Hillerød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Hillerød. Ordet Hillerød bruges ofte også som en kort betegnelse for Hillerød Kommune.
Hillerød
Købstadsvåben Kommunens våbenskjold
Hillerøds våben.png
Hillerød Kommune seal.jpg
Frederiksborg-2.jpg
Frederiksborg Slot
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Dorte Meldgaard
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Hillerød Kommune
Grundlagt: I middelalderen
Postnr.: 3400 Hillerød
Demografi
Hillerød by: 31.889[1] (2016)
Kommunen: 49.672[1] (2016)
 - Areal: 212,99 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.hillerod.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°56′N 12°18′E / 55.933°N 12.300°Ø / 55.933; 12.300

Hillerød er en by og købstad med 31.889 indbyggere (2016)[1], beliggende centralt i Nordøstsjælland. Den er administrativt hovedsæde for Region Hovedstaden og tredjestørste by i denne del af Sjælland efter København, og Helsingør.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

- Bynavnet består af 2 led: Hille og rød:

  • Hildis er et gammelt dansk drengenavn.
  • -rød betydning rydning (en rydning er, hvor skov er blevet fældet for at gøre plads til bebyggelsen).

- Hildis rydning".[2]

En tidligere mistolkning førte til, at byvåbnet indeholder et hyldetræ. Den tidligere Frederiksborg Slotssogns Kommune havde en frederiksborghest.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen Hillerøds historie går egentlig ikke længere tilbage end til Christian 4.s tid. Tidligere lå der kun en lille landsby, Ilskjøb. Ved et mageskift i 1560 kom den tillige med Hillerødsholm i Frederik 2.s besiddelse, og ved Frederiksborg Slots opførelse har byen måske fået navnet Hillerød. En af Frederik 2. i 1568 her stiftet skole blev allerede 1585 forflyttet til Sorø Kloster, "da man fornam, at Omgang med Hof-Betjentene gjorde Stedet mindre bekvem til Studeringer".[3]

Ifølge kongeligt reskript af 6. april 1606 fik 12 gårde i Hillerød fri benyttelse af hele det jordareal, som lå mellem "Slottets Kirkegaard" (senere torvet) og Præstevangen, "imod at modtage til Logis og Opvartning det kongelige Herskabs og de fremmede Gesandters Domestikker og Tjenerskab, naar de i kongeligt Ærinde komme til Frederiksborg." Denne forpligtelse blev dog med tiden vanskelig at opfylde for borgerne, hvorfor slotskroen blev opført for kongelig regning, og byens ovennævnte forpligtelse, men rigtignok også dens ret til handel med spirituosa og navnlig brugen af det ovennævnte jordareal ("Krovangen") blev henlagt til denne. Senere gik dette areal ("Vognmandsjorderne") i årene 1728—29 over til Vognmandslavet i Hillerød til Benyttelse (ikke til Eje); senere gik disse jorder atter over til staten.[3]

Hvornår Hillerød egentlig blev købstad, vides ikke; ved købstædernes matrikulering 1660 var Hillerød ikke nævnt i den almindelige befaling, men blev medtaget ifølge et særligt kongeligt reskript af 26. februar 1661. I 1680 fik Hillerød sin første byfoged, tidligere var den eneste underøvrighed en ridefoged, der stod under den kongelige forvalter og lensmanden på Frederiksborg, først efter kroens ophævelse i 1732 fik byen hjemmel for fri udøvelse af fuldstændig købstadsnæring.[3]

I årene 1581 — 1623 er der efter sigende slået mønt i Frederiksborg.[3]

