Store tal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tal Navn på dansk[1] Navn på amerikansk
106 Million Million
109 Milliard Billion
1012 Billion Trillion
1015 Billiard Quadrillion
1018 Trillion Quintillion
1021 Trilliard Sextillion
1024 Kvadrillion Septillion
1027 Kvadrilliard Octillion
1030 Kvintillion Nonillion
1033 Kvintilliard Decillion
1036 Sekstillion Undecillion
1039 Sekstilliard Duodecillion
1042 Septillion Tredecillion
1045 Septiliard Quattuordecillion
1048 Oktillion Quindecillion
1051 Oktilliard Sexdecillion
1054 Nonillion Septendecillion
1057 Nonilliard Octodecillion
1060 Decillion Novendecillion
10100 Googol
10120 Vigintillion Novemtrigintillion
10123 Vigintilliard Quadragintillion
10180 Trigintillion Novemquinquagintillion
10183 Trigintilliard Sexagintillion
10240 Kvadragintillion Novemseptuagintillion
10243 Kvadragintilliard Octogintillion
10300 Kvinkvagintillion Novemnonagintillion
10303 Kvinkvagintilliard Centillion (på engelsk)
10360 Seksagintillion  ?
10363 Seksagintilliard  ?
10420 Septuagintillion  ?
10423 Septuagintilliard  ?
10480 Oktogintillion  ?
10483 Oktogintilliard  ?
10540 Nonagintillion  ?
10543 Nonagintilliard  ?
10600 Centillion  ?
103003  ? Millillion (på engelsk)
106000 Millillion  ?
10googol Googolplex
10googolplex Googolplexian

Store tal bruges og navngives inden for en række matematiske og andre naturvidenskabelige discipliner. En række matematikere og computerteoretikere har arbejdet med at generere store tal. Eksempler er Knuths pil op-notation, Mosers notation og Ackermanns funktion, hvor sidstnævnte finder stor anvendelse indenfor algoritmeteori. Det største brugte tal i matematiske beviser er Grahams tal.

Brug af videnskabelig notation[redigér | redigér wikikode]

Den videnskabelige notation blev lavet, så man kunne styre det brede omfang af værdier, som findes i videnskabelige emner. 1.0 × 109, for eksempel, betyder milliard, et 1-tal efterfulgt af 9 nuller: 1 000 000 000, og 1.0 × 10−9 betyder en i milliartendedel eller 0.000 000 001. Ved at skrive 109 i stedet for 9 nuller, spares man for at skrive en masse nuller bare for at se, hvor langt tallet er.

Navne på store tal[redigér | redigér wikikode]

De fleste af de ord, man bruger til at beskrive disse store tal, f.eks. en vigintilliard, er baseret på talord fra latin. Fra og med "bi" (to) betegner det latinske ord for et heltal n med endelsen "-llion" således 106n på dansk og 103n+3 på amerikansk. Med endelsen "-lliard" betegner det på dansk 106n+3, mens denne endelse ikke anvendes på amerikansk.

De danske talord anvendes tilsvarende på de fleste kontinentale europæiske sprog, og traditionelt også i Storbritannien. I moderne tid er Storbritannien imidlertid gået over til de amerikanske talord.

Ved angivelse af antal enheder bruges ofte SI-præfiks i stedet for talord. F.eks. gigabyte i stedet for en milliard byte.

Store tal i astronomi[redigér | redigér wikikode]

Andre store tal, som vedrører længde og tid, findes i astronomi og kosmologi. For eksempel viser den nuværende big bang-model af universet, at det er 13,7 milliarder år (4.3 × 1017 sekunder) gammelt, og at det observerbare univers er 93 milliarder lysår i diameter (8.8 × 1026 meter) og indeholder 5 × 1022 stjerner, der ligger i omkring 125 milliarder (1.25 × 1011) galakser, ifølge observationer af Hubble-rumteleskopet. Antallet af partikler der er i universet, er i Simon Singhs bog om Fermats sidste sætning angivet at være 1089, det giver en fornemmelse af store tals størrelse.

I hverdagen[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på store tal, der beskriver objekter i hverdagen er:

  • antallet af bits på computerharddisk (i 2009 er det typisk omkring 1013, 500-1000 GB)
  • antallet af celler i menneskets krop (mere end 1014)