Komma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( )
bindestreg ( - ) ( )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ) ( ) ( ) ( )
udeladelsesprikker ( ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
dagger ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( )
punkt ( med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) ()

Komma (græsk: кόμμα = udklip, kort afsnit, af verbet koptein = at klippe [1]) er et skilletegn, der bruges til tegnsætning. I løbende tekst udgør et komma et mindre skel end fx semikolon og punktum. Derudover anvendes komma i andre sammenhænge, for eksempel talangivelser.

Komma

Kommatering på dansk[redigér | redigér wikikode]

Reglerne for komma på dansk fastlægges af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen.

På dansk har der gennem tiden været flere kommateringssystemer. Det nuværende regelsæt afløste i 2004 to anerkendte systemer: "det nye komma" og "det traditionelle komma". Før 1992 blev det traditionelle komma kaldt "grammatisk komma", og var sidestillet med "pausekomma".

En afgørende forskel mellem de forskellige kommasystemer er håndteringen af komma før og efter ledsætninger. Selv om kommareglerne ikke længere er formuleret som to systemer med egne navne, er det fortsat valgfrit med komma før ledsætninger, det såkaldte "startkomma".

De gældende kommaregler[redigér | redigér wikikode]

Resumé[redigér | redigér wikikode]

Her er et resumé af Dansk Sprognævns kommaregler. [2] De officielle regler har mere detaljerede regler og flere eksempler.

Opremsninger: Der sættes komma mellem sideordnede led som ikke er forbundet med bindeord:

Jeg skal i biografen med Peter, Søren og Matilde.

Selvstændige sætningsdele: Ord og sætningsdele som står med en vis selvstændighed afgrænses med kommaer. Selvstændige sætningsdele kan som regel udelades uden at resten af sætningen bliver meningsløs:

Skat, nu kommer du ikke for sent hjem, vel?
Vi skal, som du måske husker, tidligt op.

Helsætninger: Der sættes komma mellem helsætninger hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):

Datteren gik i biografen, og moderen gik tidligt i seng.

Ledsætninger: Ved startkomma skal der komma foran og efter ledsætninger:

Den film, som de ville se, var udsolgt.
De aftalte, at de ville se den, så snart de kunne.

Fravælges startkomma, sættes der som hovedregel komma efter, men ikke før ledsætninger:

Den film som de ville se, var udsolgt.
De aftalte at de ville se den så snart de kunne.

Hjælp[redigér | redigér wikikode]

Sætningsanalyse[redigér | redigér wikikode]

For at kunne sætte komma mellem forskellige sætningstyper, skal man kunne identificere sætninger i en tekst. Ved analyse af sætningen kan man finde ud af, hvor de forskellige sætningsled er, først og fremmest udsagnsled (O) og grundled (X):

Han er bange for hunde, der er store
X O X O

Tidligere kommaregler[redigér | redigér wikikode]

Grammatisk komma[redigér | redigér wikikode]

Der er komma både før og efter ledsætninger. Fra 1992 kaldtes denne metode for "traditionelt komma". Reglerne svarer stort set til de nuværende, hvis man vælger at sætte startkomma.

Nyt komma[redigér | redigér wikikode]

Der er komma efter ledsætninger, men som hovedregel ikke før. Nyt komma kaldes sommetider også "enhedskomma". Reglerne svarer stort set til de nuværende, hvis man vælger ikke at sætte startkomma.

Pausekomma[redigér | redigér wikikode]

Der er kun i særlige tilfælde komma ved ledsætninger.

Idiotkomma[redigér | redigér wikikode]

Betegnelse for en særlig gruppe fejlanbragte kommaer. Idiotkommaer er kommaer, der automatisk sættes foran "at", "der" og "som" – som regel fordi brugeren ikke tager højde for disse ords funktion i den konkrete sætning.

Almene kommateringsprincipper[3][redigér | redigér wikikode]

Aristoteles trykt af Aldus Manutius, 1495–98 (Libreria antiquaria Pregliasco), Torino.

