Vester Sottrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vester Sottrup
28-12 16.31 2009 V. Sottrup.jpg
Stationsgade, V. Sottrup
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Sønderborg Kommune
Sogn: Sottrup Sogn
Postnr.: 6400 Sønderborg
Demografi
V. Sottrup by: 1.420[1] (2018)
Kommunen: 74.650[1] (2018)
 - Areal: 496,57 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.sonderborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°56′56″N 9°41′56″E / 54.94889°N 9.69889°Ø / 54.94889; 9.69889 Vester Sottrup (tysk: Wester-Satrup) er en byhalvøen Sundeved i Sønderjylland med 1.420 indbyggere (2018)[1], beliggende 13 km nordøst for Gråsten, 8 km nord for Broager og 9 km nordvest for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Vester Sottrup hører til Sottrup Sogn. Sottrup Kirke ligger højt placeret i den vestlige ende af byen. I 1925 havde byen 542 indbyggere, og det første danske kort efter Genforeningen viser at byen foruden forsamlingsgården havde to kroer, bageri og lægebolig.[2] I 1960'erne og 1970'erne blev der bygget nye parcelhuskvarterer i byen.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Nydamskolen har 437 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Ved skolen ligger Sundevedhallerne og Nydam Børnehus (børnehave) med 84 børn og 11 ansatte[3]. Sundeved Rideklub har klubhus, 2 ridehaller, udendørs ridebane og stald med 50 hestebokse.[4]

Forsamlingsgården Sundeved er tegnet af Martin Nyrop og blev indviet som dansk samlingssted 11. december 1911. I 1966 blev bygningerne overtaget af Sottrup sognekommune, der ved kommunesammenlægningen 1. april 1968 indgik i Sundeved Kommune. I 1990 blev gården overtaget af "Foreningen for Forsamlingsgården Sundeved". Foruden kulturelle aktiviteter er der hvert år ca. 150 private fester. Der kan være 120 spisende gæster i den store sal og 35 i den lille. Pensionister har indrettet et ældrecenter med opholds- og værkstedslokaler.[5]

Byen har Dagli'Brugs, bageri, Pizzeria, tøjforretning, genbrugsbutik, frisør, bibliotek og lægehus. Vester Sottrup Frivillige Brandværn blev stiftet 19. januar 1946 og har 21 frivillige brandmænd.[6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I udstykningen Peerløkke fandt Haderslev Museum i 1988 og 1990 ca. 1000 kulturspor fra jernalderen, vikingetiden og højmiddelalderen 1250-1350. Der blev fundet stolpehuller, væggrøfter, kogegruber, lertagningshuller, brønde, affaldsgruber og andre kulturlagsrester. Der er i alt udgravet og identificeret 18 bygninger eller dele heraf. Undersøgelserne i Peerløkke viser, at der sandsynligvis har været en stationær bebyggelse fra ældre vikingetid til højmiddelalderen. Sottrup er et vikingetidsnavn, som betyder ”Sotis bebyggelse” og angiver en bebyggelse af landsbymæssig karakter i vikingetiden. Navnet Sottrup er dokumenteret første gang omkring år 1400. Senest er en planlagt udstykning af byggegrunde i den sydlige ende af byen blevet aflyst, da udgravningen af fortidslevn ville fordyre byggegrundene voldsomt. Den nye vej skulle have været opkaldt efter bagermester Johannes Johansen.

Landsbyen bestod i 1879 af gårde langs de øst-vest gående veje Gl. Landevej, Skolevej og Kirkeagervej med kirken som afslutning mod vest. Vester Sottrup og nabolandsbyen Øster Sottrup var nogenlunde lige store. Øster Sottrup havde mølle og andelsmejeri, men Vester Sottrup tog føringen, da den i 1901 fik jernbanestationSønderborgbanen.

Orgelbyggeri[redigér | redigér wikikode]

Jürgen Marcussen startede i 1806 et orgelbyggerværksted på Lundsgårdsmark 1 km vest for Vester Sottrup. Efter at have bygget sit første orgel i 1806, fik han efterhånden overdraget tilsyn og vedligeholdelsen af egnens orgler. Den 4. juli 1811 fik han sin koncession som orgelbygger. Med tiden fik han så mange opgaver, at han ansatte mestersvenden Andreas Reuter (1798-1847). I 1824 indgik Marcussen og Reuter kompagniskab. Efterhånden fik de så meget arbejde med at bygge orgler, at de i 1830 blev enige om at købe en større ejendom i Aabenraa, hvor Marcussen & Søn Orgelbyggeri stadig har hjemsted.

1849-1864-1918[redigér | redigér wikikode]

Vester Sottrup var i 1849 skueplads for kampe i Treårskrigen og Kampene ved Dybbøl i 1864. På Sottrup Kirkegård er der krigergrave fra de tre krige. Mindestenen for 1. verdenskrig har indskriften: „Minde om 48 unge Mænd fra Sottrup Sogn som faldt i verdenskrigen 1914-1918.

Sottrup Fællesmejeri[redigér | redigér wikikode]

Det første fællesmejeri på Sundeved blev oprettet i Vester Sottrup 1871. Det begyndte imidlertid meget småt, og der var vanskeligheder med at opnå en fornuftig drift og vækst. Først, da Johan A. Lyck i 1879 overtog mejeriet, kunne man betegne det som et Fællesmejeri. Der var oprindelig kun tre interessenter i Sottrup Fællesmejeri, nemlig Chr. Jacobsen, gårdejer P. Lorensen og degnen Nis Kuntz. Jacobsen drev kun mejeriet i tre år. I 1874 bortforpagtede han gården med den tilknyttede mejerivirksomhed til Johannes Mathiesen, der fortsatte med at drive mejeriet indtil 1879. Den 1. april 1879 blev mejerigården solgt til Johan A. Lyck. I løbet af få år kom mejeriet i kraftig vækst. Alle byens bønder, på nær to, blev tilknyttet mejeriet som leverandører. 1899 blev mejeriet nedlagt og samme år blev det nye andelsmejeri i Øster Sottrup bygget.

Vester Sottrup Station[redigér | redigér wikikode]

Den 15-07 1901 blev banelinjen gennem Vester Sottrup åbnet og den nybyggede stationsbygning taget i brug. Stationen var en af Sønderborgbanens stationer, oprindeligt med 3 spor, det ene til godstrafik. Allerede i 1910 blev der dog lagt et fjerde spor, da Broagerbanen blev åbnet, som var en sidebane til SkeldeBroagerland. Denne sidebane blev dog nedlagt igen i 1932 og det fjerde spor blev også fjernet. Den 16 juni 1920 overtog DSB stationen fra de Preussiske statsbaner. Fra den 25. maj 1974 standsede togene ikke længere på denne station. Dog var der godstrafik frem til 1. maj 1977. Stationsbygningen som var næsten identisk med Avnbøl Station blev nedrevet i 1986.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]