Stubbekøbing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stubbekøbing
Købstadsvåben Herredsvåben
Stubbekøbings våben.png
Falsters Nørre Herreds våben 1584.png
Stubbekøbing Kirke ved torvet.jpg
Stubbekøbing Kirke ved Torvet
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Sjælland
Kommune: Guldborgsund Kommune
Sogn: Stubbekøbing Sogn
Postnr.: 4850 Stubbekøbing
Demografi
Stubbekøbing by: 2.297[1] (2016)
Kommunen: 60.979[1] (2016)
 - Areal: 903,42 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.guldborgsund.dk
Oversigtskort


Koordinater: 54°53′23″N 12°2′15″E / 54.88972°N 12.03750°Ø / 54.88972; 12.03750

Stubbekøbing er en by på det nordlige Falster ved Grønsund. Byen har 2.297 indbyggere (2016)[1], ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland. Der sejler færge til Bogø om sommeren.

Stubbekøbing var hovedsæde for Stubbekøbing Kommune indtil kommunalreformen i 2007.

Byen rummer to museer; Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum, der har Nordeuropas største samling af veteranmotorcykler[2] og egnsmuseet Stubbekøbing Museum. Desuden findes Stubbekøbing Kirke, der er bygget omkring år 1200.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalder[redigér | redigér wikikode]

Stubbekøbing nævnes først 1288, da den afbrændtes af Marsk Stigs tilhængere. Den 1. maj 1354 fik den sine ældste kendte privilegier. I 1386 gav kong Oluf dens bymænd frihedsbrev på et fiskeleje på "Munkholm", hvilket de da havde haft i 40 år (se D. Mag. I S. 35 fl.). Hvor dette Munkholm har ligget, ved man ikke. I 1464 nævnes Vor Frue og Sankt Peders Gilde, der havde et alter i kirken; der har også været et Sankt Gertruds Gilde, hvis seglstempel (fra 14. århundrede) opbevares i Nationalmuseet. Ligeledes har der i middelalderen hørt til byen en Sankt Jørgensgård for spedalske; Hr. Eskil Gøye betænkte den 1505 i sit testamente med 10 mark, men ellers ved man intet om den (se Lillebrænde Sogn). I 1478 landede Christine af Sachsen, prins Hans’ brud og senere dronning, her på sin rejse til Danmark. Ved brev af 19. marts 1517 lagde Christian II Stubbekøbing ind under sit fadebur. Byen har i gammel tid været forholdsvis langt betydeligere end nu, og den har også strakt sig længere mod syd (ved gravninger er man stødt på gammel stenbro og murrester), vel helt ned til fjorden, som har skåret ind her fra øst, og hvor havnen har ligget; Engen Tyreholmen har hørt til denne fjord.[3]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af den nyere tid ses den at have været større end Nykøbing (ved udredelsen af et krigsskib 1557 må den sidstnævnte by yde mindre end halvdelen af, hvad der blev pålagt Stubbekøbing)[4], og den havde stor handel på England og Holland; men snart efter er den bleven overfløjet af Nykøbing, efter at denne var bleven dronning Sophies enkesæde; dog kunne Arent Berntsen endnu 1656 sige, „at den har belejlig Seilads, saa med største Skibe til Byen kan anlægges, hvorover ogsaa en temmelig Handel til Søen derfra fortsættes". I 1559 havde den borgmester, rådmænd og byfoged (af Kancelliets Brevbøger 15. juni og 6. august ses det, at byen egenmægtig havde afsat sin øvrighed, hvorfor flere dømtes som oprørere). Den led meget ved ildebrande, men det var især Karl Gustav-krigene 1658—59 og havnens tilsanding, som bragte den ned.[4]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

I 1672 havde den 511 indbyggere. I Forordning af 28. januar 1682 nævnes den blandt de købstæder, som ikke må drive udenlandsk handel, lige som den ikke længer skulle have borgmester og råd, men byfoged.[4] Byen havde en latinskole, der nedlagdes 1740.[4] I det 18. århundrede gik det endnu mere tilbage for den, da den rent mistede sin havn. I 1769 havde den 484 indbyggere.[4]

