Spring til indhold

Akkolade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Akkolader

En akkolade (i daglig tale tuborgklamme og variationer deraf) er et skrifttegn. Dansk Sprognævn anbefaler tuborgklamme som benævnelse for tegnet i ikke-musiske sammenhænge.

Formålene med tegnet er hovedsageligt tekniske, og deraf må især nævnes:

  • Datalogi – til at definere et lokalt scope i mange programmeringssprog
  • Matematikken – til gruppering af udtryk i matematiske ligninger, eller til angivelse af tællelige mængder.
  • Musikken – til markering af en sammenhæng mellem nodesystemer, f.eks. højre- og venstrehånds nodesystemer i klaversatser.

På engelsk hedder tegnet braces eller curly brackets.

Akkolade i matematisk brug

[redigér | rediger kildetekst]

Angivelse af en mængde på ufuldstændig listeform:

N = {1,2,3,4,5...}

Akkolade i musikken

[redigér | rediger kildetekst]

Akkolade bruges her til at angive klaverets højre- og venstrehåndssystemers sammenhæng, mens sangernodens tilknytning her må nøjes med markering med lodrette taktstreger.

Første to takter af en traditionel børnesang.

Akkolade indenfor it

[redigér | rediger kildetekst]

Programstump i programmeringssproget C:

#include <stdio.h>

int main()
{
    printf("Hej verden!\n");
    return 0;
}

Hvorfor akkoladen kaldes en væltet tuborg

[redigér | rediger kildetekst]

Det danske navn, tuborgklammen, er et eksempel på, hvordan et kendetegn ved et produkt kan svinge over til at være et begreb. I forbindelse med deres markedsføring benytter bryggeriet Tuborg en parasol, der netop har form som en akkolade. Firmabilernes førerhus og firmaets hestetrukne vogne, som man tidligere ofte så i gadebilledet i København, har en overdækning som set fra siden kan minde om et vandretliggende akkoladetegn. Resultatet er blevet, at den lodrette akkolade også kaldes en væltet tuborg.