Øen (realityshow)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Øen
Oen-logo-wikip-da-dk.png
Øen - en ny begyndelse
Information
Originaltitel The Island with Bear Grylls
Genre Reality Tv
Skabt af Bear Grylls
Spilletid 58 minutter
Sprog Dansk
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 2
Produktion
Produktionsselskab Nordisk Film TV, Banijay
Produktionsår 2019 - nu
Produktionsland Danmark
Produktionsleder Julie Ralund, René Hinz, Niclas Nordenström
Teknisk information
Oprindeligt forløb 30 dage
Billedformat 16:9
Udsendt
Oprindelig kanal Danmarks Radio
Først sendt 17. oktober 2019
Links
Officiel hjemmeside

Øen med undertitlen Øen - en ny begyndelse er et dansk realityshow sendt første gang på DR1 i år 2019. Programmet er bygget over det britiske format The Island with Bear Grylls. Anden sæson af Øen udsendes i 2021.

Konceptet[redigér | rediger kildetekst]

Serien beskriver sig selv som et socialt eksperiment[1] over hvad sker der, når en gruppe helt almindelige danskere uden forhåndskundskaber udi overlevelse fratages det moderne livs bekvemmeligheder og skal leve på en ø uden civilisation i 30 dage. Deltagerne efterlades helt alene på en øde ø i Stillehavet, kun med vand nok til at klare sig i det første døgn. Allerede fra dag ét skal de i fællesskab bygge et nyt samfund op fra bunden, og de skal på egen hånd finde ly, vand og føde til at klare sig selv en måned.

Et antal af programmets deltagere er professionelle fotografer som dog deltager på lige fod med de øvrige deltagere. Alle deltagere filmer desuden på skift via fastspændte kropskameraer.

I modsætning til realityshows som Robinson-ekspeditionen, er Øen ikke tilrettelagt som et klassisk gameshow med dyster, udfordringer eller udstemning af deltagerne.

Programmets tagline: "Det er først når vi presses til det yderste, at vi mennesker finder ud af, hvem vi er."

Deltagere[redigér | rediger kildetekst]

Sæson 1.

Navn Alder Fra Udgået
Dennis 37 år Bjæverskov -
Henrik 52 år Snedsted -
Jacob M. 39 år København -
Jakob Z. 47 år Karrebæksminde -
Jesper 46 år København -
Johnny 44 år Hjørring Ep. 2
Katja 29 år Odense -
Lise Lotte 49 år Holmegaard -
Louise E. 39 år Solrød Strand -
Louise P. 39 år København -
Maria 32 år København -
Mathias 20 år Østbirk -
Peter 28 år Stubbekøbing -
Rikke 27 år Hillerød -

Sæson 2.

Som noget nyt i anden sæson er deltagerne fra start splittet op i to selvsændige grupper. I sæsonens første episode ankommer de i gummibåde til hver sin side af øen. De er herefter frie til at finde hinanden og slå sig sammen i én stor gruppe.

Gruppe 1
Navn Alder Fra Udgået
Andreas Jack 23 år - Ep. 3
Charlotte 39 år - -
Jan 53 år - -
Jeppe 43 år - -
Monica 29 år - -
Oliver 27 år - -
Rey 26 år - -
Gruppe 2
Navn Alder Fra Udgået
Alexander 45 år - -
Gitte 61 år - -
Karin 24 år - -
Maria 24 år - -
My 34 år - -
Nikolaj 38 år - -
Thomas 40 år - -

Værter[redigér | rediger kildetekst]

Sæson 1: Christian Bøving, læge[2] og orlogskaptajn i den danske flåde, der har været udstationeret i Kosovo og Afghanistan. Har desuden været læge for de danske specialstyrker, samt skibslæge på Kongeskibet Dannebrog.

Sæson 2 har ingen vært; programmet kommenteres løbende af en speaker.

Øgruppen Pearl Islands i Panamabugten

Lokationer[redigér | rediger kildetekst]

Sæson 1 og 2 blev henholdsvis optaget på øerne Isla Gibraleón og Isla Bayoneta 8°30′26.832″N 79°3′13.018″V / 8.50745333°N 79.05361611°V / 8.50745333; -79.05361611, beliggende i øgruppen Pearl Islands i Panamabugten omtrent 100 km sydøst for Panamas hovedstad, Panama City.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ ’Øen – en ny begyndelse’ på DR1dr.dk, Sarah Cecilie Simone Hansen, 10. oktober 2019
  2. ^ Cast | Øen - en ny begyndelseIMDB.com