Kommatering bruges i mange sprog. Man kan skelne mellem de to grundprincipper: logisk-semantisk kommatering, som bruges i fx engelsk, svensk, fransk og spansk, og grammatisk kommatering, som bruges i fx tysk, finsk og slaviske sprog. Det logisk-semantiske princip drejer sig om at markere tekstens indholdsmæssige opbygning og modsvarer de lydlige markeringer i talesproget. Det grammatiske princip markerer først og fremmest grammatiske inddelinger i teksten. Der sættes normalt flere kommaer som følge af grammatiske kommaprincipper end logisk-semantiske principper.

Den ældste kommatering følger logisk-semantiske principper, mens det grammatiske princip opstod i de tysktalende lande i 1500-tallet og bredte sig med bogtrykkerkunsten til Danmark, hvor det lige siden har været dominerende. Det nu afskaffede pausekomma hører derimod til de logisk-semantiske systemer og har forholdsvis frie regler, mens det nye komma er et logisk-semantisk system, men med faste regler. De nuværende regler kan siges at være en kombination.

Kommaets historie[redigér | redigér wikikode]

Aristofanes fra Byzantium (omkring 257 f.Kr - 180 f.Kr) [4] opfandt et system af theséis (latin: distinctiones), der adskilte tekstafsnit og oplyste, hvor lang pausen skulle være efter et afsnit ved højtlæsning. Aristofanes var hovedbibliotekar i Alexandria og regnes som tegnsætningens far. Han benyttede et system af prikker: De længste afsnit (periodos) endte med en prik højt oppe; et mellemlangt afsnit (colon) med en prik langt nede (.), og et kort afsnit (comma) med en prik midt mellem højt og lavt (·). [5]

Kommaet i sin moderne skikkelse udviklede sig fra en skråstreg (/) benyttet fra 1200- til 1600-tallet for at beskrive en pause. Skråstregen (/) sank med tiden længere ned (/), og endte med at stå lidt under midterniveauet, som vi stadig ser det i dag på et komma (,). Det moderne komma blev først benyttet af typografen Aldus Manutius (født i 1450 i Sermoneta ved Rom, død i februar 1515 i Venedig), og kaldes iblandt "halvcirkulært komma". [6]

Komma i en retssag[redigér | redigér wikikode]

I 1916 blev den irske separatist Roger Casement dømt til døden for landsforræderi og henrettet ved hængning. Han stod tiltalt for at have brudt Treason Act fra 1351. Gennem årene var det ældgamle pergament åbnet og foldet så mange gange, at dommerne ikke helt kunne skelne, hvad der var pennestrøg, og hvad der var brudlinjer. Casements sagførere hævdede, at loven ikke kunne anvendes mod ham, men kun omhandlede kupforsøg planlagt på De britiske øer. (Casement havde opholdt sig i Tyskland, da planerne for oprøret i Dublin blev lagt, og var dermed ingen landsforræder ud fra lovens ordlyd.) Denne argumentation var baseret på, at et mærke i lovteksten var et komma, der formede sætningen, så denne tolkning fremkom. Mod retssagens slutning sad to dommere i flere timer og studerede med lup to udgaver af den originale lovtekst, men konkluderede med, at forsvarerne måtte have taget fejl: "Vi tror, der var et afbrud, ikke markeret med en pen, men som et resultat af sammenfoldning gennem seks århundreder." [7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Storied Words: The Writer's Vocabulary and Its Origins - Jeff Jeske - Google Bøker
  2. ^ Retskrivningsordbogens kommaregler fra 3. udgave, 4. oplag, 2005. Sproget.dk.
  3. ^ 'Kommatering' i Den Store Danske Encyklopædi, ajourført udgave fra Gyldendals DVD leksikon, 2006.
  4. ^ Aristophanes Of Byzantium | Greek critic and grammarian | Britannica.com
  5. ^ Points to Ponder - November 1994
  6. ^ "The full stop had already arrived as the mark to end a sentence so a comma could not simply be a dot on the line, but, by the addition of a tail, Aldus gave the world a punctuation mark that the world has seen fit to keep. Aldus’s comma, sometimes called the ‘semicircular comma’, was a flexible and useful shape," citeret fra: http://www.englishproject.org/april-and-comma
  7. ^ Bjørn Godøy: Dobbeltspil (s. 213), forlaget Spartacus, Oslo 2016, ISBN 978-82-430-1040-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: