Parentes
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Parenteser (både (), [], {} og 〈〉) bruges i tegnsætning, matematik, datalogi og wiki til en lang række formål.
I retorisk sammenhæng bruges udtrykket en parentes om en indskudt (ofte lidt drilsk) bemærkning, der ikke egentlig indgår i argumentationen, men derimod omhandler en supplerende bemærkning. Man kan f.eks. sige sådan noget som: "I parentes bemærket, så har regeringen allerede gjort adskilligt, netop ... osv. osv." eller "I parentes bemærket, så er det et ubestrideligt faktum, at ... osv. osv."
Typer
[redigér | rediger kildetekst]De er 4 grundlæggende typer parenteser – hvert par med hver deres anvendelse og (øge)navne:
- ()
- Almindelige (runde) parenteser
- []
- (Fir)kantede parenteser, klammer, brackets (fra engelsk)
- {}
- Krøllede parenteser, tuborgklammer, krøllede klammer, kapsler, curly brackets, braces, akkolade
- 〈〉
- Vinkelparenteser, vinkelklammer, angle brackets
Brug i tegnsætning
[redigér | rediger kildetekst]I dansk tegnsætning bruges nogle typer parenteser mere end andre. Især de krøllede bruges kun meget sparsomt.
Runde parenteser
[redigér | rediger kildetekst]Runde parenteser bruges ofte til at indskyde forklaringer:
- Margrethe II (Danmarks dronning) ankom til kirken.
Hele sætninger kan også indskydes:
- Frank Grevil (efterretningsofficeren, der offentliggjorde hemmelige dokumenter) ankom også til kirken.
Et sådant indskud ville også kunne laves ved bruges af tankestreger eller kommaer. I sidstnævnte eksempel ses det, at tegnsætningen i parenteserne er uafhængige af tegnsætningen udenfor.
Ligeledes bruges parenteserne til at angive partitilhørsforhold:
- Anders Fogh Rasmussen (V) ankom lidt senere til kirken.
Kantede parenteser
[redigér | rediger kildetekst]Firkantede parenteser bruges ofte i citater til at markere udeladte passager eller specificere nærmere detaljer:
- Han gik hen til bageren, [...], for at købe brød.
Her er en indskudt sætning, der ikke er betydningsfuld for citatet i denne kontekst, udeladt. I dens sted er placeret nogle udeladelsesprikker omkranset af firkantede parenteser.
I det følgende præciseres et personligt stedord, da det ude af kontekst (som citatet jo er) kan være svært at tolke:
- Ja, jeg troede jeg kunne vinde over ham [Andre Agassi], men den gik ikke.
Krøllede parenteser
[redigér | rediger kildetekst]- Se også særskilt artikel: tuborgklamme
Krøllede parenteser bruges så godt som aldrig i tegnsætning i almindeligt dansk.
Vinkelparenteser
[redigér | rediger kildetekst]Vinkelparenteser bruges nogle gange som citationstegn, hvis de "rigtige" citationstegn (‹, ›) ikke er tilgængelige:
- Han sagde:
- › Lad der blive lys! ‹
Eller eventuelt den dobbelte variant («, »):
- Han sagde derefter:
- » Lad der blive duft! «
Brug i matematik
[redigér | rediger kildetekst]Parenteser i matematik markerer, at det der står inde i parentesen, skal regnes ud før andet. Et eksempel på det kunne være:
Hvis man fjernede parentesen, ville resultatet blive 7 i stedet for 10
idet multiplikation udregnes før addition, når der ikke er angivet parenteser (regnearternes hierarki). Hvis mange parenteser står inden i hinanden, kan man veksle mellem parenteser af forskellig form.
Ved angivelse af mængder på listeform anvendes tuborgklammer som i følgende eksempler.
Fuldstændig listeform:
Ufuldstændig listeform (her med brug af udeladelsesprikker):
Klammer bruges ofte til at angive intervaller:
Lukket interval: .
Åbent interval: .
I udlandet er det mest almindeligt at bruge runde parenteser til angivelse af åbne intervaller.
Vinkelparenteser bruges særligt i matematisk fysik til betegne indre produkt .
Brug i datalogi
[redigér | rediger kildetekst]Parenteser, klammer og tuborgklammer findes på et tastatur. De bruges også i programmering på forskellig vis.
Tegnsæt
[redigér | rediger kildetekst]Runde, firkantede og krøllede parenteser findes i ASCII-tegnsættet – og har derfor de samme koder Unicode. Vinkelparenteser findes kun i Unicode, men kan erstattes af større end- og mindre end-tegn ( <> ), der findes i ASCII:
Start-parentes | Slut-parentes | Start i ASCII | Slut i ASCII | Start i Unicode | Slut i Unicode | |
---|---|---|---|---|---|---|
Runde | ( | ) | 40 | 41 | U+0028 | U+0029 |
Firkantede | [ | ] | 91 | 93 | U+005B | U+005D |
Krøllede | { | } | 123 | 125 | U+007B | U+007D |
Vinkler | 〈 | 〉 | U+2329 | U+232A | ||
Større end/mindre end | < | > | 60 | 62 | U+003C | U+003E |
Mathematical angle bracket | ⟨ | ⟩ | U+27E8 | U+27E9 | ||
Angle bracket | 〈 | 〉 | U+3008 | U+3009 | ||
Curved angle bracket | ⧼ | ⧽ | U+29FC | U+29FD |
Tekst mangler
Brug i wiki
[redigér | rediger kildetekst]I denne MediaWiki og i andre wikier bruges parenteser til at linke eller inkludere sider.
Læs mere om, hvordan du redigerer en side.
Firkantede parenteser
[redigér | rediger kildetekst]Klammer bruges til at lave henvisninger til interne eller eksterne sider.
Et enkelt sæt klammer bruges til at lave links til en ekstern URL:
[https://www.google.dk Gå til Googles hjemmeside]
Bliver til:
Dobbelte klammer laver interne links til andre Wikipedia-sider (eller sider i et af søsterprojekterne):
Jeg vil gerne være [[statsminister]].
Bliver til:
- Jeg vil gerne være statsminister.
Krøllede parenteser
[redigér | rediger kildetekst]Tuborgklammer bruges til at inkludere en side. For eksempel er skabelonen til højre med alle tegnene inkluderet som:
{{Tegn}}
Hvilket automatisk inkluderer skabelonen, der ligger i Skabelon:Tegn.