Spring til indhold

Hillerød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel handler om selve byen Hillerød. Ordet Hillerød bruges ofte også som en kort betegnelse for Hillerød Kommune.
Hillerød
Købstadsvåben Kommunens våbenskjold
Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Hovedstaden
KommuneHillerød Kommune med en mindre del i Fredensborg Kommune
BorgmesterChristoffer Lorenzen, C (fra 2026) Rediger på Wikidata
GrundlagtI middelalderen
Postnr.3400 Hillerød
Demografi
Hillerød by36.604[1] (2025)
Kommunen54.855[1] (2025)
 - Areal212,99 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.hillerod.dk
Oversigtskort
Hillerød is located in Region Hovedstaden
Hillerød
Hillerød
class=notpageimage|
Hillerøds beliggenhed 55°56′N 12°18′Ø / 55.933°N 12.300°Ø / 55.933; 12.300

Hillerød er en by med 36.604 indbyggere (2025)[1], beliggende centralt i Nordsjælland. Den er administrativt hovedsæde for Region Hovedstaden og den fjerdestørste by i denne del af Sjælland efter København, Hørsholm og Helsingør.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Bynavnet Hillerød er sammensat af to led, hvor Hildis er et gammelt dansk mandsnavn, og -rød betyder "rydning" (hvor skoven er fældet og ryddet for at give plads til bebyggelse). Navnet kan tolkes som "Hildis rydning".[2]

En tidligere mistolkning førte til, at byvåbnet indeholder et hyldetræ. Den tidligere Frederiksborg Slotssogns Kommune havde en frederiksborghest som våben.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

I stenalderen bestod landskabet i Hillerøds sydlige udkant af små tørre høje og fugtige lavninger, et dødislandskab med en lille sø. Før anlæggelsen af det nye sygehus er der siden 2012 foretaget udgravninger og afdækket bopladser fra yngre stenalder og jernalder med huse, gruber, affald og tørvegrave. Dertil kommer offerfund fra begge perioder.[3][4][5] Ved udgravningerne fandt man det nordsjællandske mønster med beboelse på tørre forhøjninger. Træstammer fungerede som gangbroer over de fugtige lavninger, mens trædesten og brolægning lettede færdselen. Et menneskeoffer kom for dagen, en ung mand dræbt for 5.500 år siden med skud af et spyd og økseslag i baghovedet, et ritual, der genkendes fra andre moselig. Den kemiske sammensætning i Sjællands moser adskiller sig fra mange af de jyske moser, så alle bløddele er forsvundet, men der er tale om et særdeles velbevaret skeletmateriale.[6] Fra jernalderen er der fundet 20 huse i Salpetermosen og flere brønde.[7]

Byen Hillerøds historie går egentlig ikke længere tilbage end til Christian 4.s tid. Tidligere lå der kun en lille landsby, 'Ilskjøb'. Ved et mageskifte i 1560 kom landsbyen sammen med herregården Hillerødsholm i Frederik 2.s besiddelse, hvorefter byen antog navnet Frederiksborg.[8]

Ved Frederiksborg Slots opførelse har byen måske fået navnet Hillerød. Frederik 2. stiftede her en skole i 1568, men den blev allerede i 1585 flyttet til Sorø Kloster, "da man fornam, at Omgang med Hof-Betjentene gjorde Stedet mindre bekvem til Studeringer".[9]

Ifølge kongeligt reskript af 6. april 1606 fik 12 gårde i Hillerød fri benyttelse af hele det jordareal, der lå mellem "Slottets Kirkegaard" (senere torvet) og Præstevangen, "imod at modtage til Logis og Opvartning det kongelige Herskabs og de fremmede Gesandters Domestikker og Tjenerskab, naar de i kongeligt Ærinde komme til Frederiksborg." Denne forpligtelse blev dog med tiden vanskelig at opfylde for borgerne, hvorfor slotskroen blev opført for kongelig regning. Herefter blev byens ovennævnte forpligtelse, men rigtignok også dens ret til handel med spirituosa og navnlig brugen af det ovennævnte jordareal ("Krovangen"), henlagt til kroen. Senere overgik dette areal ("Vognmandsjorderne") i årene 1728-29 til vognmandslavet i Hillerød til benyttelse (ikke til eje); men senere overgik disse jorder igen til staten.[9]

Hvornår Hillerød egentlig blev købstad, det ved man ikke. Ved købstædernes matrikulering i 1660 var Hillerød ikke nævnt i den almindelige befaling, men blev medtaget ifølge et særligt kongeligt reskript af 26. februar 1661. Hillerød fik sin første byfoged i 1680. Tidligere var den eneste underøvrighed en ridefoged, der stod under den kongelige forvalter og lensmanden på Frederiksborg. Først efter kroens ophævelse i 1732 fik byen hjemmel til fri udøvelse af fuldstændig købstadsnæring.[9]

I årene 1581-1623 er der efter sigende slået mønt i Frederiksborg.[9]

I årene 1620-22 opførtes en kirke i Hillerød, men den var kun lille og af bindingsværk, og så dårligt bygget, at den blæste om i en storm få år efter (vistnok 25. november 1625). Herefter fik menigheden lov til at holde gudstjeneste i en af staldbygningerne ved slottet. Fra omkring 1630 blev den henvist til slotskirken, der vist fra begyndelsen kun havde været bestemt for hoffet og slottets beboere. Slotspræsterne boede på slottet. Først i 1655, da Nørre Herlev blev føjet til som anneks, blev præstekaldet ordnet i sin senere skikkelse.[9]

Under enevælden

[redigér | rediger kildetekst]

Hillerød havde også fra gammel tid haft ret til at holde 24 køer på græs i Gribskov, men i 1770 ønskede staten at afløse græsningsretten mod at overlade byen ca. 288 tdr. ld. af Grønholt Overdrev. Byen krævede imidlertid yderligere 100 læs gærdsel af skoven til indhegning. I stedet fik den udvist tørvemasse til 100 læs årligt i Store Dyrehave, der blev uddelt blandt byens grundejere. De 288 td. ld. blev ligeledes udstykket til grundejerne i forhold til ejendommenes størrelse. Allerede omkring 1799 ønskede staten dog at blive fritaget for tørveleverancen i Store Dyrehave og gav som erstatning ca. 130 td. ld. af stutterijorderne, "Holmene", imod en årlig afgift på 290 rigsdaler til staten.[9]

Indtil 1846-47 var der ingen kommunale skatter pålignede i Hillerød. Det var på grund af de temmelig betydelige særlige indtægter (nettoindtægten af Holmene og forpagtningsafgiften af et areal til venstre for Frederiksborgvejen, nemlig den såkaldte Piskerbakke eller Frydensbergslette, senere under Hillerødsholm), som tilflød byens kasse på den konto, hvorfra de særlige udgifter, der påhvilede grundejendommene, skulle afholdes. Byen har lidt meget: Fx rasede pesten i årene 1654-1655 og 1711 (dog kun i mindre grad). I 1658-59 var byen besat af de svenske tropper. Herudover har der været ildebrand flere gange, i 1698 og 1733; men værst var ildebranden natten den 10.-11. maj 1834, idet den bidrog til helt at forandre byens udseende.[9]

Ved Hillerøds første industrivirksomhed i 1753 fik man brug for tørvebrænde til salpeterværket, hvor Frederik 5. planlagde at fremstille sit eget salpeter. Tørven kom fra Tranemosen i Hillerøds sydlige udkant; hvorfor den snart kom til at hedde 'Salpetermosen'.[10]