I årene 1620—22 opførtes en kirke i Hillerød, men den var kun lille og af bindingsværk, og så dårligt bygget, at den blæste om i en storm få år efter (vistnok 25. november 1625), hvorefter menigheden fik lov til at holde gudstjeneste i en af staldbygningerne ved slottet og fra omkring 1630 blev henvist til slotskirken, som fra først vist kun var bestemt for hoffet og slottets beboere. Slotspræsterne boede på slottet; først 1655, da Nørre Herlev blev føjet til som anneks, blev præstekaldet ordnet i sin senere skikkelse.[3]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Hillerød havde også fra gammel tid haft ret til at holde 24 køer på græs i Gribskov, men ved året 1770 ønskede staten at afløse græsningsretten mod at overlade byen ca. 288 tdr. ld. af Grønholt Overdrev. Byen krævede imidlertid yderligere 100 læs gærdsel af skoven til indhegning, men fik sluttelig i stedet udvist tørvemasse til 100 læs årlig i Store Dyrehave, hvilke uddeltes blandt byens grundejere, og ligeledes udstykkedes de 288 td. ld. til grundejerne i forhold til ejendommenes størrelse. Allerede omkring 1799 ønskede dog staten at fritages for tørveleverancen i Store Dyrehave og gav som erstatning omkring 130 td. ld. af stutterijorderne, "Holmene", imod en årlig afgift af 290 rigdaler til staten.[3]

Indtil 1846—47 var der ingen kommunale skatter pålignede i Hillerød på grund af de temmelig betydelige særlige indtægter (nettoindtægten af Holmene og forpagtningsafgiften af et areal til venstre for Frederiksborgvejen, nemlig den såkaldte Piskerbakke eller Frydensbergslette, senere under Hillerødsholm), som tilflød byens kasse på den konto, hvoraf de særlige udgifter, der påhvilede grundejendommene, skulle afholdes. Byen har lidt meget, dels ved pesten, som rasede der 1654 og 1655 (1658—59 var den besat af de svenske tropper), ligesom den også var der 1711, dog kun i mindre grad, dels ved ildebrand, således 1698, 1733 og natten 10—11. maj 1834, hvilken sidste brand især bidrog til helt at forandre byens udseende.[3]

I det 19. århundrede udvidede byen sig ret meget, først vest for søen lige op til slottet, og senere, efter at jernbanen var kommet, mod Sydøst, hvor der opstod et helt nyt kvarter. Lige som Hillerød skylder slottet sin herkomst, har det også senere stadig været det, der har givet byen dens vigtigste tiltrækning og en del af dens velstand: i årene 1849—59 boede Frederik 7. jævnlig på Frederiksborg, og den store brand i december 1859 afstedkom derfor et ikke ringe tab for den lille by, men genopførelsen af slottet skaffede byen en del arbejde, og siden øvede det genoprejste slot med sit nationalhistoriske museum endnu mere tiltrækning end før.[3]

I Hillerød fødtes 1805 biskop P.C. Kierkegaard.[3]

Brande sammen med nedrivninger af gamle huse i løbet af anden halvdel af det 20. århundrede betyder det at der kun er meget få historiske huse tilbage i byen. Den gamle provinsbys udseende kan dog stadig opleves i den ene side af Bakkegade, og i området omkring Nyhuse.

Den ældre industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Hillerød omkring 1900.

Under industrialiseringen var det især Nordstensfabrikkerne i Hillerøds centrum, der blev byens livsnerve.

I midten af 1800-tallet havde Hillerød 2 damp- og 3 almindelige brændevinsbrænderier, 2 ølbryggerier, 3 garverier, 1 klædefabrik, hørspinderi og uldspinderi med 12 ansatte, 1 bomuldsvæveri, 1 tobaksfabrik, 3 farverier, 1 felberederi, 1 teglbrænderi, 1 pottemageri, 1 skedevands- og farvefabrik og 1 bogtrykkeri. Desuden fandtes 2 vindmøller og 1 vandmølle samt en dampmølle. Byen havde 4 gæstgiverier.[4] I 1872 havde byen 2 dampbrænderier og 1 almindeligt brændevinsbrænderi, 2 ølbryggerier, 5 maltgørerier, 2 garverier, 2 klædefabrikker og uldspinderier, 1 tobaksfabrik, 2 farverier, 1 pottemageri og 2 bogtrykkerier. På byens grund fandtes desuden 2 savværk, 2 vindmøller og 1 vandmølle samt 2 dampmøller. Byen havne nu 3 gæstgiverier.[5] Ved århundredeskiftet havde byen 1 jernstøberi og maskinfabrik, 3 maskinværksteder, 1 dampbrænderi, 2 maltgørerier, 2 garverier, 1 klædefabrik, 2 tobaksfabrikker, 1 farveri, 1 pottemageri og 3 bogtrykkerier. Desuden fandtes i byen og på dens grund: 2 savværker, 1 vejr- og 1 vandmølle samt 2 dampmøller. I byen fandtes 4 hoteller og 13 gæstgiverier.[6]

