Óscar Freire

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Óscar Freire
Óscar Freire TR 2011.jpg
Freire at the Romandiet Rundt 2011
Personlig information
Fuldt navn Óscar Freire Gómez
Kælenavn The Cat, Oscarito
Født 15. februar 1976 (42 år)
Torrelavega, Spanien
Højde 1,71 m (5 ft 7 in)
Vægt 64 kg (141 lb)
Holdinformation
Nuværende hold Pensioneret
Disciplin Landevej
Rolle Rytter
Ryttertype Sprinter
Professionelle hold
1998–1999 Vitalicio Seguros
2000–2002 Mapei-Quick Step
2003–2011 Rabobank
2012 Team Katusha
Store sejre

Grand Tour

Tour de France
Pointklassifikationen (2008)
4 individuelle etaper
Vuelta a España
7 individuelle etaper

Etapeløb

Tirreno-Adriatico (2005)

Endagsløb og klassikere

VM i landevejscykling (1999, 2001, 2004)
Milano-Sanremo (2004, 2007, 2010)
Gent-Wevelgem (2008)
Vattenfall Cyclassics (2006)
Paris-Tours (2010)
Brabantse Pijl (2005, 2006, 2007)

Óscar Freire Gómez (født 15. februar 1976 i Torrelavega, Kantabrien) er en spansk tidligerre cykelrytter, som sidst kørte for UCI ProTour-holdet Katusha. Han betragtes som en af verdens bedste Sprintere, noget som han har bevist ved at spurte til sejre tre gange i både VM i landevejscykling og Milano–Sanremo.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Han blev professionel i 1998 på holdet Vitalicio Seguros. Han vandt en enkelt etape det første år, men i 1999 udeblev succeserne, indtil verdensmesterskabet i oktober. Til alles overraskelse blev han verdensmester efter at have slået alle de store favoritter i spurten.

Året efter fik han en kontrakt med topholdet Mapei. Han vandt 11 løb denne sæson, blandt andet to etaper i Vuelta a España, og han kom på anden pladsen i verdensmesterskabet. I 2001 blev han på ny verdensmester. I 2002 vandt han ikke meget, men fik en etapesejer i Tour de France.

I 2003 gik han til Rabobank, og i 2004 vandt han Milano–Sanremo, en etape i Vuelta a España, og blev verdensmester for tredje gang, en rekord han deler med Alfredo Binda, Rik van Steenbergen og Eddy Merckx.

I 2006 vandt Freire 5. og 9. etape i Tour de France.

I 2007 stillede han ikke til start på den 7. etape i Tour de France, idet han havde fået en byld i bagdelen.

I 2008 vandt han den grønne trøje (point trøjen eller sprinterkonkurrencen) i Le Tour de France.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
1927, 1930, 1932 Alfredo Binda • 1928, 1929 Georges Ronsse • 1931 Learco Guerra • 1933 Georges Speicher • 1934 Karel Kaers • 1935 Jean Aerts • 1936 Antonin Magne • 1937 Eloi Meulenberg • 1938 Marcel Kint • 1946 Hans Knecht • 1947 Theofiel Middelkamp • 1948, 1950 Briek Schotte • 1949, 1956, 1957 Rik Van Steenbergen • 1951 Ferdinand Kübler • 1952 Heinz Müller • 1953 Fausto Coppi • 1954 Louison Bobet • 1955 Stan Ockers • 1958 Ercole Baldini • 1959 André Darrigade • 1960, 1961 Rik Van Looy • 1962 Jean Stablinski • 1963 Benoni Beheyt • 1964 Jan Janssen • 1965 Tom Simpson • 1966 Rudi Altig • 1967, 1971, 1974 Eddy Merckx • 1968 Vittorio Adorni • 1969 Harm Ottenbros • 1970 Jean-Pierre Monsere • 1972 Marino Basso • 1973 Felice Gimondi • 1975 Hennie Kuiper • 1976, 1981 Freddy Maertens • 1977 Francesco Moser • 1978 Gerrie Knetemann • 1979 Jan Raas • 1980 Bernard Hinault • 1982 Giuseppe Saronni • 1983, 1989 Greg LeMond • 1984 Claude Criquielion • 1985 Joop Zoetemelk • 1986 Moreno Argentin • 1987 Stephen Roche • 1988 Maurizio Fondriest • 1990 Rudy Dhaenens • 1991, 1992 Gianni Bugno • 1993 Lance Armstrong • 1994 Luc Leblanc • 1995 Abraham Olano • 1996 Johan Museeuw • 1997 Laurent Brochard • 1998 Oscar Camenzind • 1999, 2001, 2004 Óscar Freire • 2000 Romāns Vainšteins • 2002 Mario Cipollini • 2003 Igor Astarloa • 2005 Tom Boonen • 2006, 2007 Paolo Bettini • 2008 Alessandro Ballan • 2009 Cadel Evans • 2010 Thor Hushovd  • 2011 Mark Cavendish  • 2012 Philippe Gilbert  • 2013 Rui Costa  • 2014 Michał Kwiatkowski  • 2015, 2016, 2017 Peter Sagan
Mesterskabstrøjen
Vindere af den grønne pointtrøje
1953 Fritz Schär • 1954 Ferdinand Kübler • 1955–1956 Stan Ockers • 1957 Jean Forestier • 1958, 1960 Jean Graczyk • 1959, 1961 André Darrigade • 1962 Rudi Altig • 1963 Rik Van Looy • 1964–1965, 1967 Jan Janssen • 1966 Willy Planckaert • 1968 Franco Bitossi • 1969, 1971–1972 Eddy Merckx • 1970 Walter Godefroot • 1973 Herman van Springel • 1974 Patrick Sercu • 1975 Rik Van Linden • 1976, 1978, 1981 Freddy Maertens • 1977 Jacques Esclassan • 1979 Bernard Hinault • 1980 Rudy Pevenage • 1982–1983, 1985, 1989 Seán Kelly • 1984 Frank Hoste • 1986 Eric Vanderaerden • 1987 Jean-Paul Van Poppel • 1988 Eddy Planckaert • 1990 Olaf Ludwig • 1991, 1993–1994 Djamolidine Abdoujaparov • 1992, 1995 Laurent Jalabert • 1996–2001 Erik Zabel • 2002, 2004, 2006 Robbie McEwen • 2003 Baden Cooke • 2005, 2009 Thor Hushovd • 2007 Tom Boonen • 2008 Óscar Freire • 2010 Alessandro Petacchi • 2011 Mark Cavendish • 2012–2016 Peter Sagan • 2017 Michael Matthews
Den grønne pointtrøje
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Óscar_Freire&oldid=9338831"