I en indberetning fra 1771 hedder det, at der kun er en smule fiskeri fra byen, og at der ingen fiskere er. Ved sjældne lejligheder kommer der dog aborrer, flyndere, gedder og ål fra Bogø.[5]

I Stubbekøbing præstegård levede Grønlands første missionær Hans Egede, hvis datter var gift med sognepræsten L.J. Aisbach, fra 1750 til sin død i 1758.[4]

I det 18. århundrede var der ingen havn, så at skibene måtte lægge til nord for byen og godset bringes ud til dem på vogne og i både. Ved 1840 anlagdes en køremole med et brohoved, hvor skibene kunne lægge til. I 1840’erne anlagdes en egentlig havn, og i slutningen af 1870-erne blev denne betydelig udvidet.[3]

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Stubbekøbings befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 1.081 i 1850, 1.191 i 1855, 1.247 i 1860, 1.322 i 1870, 1.509 i 1880, 1.546 i 1890, 1.615 i 1901, 1.727 i 1906 og 1.916 i 1911.[6]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 brændevinsbrænderi, 1 hvidtøls-bryggeri, 1 jernstøberi og maskinfabrik, 1 savværk, 1 gasmålerfabrik og 1 bogtrykkeri.[7]

I Stubbekøbing blev udgivet 1 avis, "Stubbekjøbing Avis".[7]

I Stubbekøbing blev afholdt årligt 2 markeder, i juni og oktober, med heste og kvæg.[7]

Befolkningens næringsfordeling var i 1890: 186 levede af immateriel virksomhed, 601 af håndværk og industri, 385 af handel og omsætning, 49 af søfart, 16 af fiskeri, 61 af jordbrug, 10 af gartneri, 162 af andre erhverv, 49 af deres midler, 24 af almisse, og 3 var i fængsel.[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.727, heraf ernærede 136 sig ved immateriel virksomhed, 75 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 29 ved fiskeri, 885 ved håndværk og industri, 367 ved handel med mere, 129 ved samfærdsel, 45 var aftægtsfolk, 54 levede af offentlig understøttelse og 7 af anden eller uangiven virksomhed.[9]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Sekundærrute 271 går fra Nykøbing mod øst til Horreby og herefter nordpå til Stubbekøbing. Sekundærrute 293 går fra Øster Kippinge igennem Nørre Alslev og videre til Stubbekøbing øst ud af byen. Omkring 8 km vest for byen af rute 293 går Sydmotorvejen.

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen gik fra NystedLolland igennem Nykøbing Falster og videre til Stubbekøbing. Strækningen mellem Stubbekøbing og Nykøbing åbnede i 1911. Banen blev lukket i to omgange; først i 1961, hvor driften fra Nysted til Nykøbing blev stoppet, og senere i 1966, hvor driften fra Stubbekøbing ophørte.[10][11]

Stubbekøbingere[redigér | redigér wikikode]

Af personer der er født, eller har boet i Stubbekøbing og omegn kan – foruden Hans Egede – bl.a. nævnes:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Stubbekøbing Motorcykel- & Radiomuseum, visitlolland-falster.dk, hentet 23/5-2013
  3. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 168
  4. ^ a b c d e f J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 169
  5. ^ Lolland-Falster. Stubbekøbing toldsted 27/8-1771. Finansraad G.C. Oeder. Indberetninger med besvarelser til de af finansråd Oeder stillede spørgsmål ang. Fiskeriet i Danmark, indsendt i henhold til kammerets memorial af juli 1771. Lolland-Falster. Side 14
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  7. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 167
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 166
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  10. ^ Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted. Lokalhistoriske Arkiver i Sydøstdanmark. Hentet 6/5-2013
  11. ^ SNNB - Indledning, evp.dk, hentet 6/5-2013
  12. ^ Lone Kellermann

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]