I det 19. århundrede udvidede byen sig ret meget, først vest for søen lige op til slottet og senere, efter at jernbanen var kommet, mod sydøst, hvor der opstod et helt nyt kvarter. Ligesom Hillerød skylder slottet sin herkomst, har det også senere stadig været det, der har givet byen dens vigtigste tiltrækning og en del af dens velstand. I årene 1849-59 boede Frederik 7. jævnligt på Frederiksborg. Den store brand i december 1859 afstedkom derfor et ikke ringe tab for den lille by, men genopførelsen af slottet skaffede byen en del arbejde, og siden øvede det genoprejste slot med sit nationalhistoriske museum endnu mere tiltrækning end før.[9]

Biskop P.C. Kierkegaard blev født i Hillerød.[9]

Brande sammen med nedrivning af gamle huse i løbet af anden halvdel af det 20. århundrede betyder, at der kun er meget få historiske huse tilbage i byen. Den gamle provinsbys udseende kan dog stadig opleves i den ene side af Bakkegade og i området omkring Nyhuse.

Den ældre industrialisering

[redigér | rediger kildetekst]
Hillerød omkring 1900.

Under industrialiseringen var det især Nordstensfabrikkerne i Hillerøds centrum, der blev byens livsnerve.

I midten af 1800-tallet havde Hillerød 2 damp- og 3 almindelige brændevinsbrænderier, 2 ølbryggerier, 3 garverier, 1 klædefabrik, hørspinderi og uldspinderi med 12 ansatte, 1 bomuldsvæveri, 1 tobaksfabrik, 3 farverier, 1 felberederi, 1 teglbrænderi, 1 pottemageri, 1 skedevands- og farvefabrik og 1 bogtrykkeri. Desuden fandtes 2 vindmøller og 1 vandmølle samt en dampmølle. Byen havde 4 gæstgiverier.[11] I 1872 havde byen 2 dampbrænderier og 1 almindeligt brændevinsbrænderi, 2 ølbryggerier, 5 maltgørerier, 2 garverier, 2 klædefabrikker og uldspinderier, 1 tobaksfabrik, 2 farverier, 1 pottemageri og 2 bogtrykkerier. På byens grund fandtes desuden 2 savværk, 2 vindmøller og 1 vandmølle samt 2 dampmøller. Byen havne nu 3 gæstgiverier.[12] Ved århundredeskiftet havde byen 1 jernstøberi og maskinfabrik, 3 maskinværksteder, 1 dampbrænderi, 2 maltgørerier, 2 garverier, 1 klædefabrik, 2 tobaksfabrikker, 1 farveri, 1 pottemageri og 3 bogtrykkerier. Desuden fandtes i byen og på dens grund: 2 savværker, 1 vejr- og 1 vandmølle samt 2 dampmøller. I byen fandtes 4 hoteller og 13 gæstgiverier.[13]

Hillerøds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.929 i 1850, 2.292 i 1855, 2.301 i 1860, 2.533 i 1870, 3.059 i 1880, 3.731 i 1890, 4.572 i 1901, 5.156 i 1906, 5.551 i 1911[14] og 5.773 i 1916.[15] I løbet af 40 år (fra 1850 til 1890) blev befolkningen i Hillerød således næsten fordoblet, se evt. antallet af indbyggere i Hillerød fordelt på årstal i nedenstående tabel.

Antal indbyggere i Hillerød
fordelt på årstal (1850-1916)
Hillerød Årstal
1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916
Indbyggertal 1.929 2.292 2.301 2.533 3.059 3.731 4.572 5.156 5.551 5.773
Kilder: 1850-1911[14] og 1916.[15]

Efter næringsvej fordelte folkemængden 1890 sig i følgende grupper: 1.341 levede af håndværk og industri, 834 af handel og omsætning, 633 af immateriel virksomhed, 131 var jordbrugere, 12 gartnere, 481 levede af andre erhverv, 201 af deres midler, 57 nød almisse, og 41 hensad i fængsel.[16] Ifølge en opgørelse for 1906 var fordelingen følgende: 468 levede af immateriel virksomhed, 216 af landbrug, 1 af fiskeri, 2.526 af håndværk og industri, 894 af handel mm, 363 af samfærdsel, 345 var kapitalister og aftægtsfolk, 166 fik offentlig understøttelse, 177 havde ikke opgivet indkomstkilde.[17]

Indtil omkring 1908 var 'Frederiksborg' et alternativt navn for byen Hillerød. Det fremgår bl.a. af gamle poststempler.[18]

Mellemkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem mellemkrigstiden var Hillerøds indbyggertal voksende: i 1921 var der 6.069 indbyggere[19] i 1925 6.281,[20] i 1930 6.822,[21] i 1935 7.608[22] og i 1940 8.199 indbyggere.[23] Men samtidig skete der en vækst i forstaden Nyhuse og mere spredt, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Hillerød. Antallet af indbyggere i Hillerød med tilhørende forstæder fordelt på årstal fremgår i nedenstående tabel.

Antal indbyggere i Hillerød købstad og forstæder (lokaliteter)
fordelt på årstal (1921-1940)
Lokalitet Årstal
1921 1925 1930 1935 1940
Hillerød købstad 6.069 6.281 6.822 7.608 8.199
Nyhuse mm 2.163 3.040 3.232 3.437 3.719
Hillerød med forstæder 8.232 9.321 10.054 11.720 12.724
Kilder: 1921,[19] 1925,[20] 1930,[21] 1935,[22] og 1940.[23]

Ved folketællingen i 1930 havde Hillerød 6.822 indbyggere, heraf ernærede 683 sig ved immateriel virksomhed, 2.466 ved håndværk og industri, 1.196 ved handel mm, 642 ved samfærdsel, 250 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 629 ved husgerning, 849 var ude af erhverv og 107 havde ikke oplyst indkomstkilde.[24]

Antal indbyggere i Hillerød købstad og forstæder (lokaliteter)
fordelt på næringsveje i 1930
Lokalitet Næringsveje
Landbrug
m.v.		 Håndværk,
industri		 Handel og
omsætning		 Transport Immateriel
virksomhed		 Hus-
gerning		 Ude af
erhverv		 Uangivet I alt
Hillerød købstad 250 2.466 1.196 642 683 629 849 107 6.822
Nyhuse 99 936 299 219 218 200 349 21 2.341
Andre bebyggelser 77 465 77 94 13 58 99 8 891
Hillerød med forstæder 426 3.867 1.572 955 914 887 1.297 136 10.054
Kilde:[25].

Efterkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Hillerød sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 8.887 indbyggere i købstaden,[26] i 1950 10.023 indbyggere og 10.840 indbyggere i 1955,[27] i 1960 11.605 indbyggere og 12.832 indbyggere i 1965.[28] Forstadskommunen Frederiksborg Slotssogn med Nyhuse var nu så udbygget, at den i sin helhed regnedes som forstad til Hillerød. I Harløse Sognekommune voksede en ny forstad, Lille Ullerød, frem vest for Hillerød. Antallet af indbyggere i Hillerød med tilhørende forstæder fordelt på årstal fremgår i nedenstående tabel.

Antal indbyggere i Hillerød købstad og forstæder (lokaliteter)
fordelt på årstal (1945-1965)
Lokalitet Årstal
1945 1950 1955 1960 1965
Hillerød købstad 8.887 10.023 10.840 11.605 12.832
Frederiksborg Slotssogn 5.136 5.644 5.749 6.081 6.851
Lille Ullerøda 273 333 390 461 1.091
Hillerød med forstæder 14.023 16.000 16.979 18.147 20.774
Note: a) Lille Ullerød hørte til Harløse Sognekommune. Kilder: 1945,[26] 1950 og 1955,[27] 1960 og 1965.[28]

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Hillerød-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

Hillerød har i det 20. århundrede spillet en betydelig rolle som handelsby for Nordøstsjælland. I 1963 blev vedtaget en centerplan, der forudsatte omfattende nedrivninger for at give plads til 5.000 parkeringspladser. Planen blev imidlertid ikke realiseret i det forudsete omfang.

Efter kommunalreformen 1970

[redigér | rediger kildetekst]

I 1992 opførtes imidlertid et særligt butikscenter, Slotsarkaderne, på 45.000 m2 med omkring et halvt hundrede forretninger, et lavprisvarehus, parkeringshuse, betydelige kontorlokaler, boliger samt et musik- og kulturhus.[29]

Byen oplever i disse år en eksplosiv stigning i både bolig- og erhvervsbyggeri.[30][31][32][33][34][35] Flere hundrede nye boliger skyder op overalt i Hillerød, før især i de nye boligområder i Sophienborgkvarteret og Ullerødbyen, som begge ligger i Hillerød Vest, men de senere år også i bymidten.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Byen set fra luften former sig som et Y. Med en vestlig, østlig og sydlig del. Mod nord og øst er byen primært omgivet af skovene Lille og Store Dyrehave, Gribskov samt Stenholtsvang. Mod syd og vest er byen primært omgivet af marker.

Slotshaven i Hillerød centrum ligger i læ af Skansebakken, som er Hillerøds højeste punkt (80 meter over havets overflade), der hæver sig helt fra centrum ud mod øst, og skaber udsigt til både Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot. Fra den fredede bakketop, i den østlige ende af Skansebakken, er der i klart vejr tilmed udsigt til Kullen (i Sverige) og Esrum Sø mod nord, og Øresund og bakken foran Helsingør mod øst.

Handel og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Byen er desuden et industrielt centrum i omegnen og har gode indkøbsfaciliteter, primært i form af gågader (Helsingørsgade og Slotsgade, samt Hillerød Torv) og butikscentret Slotsarkaderne (udvidet 2007)

I den sydvestlige del af byen finder man Hillerøds erhvervslivs tre sværvægtere; Novo Nordisk, Foss Electric A/S og Fujifilm Diosynth Biotechnologies.[36] Novo[37] og Diosynth betaler delvist for buslinier mellem firma og Hillerød Station.[38] Af andre store arbejdspladser kan nævnes ATP og Hillerød Hospital, som med mere end 3.500 ansatte er Nordsjællands største arbejdsplads.

Kulturliv

[redigér | rediger kildetekst]

Hillerød har et rigt kulturliv inden for både kunst, musik og sport.

Kunst og musik

[redigér | rediger kildetekst]

Amatørkunstnere er særligt aktive i faciliteterne bag Hillerød Bibliotek, men nationale og internationale stjerner optræder også i byen – typisk i Støberihallen eller i Royal Stage Hillerød, som desuden huser store messer og konferencer.

Musikere: Blandt kendte musikere kan nævnes rapperne Jokeren og Rasmus Berg (B) fra 'Den Gale Pose', der begge er vokset op i Hillerød.[39]

Byen har to biografer: 'Hillerød Bio', en Nordisk Film-biograf med seks sale og 'Café Slotsbio', Nordsjællands Art Cinema med én sal, der viser nichefilm og smalle forestillinger.[40]

Museer

[redigér | rediger kildetekst]

I Hillerød findes flere museer med hver sit fokus.

Hillerød Bymuseum Museet er en del af Museum Nordsjælland, som blev stiftet i 1923 (dengang som Nordsjællands Folkemuseum). Museet har fire afdelinger: Hillerød Bymuseum, Elværket, Husmandsstedet ved Sophienborg og Æbelholt Kloster. Selve bymuseet ligger i Frederiksborg Slotshave og fortæller byens historie fra middelalderlandsby til moderne by. I udstillingen 'Tidens Gade' kan besøgende opleve butikker og stuer fra det 19. og 20. århundrede.

Æbelholt Klosterruin I middelalderen var klosteret Nordens største augustinerkloster, grundlagt af Abbed Vilhelm i 1176. Ved hjælp af tablets kan besøgende se digitale rekonstruktioner af bygningerne i ruinfeltet. Hvert år i juni afholdes det traditionsrige klostermarked.

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Frederiksborg Slot ligger centralt i Hillerød. Frederik 2. begyndte i 1560 ombygningen af herregården Hillerødsholm til slottet, og i perioden 1671–1840 blev de danske konger kronet her. Museet rummer en omfattende samling af portrætter, historiemalerier og møbler fra kristendommens indførelse til i dag.

Sport

[redigér | rediger kildetekst]

Hillerød har en række fremtrædende sportsklubber inden for mange forskellige grene.

Nordsjælland Håndbold blev grundlagt i 2006 som en overbygning mellem klubber i Helsinge, Helsingør og Hillerød. Klubben spiller i Herrehåndboldligaen i sæsonen 2025/2026[41] og har hjemmebane i Royal Stage.[42]

FIF Hillerød Orientering er i orienteringssportens 1. division. Klubben vandt senest DM for hold i 2024.[43] Klubben tæller topnavne som den tidligere verdensmester Cecilie Friberg Klysner og den syvdobbelte verdensmester og tredobbelte vinder af den samlede World Cup i MTBO, Nikoline Holm Splittorff.

Hillerød Fodbold spiller i 1. division[44] og benytter midlertidigt Helsingør Stadion til hjemmekampe.[45] Der er planer om at opgradere det nuværende Hillerød Stadion til divisionsstandard.[46]

Hillerød Badmintonklub har fostret flere topspillere, heriblandt den tidligere verdensmester Peter Rasmussen.

Byen huser desuden klubber inden for amerikansk fodbold, atletik, basketball, bordtennis, petanque, tennis, triatlon og svømning.

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Hillerød har et bredt udbud af ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Ungdomsuddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Der er følgende ungdomsuddannelser i Hillerød:

Erhvervsrettede og videregående uddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Byen huser flere afdelinger af store regionale uddannelsesinstitutioner:

  • HF & VUC Nordsjælland, der tilbyder voksenuddannelse og HF-forløb.
  • U/NORD er en fusion af bl.a. Knord og Erhvervsskolen Nordsjælland, der udbyder både erhvervsuddannelser (EUD/EUX) og gymnasiale uddannelser (HHX/HTX).
  • Københavns Professionshøjskole (KP), der har flere uddannelser i byen, herunder pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen (tidligere Metropol og UCC).
  • Cphbusiness (Erhvervsakademi Sjælland), der blandt andet udbyder laborantuddannelsen og handelsøkonomiske uddannelser.
  • Pharmakon Dansk Farmaceutforenings uddannelsescenter, der fungerer som den nationale skole for farmakonomer.

Grundskoler

[redigér | rediger kildetekst]

Hillerød har et finmasket net af både kommunale folkeskoler og private grundskoler.

Sophienborgskolen, Hillerød

De kommunale skoler er organiseret i distriktsskoler og omfatter Grønnevang Skole, Frederiksborg Byskole, Hillerødsholmskolen, Ålholmskolen, Sophienborgskolen, Alsønderup Skole og Brødeskov Skole. Hertil kommer Hillerød Uddannelsescenter (HUC), der varetager kommunens 10. klasses-tilbud.

Privat- og friskoler omfatter Marie Mørks Skole (grundlagt 1895), Hillerød Privatskole, Hillerød Lille Skole, KonTiki-skolen, Johannesskolen og Den Alternative Skole.

Infrastruktur

[redigér | rediger kildetekst]

Hillerød er også trafikalt centrum for en stor del af Nordsjællands trafik. Hillerød Station betjener flere toglinjer: S-togets linje A mod København har endestation her, lige som lokalbanerne til Hundested (Frederiksværk), Gilleleje, Tisvildeleje og Helsingør. Ligeledes betjenes et stort antal buslinjer, der forgrener sig ud i hele Nordsjælland. Favrholm Station åbnede ved Nyt Hospital Nordsjælland i 2023.

Hillerød Kraftvarmeværk forsyner området med fjernvarme og elektricitet.

Kirker og sogne

[redigér | rediger kildetekst]

Den mest kendte kirke i Hillerød er Frederiksborg Slotskirke, hvor Prins Joachim og Alexandra Manley blev viet i november 1995. Hillerøds kirker har haft en omskiftelig tilværelse. I lange perioder har byen måttet nøjes med Slotskirken som sognekirke.[47] I nutiden er der imidlertid fire kirker med tilhørende sogne: Grønnevang Kirke, Præstevang Kirke, Ullerød Kirke og Hillerød Kirke. Herudover findes en del frikirker som f.eks. Frikirken Hillerød.

I Hillerød findes der også en katolsk kirke. 2. marts 1986 blev den katolske kirkes bygning i Møllestræde i Hillerød indviet til Sankt Vilhelm af Æbelholt af biskop Hans L. Martensen.[48] Kirken kendes under navnene Katolsk Kirke Hillerød og Sankt Vilhelms Kirke. Abbed Sankt Vilhelm er en af fem officielle danske helgener. Den danske katolske kirke regner med langt flere.[49] Abbed Vilhelms dag er 16. juni. Derfor arrangerer Hillerød Folkemuseum altid to klosterdage ved Æbelholt klosterruin netop omkring denne dato. Klosterdagene indledes altid med en gudstjeneste, hvor de fleste munke og nonner gerne deltager. Hvert andet år er gudstjenesten luthersk og hver andet år katolsk.

Venskabsbyer

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Hillerød har fire nordiske venskabsbyer.[50]

Billeder fra Hillerød

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ↑ Endelsen -rød i bynavne Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine www.byhistorie.dk
  3. ↑ "Supersygehuset". Museum Nordsjælland.
  4. ↑ "Du søgte efter supersygehus". Museum Nordsjælland.
  5. ↑ "Udgravningerne i Salpetermosen". Arkiveret fra originalen 5. august 2021. Hentet 5. august 2021.
  6. ↑ "Moseliget fra bondestenalderen". Arkiveret fra originalen 5. august 2021. Hentet 5. august 2021.
  7. ↑ Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland: "Fyrsteligt affald fra Salpetermosen", Skalk 6/2020
  8. ↑ Esben Aarsleff, Jørgen Mikkelsen (Rigsarkivet), Jørgen Burchardt (Middelfart Museum). Trap Danmark: "Hillerøds historie" lex.dk 5/2018. Hentet 15-03-2026
  9. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 J.P.Trap: Danmark, 3. udgave, bind 2 (1898), s. 46
  10. ↑ Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland: "Fyrsteligt affald fra Salpetermosen", Skalk 6/2020
  11. ↑ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1 udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1858; s. 75
  12. ↑ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2 udgave, bind 3; Kjøbenhavn 1872; s. 27
  13. ↑ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbrenhavn 1898; s. 44
  14. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind, 1. hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f, Det Statistiske Bureau, København 1911; s. 2-3, hentet 5. februar 2026
  15. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. række, 51. bind, 1 hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 I kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger, Det Statistiske Departement, København 1916; s. 26*, hentet 6. februar 2026
  16. ↑ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 43
  17. ↑ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 4
  18. ↑ KPK Stempelsamling, Stempler, Danmarks Stempelsamler Forening, hentet 15. marts 2026
  19. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger, Det Statistiske Departement, København 1921; s. 62, hentet 5. februar 2026
  20. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger, Det Statistiske Departement, København 1927; s. 157, hentet 5. februar 2026
  21. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger, Det Statistiske Departement, København 1931; s. 165, hentet 5. februar 2026
  22. 1 2 Danmarks Statistik, 'Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger, Det Statistiske Departement, København 1936; s. 165, hentet 6. februar 2026
  23. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger, Det Statistiske Departement, København 1941; s. 116, hentet 6. februar 2026
  24. ↑ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 131
  25. ↑ Danmarks Statistik, 'Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 130 (Nyhuse, andre) og 131 (Hillerød), Det Statistiske Departement, København 1935; s. 130 (Nyhuse, andre) og 131 (Hillerød), hentet 6. februar 2026
  26. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4 Række, 128. Bind, 1. Hæfte: Folkemængde og administrativ inddeling 1945, Det Statistiske Departement, København 1946; s. 66, hentet 6. februar 2026
  27. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4 Række, 166. Bind, 1. Hæfte: Folkemængden 1. oktober 1955 og Danmarks administrative inddeling, Det Statistiske Departement, København 1957; s. 61, hentet 6. februar 2026
  28. 1 2 Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling, Danmarks Statistisk, København 1968; s. 126, hentet 6. februar 2026
  29. ↑ Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992; Arkitektens Forlag 1993; ISBN 87-7407-132-7, s. 100
  30. ↑ "Hillerøds nye bydel: Frederiksbro-byggeri går i gang til foråret". Arkiveret fra originalen 21. februar 2018. Hentet 21. februar 2018.
  31. ↑ "24 milliarder til et bedre Hillerød". Arkiveret fra originalen 21. februar 2018. Hentet 21. februar 2018.
  32. ↑ "Nye lejligheder revet væk". Arkiveret fra originalen 21. februar 2018. Hentet 21. februar 2018.
  33. ↑ "Et væld af nye lokalplaner giver travlhed på rådhuset". Arkiveret fra originalen 21. februar 2018. Hentet 21. februar 2018.
  34. ↑ "Stor interesse: Hundredvis på venteliste til nyt byggeri i Hillerød". Arkiveret fra originalen 21. februar 2018. Hentet 21. februar 2018.
  35. ↑ "Forslag: 80 nye lejligheder i Slangerupgade". Arkiveret fra originalen 21. februar 2018. Hentet 21. februar 2018.
  36. ↑ "Japansk gigant i mål med milliardbyggeri - Tusind nye jobs på vej i Hillerød". TV 2 Kosmopol. 25. januar 2024.
  37. ↑ "Novo Nordisk betaler for ny buslinje i Nordsjælland". TV 2 Kosmopol. 2024-10-28.
  38. ↑ "Hillerød-virksomhed savnede busafgange til deres ansatte – nu betaler de til gavn for alle i byen". Movia. 7. august 2023.
  39. ↑ Kosmopol, Den Gale Pose – rapper død som 45-årig, tv2kosmopol.dk, hentet 2026-02-09
  40. ↑ Hillerød Byforum, Café Slotsbio, Hillerød.nu, hentet 2026-02-09
  41. ↑ Nordsjælland Håndbold, Nordsjælland Håndbold, hentet 2026-02-09
  42. ↑ Nordsjælland Håndbold, Royal Stage, hentet 2026-02-09
  43. ↑ Dansk Orienterings-Forbund, 2024-Klub-Ganløse Egede, do-f.dk, hentet 2026-02-09
  44. ↑ Hillerød Fodbold, Hilleroedfodbold.dk, hentet 2026-02-09
  45. ↑ Drøm opfyldt for Hillerød: Spiller hjemme mod AGF, bold.dk, hentet 2026-02-09
  46. ↑ Sjællandske Nyheder, Stadionplan var lige spids nok – her er detaljerne i den nye plan, sn.dk, hentet 2026-02-09
  47. ↑ H.D. Schepelern, "Hillerøds Kirker gennem Tiderne. En Oversigt" s. 3-38 i: Kultur og Folkeminder, XV, Nordsjællands Museumsforening, 1963.
  48. ↑ Historien
  49. ↑ "Danske helgener". Arkiveret fra originalen 28. januar 2019. Hentet 10. januar 2020.
  50. ↑ Venskabsbyer
  51. ↑ https://hilleroedleksikon.dk/index.php/hillerods-gamle-radhus-pa-torvet

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hillerød&oldid=12245968"