Hillerøds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.929 i 1850, 2.292 i 1855, 2.301 i 1860, 2.533 i 1870, 3.059 i 1880, 3.731 i 1890, 4.572 i 1901, 5.156 i 1906 og 5.551 i 1911.[7]

Efter næringsvej fordelte folkemængden 1890 sig i følgende grupper: 1.341 levede af håndværk og industri, 834 af handel og omsætning, 633 af immateriel virksomhed, 131 var jordbrugere, 12 gartnere, 481 levede af andre erhverv, 201 af deres midler, 57 nød almisse, og 41 hensad i fængsel.[8] Ifølge en opgørelse for 1906 var fordelingen følgende: 468 levede af immateriel virksomhed, 216 af landbrug, 1 af fiskeri, 2.526 af håndværk og industri, 894 af handel mm, 363 af samfærdsel, 345 var kapitalister og aftægtsfolk, 166 fik offentlig understøttelse, 177 havde ikke opgivet indkomstkilde.[9]

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Gennem mellemkrigstiden var Hillerøds indbyggertal voksende: i 1921 6.069[10], i 1925 6.281[11], i 1930 6.822[12], i 1935 7.608[13], i 1940 8.199 indbyggere.[14] Men samtidig skete der en vækst i forstaden Nyhuse og mere spredt, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Hillerød.

År 1921 1925 1930 1935 1940
Hillerød købstad 6.069 6.281 6.822 7.608 8.199
Nyhuse mm 2.163 3.040 3.232 3.437 3.719
Hillerød med forstæder 8.232 9.321 10.054 11.720 12.724

Ved folketællingen i 1930 havde Hillerød 6.822 indbyggere, heraf ernærede 683 sig ved immateriel virksomhed, 2.466 ved håndværk og industri, 1.196 ved handel mm, 642 ved samfærdsel, 250 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 629 ved husgerning, 849 var ude af erhverv og 107 havde ikke oplyst indkomstkilde.[15]

Næringsveje[16] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet Ialt
Hillerød købstad 250 2.466 1.196 642 683 629 849 107 6.822
Nyhuse 99 936 299 219 218 200 349 21 2.341
Andre bebyggelser 77 465 77 94 13 58 99 8 891
Hillerød med forstæder 426 3.867 1.572 955 914 887 1.297 136 10.054

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Hillerød sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 8.887 indbyggere i købstaden, i 1950 10.023 indbyggere, i 1955 10.840 indbyggere, i 1960 11.605 indbyggere og i 1965 12.832 indbyggere. Forstadskommunen Frederiksborg Slotssogn med Nyhuse var nu så udbygget, at den i sin helhed regnedes som forstad til Hillerød. I Harløse Sognekommune voksede en ny forstad, Lille Ullerød, frem vest for Hillerød.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Hillerød købstad 8.887 10.023 10.840 11.605 12.832
Frederiksborg Slotssogn 5.136 5.644 5.749 6.081 6.851
Lille Ullerød 273 333 390 461 1.091
Hillerød med forstæder 14.023 16.000 16.979 18.147 20.774

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Hillerød-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

Hillerød har i det 20. århundrede spillet en betydelig rolle som handelsby for Nordøstsjælland. I 1963 blev vedtaget en centerplan, der forudsatte omfattende nedrivninger for at give plads til 5.000 parkeringspladser. Planen blev imidlertid ikke realiseret i det forudsete omfang.

Efter kommunalreformen 1970[redigér | redigér wikikode]

I 1992 opførtes imidlertid et særligt butikscenter, Slotsarkaderne, på 45.000 m2 med omkring et halvt hundrede forretninger, et lavprisvarehus, parkeringshuse, betydelige kontorlokaler, boliger samt et musik- og kulturhus.[17]

Byen oplever i disse år en eksplosiv stigning i både bolig- og erhvervsbyggeri. Flere hundrede nye boliger skyder op overalt i Hillerød, men især i de nye boligområder i Sophienborgkvarteret og Ullerødbyen, som begge ligger i Hillerød Vest.

