

Værtslandet USA udnyttede hjemmebanefordelen og vandt overraskende OL-guld i ishockey for første gang foran de to favorithold fra Canada og Sovjetunionen. Det var samtidig USA's anden VM-titel – 27 år efter den første titel i 1933.

Kvalifikation[redigér | redigér wikikode]

Et tysk hold var kvalificeret til at deltage i turneringen, så de to tyske landshold spillede to udtagelseskampe om OL-pladsen. Den første kamp blev spillet den 9. november 1959 i Garmisch-Partenkirchen i Vesttyskland, hvor vesttyskerne vandt 5-2. Også returkampen tre dage senere i Weißwasser endte med vesttysk sejr, denne gang 5-3. Og dermed vandt det vesttyske landshold retten til at repræsentere Tyskland i den olympiske ishockeyturnering.

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

De 9 lande var inddelt i tre grupper. De to bedste fra hver gruppe gik videre til finalerunden, mens de øvrige hold fortsatte i placeringsrunden.

Gruppe A

Dato Kamp Res. Perioder
19.2. Canada - Sverige 5-2 2-1, 1-1, 2-0
20.2. Canada - Japan 19-1 5-0, 7-1, 7-0
21.2. Sverige - Japan 19-0 8-0, 5-0, 6-0
Gruppe A Kampe Mål Point
Canada Canada 2 23-4   4
Sverige Sverige 2 21-5   2
Japan Japan 2   1-38 0

Gruppe B

Dato Kamp Res. Perioder
19.2. Sovjetunionen - Vesttyskland 8-0 3-0, 3-0, 2-0
20.2. Sovjetunionen - Finland 8-4 2-1, 4-0, 2-3
21.2. Vesttyskland - Finland 4-1 1-0, 2-0, 1-1
Gruppe B Kampe Mål Point
Sovjetunionen Sovjetunionen 2 16-4   4
Tyskland Vesttyskland 2 4-9 2
Finland Finland 2   5-12 0

Gruppe C

Dato Kamp Res. Perioder
19.2. USA - Tjekkoslovakiet 7-5 1-1, 2-0, 2-0
20.2. Tjekkoslovakiet - Australien 18-1 7-1, 3-0, 8-0
21.2. USA - Australien 12-1 6-0, 3-0, 3-1
Gruppe C Kampe Mål Point
USA USA 2 19-6   4
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 2 23-8   2
Australien Australien 2   2-30 0

Placeringsrunde[redigér | redigér wikikode]

De tre hold, der ikke gik videre til finalerunden, spillede placeringsrunde om pladserne 7-9.


Dato Kamp Res. Perioder
22.2. Finland - Australien 14-1 8-1, 4-0, 2-0
23.2. Finland - Japan 6-6 2-1, 3-2, 1-3
24.2. Japan - Australien 13-2 3-0, 4-0, 6-2
25.2. Finland - Australien 19-2 6-1, 5-1, 8-0
26.2. Finland - Japan 11-2 2-1, 6-0, 3-1
27.2. Japan - Australien 11-3 6-0, 2-1, 3-2
Slutstilling Kampe Mål Point
Finland Finland 4 50-11 7
Japan Japan 4 32-22 5
Australien Australien 4   8-57 0

Finalerunde[redigér | redigér wikikode]

De to bedste fra hver indledende gruppe gik videre til finalerunden om 1.-6.pladsen.

Dato Kamp Res. Perioder
22.2. USA - Sverige 6-3 4-0, 1-2, 1-1
22.2. Sovjetunionen - Tjekkoslovakiet 8-5 3-2, 2-1, 3-2
22.2. Canada - Vesttyskland 12-0 6-0, 1-0, 5-0
24.2. USA - Vesttyskland 9-1 1-0, 2-0, 2-0
24.2. Sovjetunionen - Sverige 2-2 0-0, 0-0, 2-2
24.2. Canada - Tjekkoslovakiet 4-0 3-0, 1-0, 0-0
25.2. Sovjetunionen - Vesttyskland 7-1 0-1, 4-0, 3-0
25.2. USA - Canada 2-1 1-0, 1-0, 0-1
25.2. Tjekkoslovakiet - Sverige 3-1 3-0, 0-1, 0-0
27.2. Tjekkoslovakiet - Vesttyskland 9-1 3-1, 4-0, 2-0
27.2. USA - Sovjetunionen 3-2 1-2, 1-0, 1-0
27.2. Canada - Sverige 6-5 1-4, 1-0, 4-1
28.2. Sverige - Vesttyskland 8-2 2-0, 2-2, 4-0
28.2. USA - Tjekkoslovakiet 9-4 3-3, 0-1, 6-0
28.2. Canada - Sovjetunionen 8-5 3-0, 1-3, 4-2
Slutstilling Kampe Mål Point
USA USA 5 29-11 10
Canada Canada 5 21-12 8
Sovjetunionen Sovjetunionen 5 24-19 5
Tjekkiet Tjekkoslovakiet 5 21-23 4
Sverige Sverige 5 19-19 3
Tyskland Vesttyskland 5   5-45 0

Medaljevindere[redigér | redigér wikikode]

Guld Sølv Bronze
USA USA Canada Canada Sovjetunionen Sovjetunionen
Roger Christian
William Christian
Robert Cleary
William Cleary
Eugene Grazia
Paul Johnson
John Kirrane
John Mayasich
John McCartan
Robert McVey
Richard Meredith
Rodney Paavola
Lawrence Palmer
Weldon Olson
Edwyn Owen
Richard Rodenheiser
Thomas Williams
Maurice Benoît
Robert Attersley
James Connelly
Jack Douglas
Fred Etcher
Robert Forhan
Donald Head
Harold Hurley
Kenneth Laufman
Floyd Martin
Robert McKnight
Clifford Pennington
Donald Rope
Robert Rousseau
George Samolenko
Harry Sinden
Darryl Sly
Venjamin Alexandrov
Alexander Almetov
Juri Baulin
Mikhail Bysjkov
Vladimir Grebennikov
Jevgeni Grosjev
Viktor Jakusjev
Jevgeni Jerkin
Nikolai Karpov
Alfred Kusjevskij
Konstantin Loktev
Stanislav Petuchov
Viktor Prjasjnikov
Nikolai Putjkov
Genrich Sidorenkov
Nikolai Sologubov
Juri Tsitsinov

Samlet rangering[redigér | redigér wikikode]

OL / VM 1960
Guld USA USA
Sølv Canada Canada
Bronze Sovjetunionen Sovjetunionen
4. Tjekkiet Tjekkoslovakiet
5. Sverige Sverige
6. Tyskland Vesttyskland
7. Finland Finland
8. Japan Japan
9. Australien Australien
EM 1960
Guld Sovjetunionen Sovjetunionen
Sølv Tjekkiet Tjekkoslovakiet
Bronze Sverige Sverige
4. Tyskland Vesttyskland
5. Finland Finland

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: