Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2015

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Togfonden DK er en olie- og infrastrukturfond til en værdi af 28,5 mia. kr. vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i 2013. Fonden finansierer en blanding af ny og opgraderet jernbaneinfrastruktur, der muliggør timemodellen og elektrificering af resten af hovedbanenettet, så rejsetiden med tog kan reduceres på tværs af landet.

Hovedparten af fondens midler skal bruges på højhastighedsjernbanerVestfyn, over Vejle Fjord og mellem Hovedgård og Hasselager syd for Aarhus til hastigheder på op til 250 km/t. Endvidere skal en række eksisterende tilstødende banestrækninger opgraderes til 200 km/t og elektrificeres. Dermed kan der indføres "superlyntog", der kan reducere rejsetiden til en time mellem Odense og hhv. København, Aarhus og Esbjerg – og mellem Aarhus og Aalborg. Øvrige lyntog og korresponderende tog vil herudover reducere rejsetiden til en række prioriterede byer.

Fonden er bl.a. kritiseret for at bygge på et for usikkert økonomisk grundlag og for at forringe vilkårene for investorerne i Nordsøen. I januar 2015 vurderede Tænketanken Kraka, at der manglede 18 mia. kr. i at finansiere projektet på grund af den lave oliepris. (Læs mere..)