6. økumeniske koncil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

6. økumeniske koncil (eller de trullanske konciler) var to konciler i Konstantinopel i Kuppelsalen (trullos [græsk] = kuppel) på det kejserlige slot 680 og 692.

Det første af disse konciler, det 6. økumeniske, behandlede monoteletismen og udtalte, under dogmatisk påvirkning fra Roms side, en fordømmelse af denne lære, idet man fastholdt, at Kristus havde to viljer. Det andet koncilium skulle supplere det 5. og 6. økumeniske koncilium, hvorfor det fik navnet "quinisextum" (latin), idet man ønskede at vedtage fælles regler for kirkeforfatning og kirketugt, regler, som var nødvendiggjorte ved de foregående koncilers mere dogmatiske bestemmelser.

Man vedtog på koncilet 102 regler (canones), af hvilke mange var ældre bestemmelser fra Østens kirke, idet de orientalske biskopper på denne måde søgte at hævde Østens Værdighed over for Rom, der havde behersket det første trullanske koncil.

Blandt koncilets bestemmelser var i øvrigt følgende: Præster, som ved deres ordination var gifte, måtte vedblive at leve i ægteskab; Konstantinopels patriark fik rang efter Paven og hegemoniet over Østen; nydelsen af det kvalte forbydes, fordi sjælen er i blodet, og ligeledes forbydes faste om lørdagen. Men paven ville ikke godkende det andet trullanske koncil, og specielt de her nævnte bestemmelser forkastede han absolut. Derfor blev det andet trullanske koncil ikke noget økumenisk koncilium, men kun et orientalsk.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.