Frederiksborg var et alternativt navn for byen indtil omkring 1910. Det fremgår bl.a. af gamle poststempler.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Byen set fra luften former sig som et Y. Med en vestlig, østlig og sydlig del. Mod nord og øst er byen primært omgivet af skovene Lille og Store Dyrehave, Gribskov samt Stenholtsvang. Mod syd og vest er byen primært omgivet af marker.

Slotshaven i Hillerød centrum ligger i læ af Skansebakken, som er Hillerøds højeste punkt (80 meter over havets overflade), der hæver sig helt fra centrum ud mod øst, og skaber udsigt til både Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot. Fra den fredede bakketop, i den østlige ende af Skansebakken, er der i klart vejr tilmed udsigt til Kullen (i Sverige) og Esrum Sø mod nord, og Øresund og bakken foran Helsingør mod øst.

Handel og erhverv[redigér | redigér wikikode]

Byen er desuden et industrielt centrum i omegnen og har gode indkøbsfaciliteter, primært i form af gågader (Helsingørsgade og Slotsgade, samt Hillerød Torv) og butikscentre ved navn Slotsarkaderne (udvidet 2007), Gallerierne og Herluf Trolles Torv (under opførelse). Samtidig er nye centerprojekter på Munkeengen og ved Stauns Hjørne, i centrum, i støbeskeen.

I den sydvestlige del af byen finder man Hillerøds erhvervslivs tre sværvægtere; Novo Nordisk, Foss og Biogen. Af andre store arbejdspladser kan nævnes ATP og Hillerød Hospital, som med mere end 3.500 ansatte er Nordsjællands største arbejdsplads.

Kulturliv[redigér | redigér wikikode]

Hillerød huser et rigt kulturliv både inden for sport, kunst og musik mv.

Inden for kunst og musik er det især amatørkunstnerne, der gør sig gældende i de nyopførte faciliteter bag Hillerød Bibliotek, men fra tid til anden gæster både nationale og internationale stjerner byen og optræder som regel i enten Støberihallen eller i det netop udbyggede (2006) Frederiksborgcenteret, der også huser store messer og konferencer.

Et nyt kulturhus-projekt kaldet Titaniumsslottet har også været til debat.

Hillerøds kulturhistoriske museum, Folkemuseet blev stiftet i 1923 som Nordsjællandsk Folkemuseum. Museet har fire afdelinger: Elværket – Frederiksgade 11 (særudstillinger & administration), Hillerød Bymuseum (byens historie og grafisk museum), Husmandsstedet ved Sophienborg (frilandsmuseum) og Æbelholt Kloster.

På sportssiden kan Nordsjælland Håndbold, fremhæves som i 2006 rykkede op i håndboldligaen. Også Hillerød Badmintonklub har fostret spillere til eliten – bl.a. verdensmesteren Peter Rasmussen.

Men Hillerød huser herudover mange sportsklubber, bla. tennis, bordtennis, amerikansk fodbold, basketball, svømning, løb, triatlon, petanque.

Endvidere huser byen en række fodboldklubber: Kongens Vænge Boldklub, Hillerød GI (Morten Wieghorst, Jesper Beck og Jeppe Curth), Frederiksborg IF, Ålholm IF og Brødeskov IF.

Visse initiativtagere har luftet ideer om et nyt stadionprojekt, der skulle lokke FC Nordsjælland til byen, hvilket igen ville skaffe topfodbold byen – hvilket der ikke har været siden HGI's kvinder rykkede ud af kvindeligaen.

Det nuværende Hillerød Stadion rummer 10.000 ståpladser og er både fodbold- og atletikstadion. Stadionet ligger i byens vestlige del.

Byen har to biografer. En Nordisk Film-biograf på Ndr. Jernbanevej med fem sale kaldet BioCity Hillerød og Café Slotsbio, Nordsjællands Art Cinema, på Frederiksværksgade med én sal og som mere viser nicheforestillinger. To biografer er nedlagt; der var Kosmorama i Slotsgade samt Bio Torvet.

Af kendte musikere kan der blandt andet nævnes rapperen Jokeren.

Seværdigheder og turisme[redigér | redigér wikikode]

I bymidten finder man seværdigheden Frederiksborg Slot, hvor danske konger blev kronet i årene mellem 1671 og 1840. Frederiksborg Slot er kåret til en af Danmarks ni største turistatattraktioner og besøges hver uge af tusindvis af turister.

