Vladimir Monomakh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vladimir Monomakh
Monomakh hviler efter jagt (maleri af Viktor Vasnetsov, c. 1900).

Vladimir 2. Monomakh (russisk: Владимир Мономах, ukrainsk: Володимир Мономах, døbenavn: Vasilij eller Basileios) (1053-19. maj 1125) var en berømt Velikij Knjaz (Storfyrste) af Kievriget.

Familiebaggrund

Han var søn af Vsevolod 1. og prinsesse Anastasia af Byzants (d. 1067), datter af Kejser Konstantin 9. Monomachos, fra hvem han tog tilnavnet Monomakh (græsk: "En som kæmper alene").

Gennem sin mormors familie var Vladimir øjensynlig en efterkommer af de byzantinske familier Argyros og Skleros, og han kunne dermed have sporet sin afstamming til flere andre kejsere, så som Romanos 1. og Leo 5.. Disse græske forbindelser spillede en vigtig rolle i hans håndtering af udenlandske forhold.

Styre

I hans berømte Instruktion til sine egne børn nævner Monomakh, at han gennemførte 83 militære kampagner og sluttede fred med polovtserne 19 gange. I begyndelsen førte han krig mod steppefolkene sammen med sin slægtning Oleg af Tjernigov, men de skiltes, efter at Vladimir af sin far blev sendt for at styre over TjernihivTjernigov og Oleg sluttede fred med polovtserne for at tage byen tilbage fra ham. Fra da af var Vladimir og Oleg bitre fjender, der ofte var optaget af kampe mod hinanden. Fjendskabet og slægtskampene fortsatte blandt deres børn og også fjernere efterkommere.

Fra 1094 var hans vigtigste sæde den sydlige by Perejaslav, men han kontrollerede også Rostov, Suzdal og andre provinser i nord. Han grundlagde flere byer i disse lande, først og fremmest Vladimir, Ruslands fremtidige hovedstad, opkaldt efter ham selv. For at forene fyrsterne i Kijevriget i deres kamp mod steppefolkene tog Vladimir initiativet til tre fyrstelige kongresser, hvoraf de vigtigste blev holdt i Ljubetsj i 1097 og i Dolobsk i 1103.

Da Svjatopolk 2. døde i 1113, gjorde befolkningen i Kijev oprør og kaldte Vladimir til hovedstaden. Samme år kom han til Kijev til folkets store glæde, og han herskede der til sin død i 1125. Som man kan se af hans Instruktion, bekendtgjorde han en række reformer for at mindske de sociale spændinger i hovedstaden. Disse år så Kijevrigets sidste opblomstring, før det ti år efter hans død blev revet i stykker.

Vladimir Monomakh blev begravet i St. Sofia-katedralen i Kijev. Senere generationer henviste ofte til hans styretid som byens guldalder. Mange legender er knyttede til Monomakhs navn, herunder overførelsen fra Konstantinopel til Kijevriget af dyrebare relikvier som Theotokos af Vladimir og den Vladimir/Moskovitiske krone kaldet Monomakhs hue.

Ægteskab og børn

Vladimir var gift tre gange. Hans første ægteskab, der kom i stand ved Svend Estridsens formidling, var med Gytha af Wessex, datter af Harald 2. af England og Ealdgyth Svanehals. De havde mindst fem børn:

Den følgende datter er blevet tillagt både hans første og anden hustru:

  • Marina Vladimirovna (død 1146). Gift med Leon Diogenes, som gjorde krav på den byzantinske trone, da han hævdede at være søn af Romanos 4..

Hans anden ægtefælle antages at have været en byzantinsk kvinde af adelig slægt. Nestorkrøniken nævner, at hun døde 7. maj 1107 men nævner ikke hendes navn. De havde mindst seks børn:

Hans tredje ægteskab antages at have været med en datter af Aepa Ocenevitsj, khan af kumanerne. Hendes farfar var Osen. Hendes folk tilhørte kiptsjakerne, en konføderation af tyrkiske folk.

Nestorkrøniken identificerer derimod Aepa som svigerfar til Vladimirs søn, Jurij Dolgorukij, og at Vladimir forhandlede ægteskapet i sin søns navn. Hvorvidt far og søn giftede sig med to søstre, eller om det er brudgommens identitet, som er blevet fejlidentificeret, er uklart.

Danske efterkommere

Vladimirs søn Mstislav 1. af Kiev var far til blandt andre Ingeborg af Novgorod, der blev gift med Knud Lavard. Deres søn Valdemar, senere kendt i den danske kongerække som Valdemar den Store, blev opkaldt efter Vladimir Monomakh.

Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
32. Igor 1. (Ingvar), storfyrste af Kiev (søn af Rurik)
 
 
 
 
 
 
 
16. Svjatoslav 1.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
33. Olga den Hellige (Helga)
 
 
 
 
 
 
 
8. Vladimir 1. den Store af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
34. (måske Mal/Malk/Maldit)
 
 
 
 
 
 
 
17. Malusja
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
35. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
4. Jaroslav 1. af Kiev
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18 Rogvolod, fyrste af Polotsk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
9. Rongjed af Polotsk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19 N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Vsevolod 1. af Kiev
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
40. Bjørn Gamle af Sverige ?
 
 
 
 
 
 
 
20. Erik Segersäll
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
41. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
10. Olof Skötkonung
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Swiatoslawa av Polen ? eller Sigrid Storråde ?
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
5. Ingegerd
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
11. Estrid, obotritisk fyrstedatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Vladimir 2. Monomakh
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
12. Theodosios Monomachos
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
6. kejser Konstantin IX Monomachos
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
13. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Anastasia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
56. Bardas Skleros (søn af Pantherios Skleros)
 
 
 
 
 
 
 
28. N.N. Skleros
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
57. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
14. Basil Skleros
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
7. Helena Skleraina
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
60. Leo Argyros (søn af Eustathios Argyros)
 
 
 
 
 
 
 
30. N.N. Argyros
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
61. Agatha Lekapene (datter af kejser Romanos I Lekapenos og Theodora)
 
 
 
 
 
 
 
15. N. N. Argyraina (søster til kejser Romanos III)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Eksterne henvisninger