I byens vestlige udkant findes Æbelholt Klosterruin. Hvert år afholdes Æbelholt Klostermarked ved Klosterruinen i midten af juni i anledning af munken Sankt Wilhelms festdag den 16. juni.

Hillerød Bymuseum findes i Frederiksborg Slotshave og viser Hillerød bys historie fra middelalderen til i dag. Museet indeholder også et grafisk museum, der arbejder hver onsdag. Hillerød Bymuseum er åbent maj til oktober.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Også på uddannelsesområdet er Hillerød centrum for mange af omegnens elever og studerende. Af uddannelsesinstitutioner kan bl.a. nævnes: Professionshøjskolen Metropol - Metropolitan University College, Frederiksborg Gymnasium og HF, Handelsskolen København Nord, Erhvervsakademiet Nordsjælland, Erhvervsskolen Nordsjælland, Laborantskolen (en del af Cphbusiness), pædagogseminarium (en del af Professionshøjskolen UCC), HF & CUV Nordsjælland og Pharmakon.

Af kommuneskoler findes der i Hillerød: Skanseskolen, Grønnevang Skole, Frederiksborg Byskole, Hillerødsholmskolen, Ålholmskolen, Sophienborgskolen, 10. Klasseskolen (HUC), Alsønderup Skole og Brødeskov Skole. Kulsvierskolen, Skanseskolen og Nødebo Skole bliver slået sammen i 2011 – 2012, skolerne kommer så til at hedde Grønnevangskolen.

Af privatskoler findes der i Hillerød: Marie Mørks Skole, Hillerød Lille Skole, Kontiki-skolen[18], Den altenative Skole og Johannesskolen.

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Hillerød er også trafikalt centrum for en stor del af Nordsjællands trafik. Hillerød Station betjener flere toglinjer mod København, Frederiksværk, Gilleleje, Tisvildeleje og Helsingør, samt et utal af buslinjer, der forgrener sig ud i hele Nordsjælland.

Kirker og sogne[redigér | redigér wikikode]

Den mest kendte kirke i Hillerød er Frederiksborg Slotskirke, hvor Prins Joachim og Alexandra Manley blev viet i november 1995. Hillerøds kirker har haft en omskiftelig tilværelse. I lange perioder har byen måttet nøjes med Slotskirken som sognekirke[19], men i nutiden er der fire kirker med tilhørende sogne: Grønnevang Kirke, Præstevang Kirke, Ullerød Kirke og Hillerød Kirke; herudover findes en del frikirker som f.eks. Frikirken Hillerød.

I Hillerød findes der også en katolsk kirke ved navn Sankt Vilhelms Kirke.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Kendte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Billeder fra Hillerød[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Endelsen -rød i bynavne www.byhistorie.dk
  3. ^ a b c d e f g h i J.P.Trap: Danmark, 3. udgave, bind 2 (1898), s. 46
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1 udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1858; s. 75
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2 udgave, bind 3; Kjøbenhavn 1872; s. 27
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbrenhavn 1898; s. 44
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 43
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 4
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 131
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 130 (Nyhuse, andre) og 131 (Hillerød)
  17. ^ Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992; Arkitektens Forlag 1993; ISBN 87-7407-132-7, s. 100
  18. ^ KonTiki
  19. ^ H.D. Schepelern, "Hillerøds Kirker gennem Tiderne. En Oversigt" s. 3-38 i: Kultur og Folkeminder, XV, Nordsjællands Museumsforening, 1963.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Hillerød - før og nu – Hillerød fotografier og byhistorie – Hillerød
  • Hillerød – Dansk Center for Byhistorie – Hillerød
  • Befrielsen i Hillerød, et online-undervisningsmateriale til skolebrug ved lærer, cand. pæd. i historie Bjørn Verstege
  • Hillerøds industrihistorie, til oplysning og undervisning om industri i det gamle Hillerød, men også Skævinge og Uvelse, der er med i den nye storkommune
  • "Hillerødbogen" udgivet af Hillerød Byraad, redigeret af Anders Uhrskov. Hillerød 1948. 549 sider
  • "Hillerød 1945-2006", udgivet af Hillerød Kommune november 2006, redaktør Kirsten Baunegaard. 527 sider. ISBN 87-991668-0-1
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: