Aage Henriksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aage Henriksen
Født 25. april 1921 Rediger på Wikidata
Død 25. november 2011 (90 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litterat Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aage Henriksen (født 25. april 1921Frederiksberg, død 25. november 2011[1]) var en dansk litteraturforsker. Han var far til Morten Henriksen.

Henriksen blev dr.phil. på afhandlingen Kierkegaards Romaner (1954), og i 1968 blev Henriksen professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, hvilket han var frem til sin pensionering i 1990. Han var en usædvanlig skikkelse i den akademiske verden, og venskabet med Karen Blixen i tidsrummet 1953-61 prægede hans forskningsinteresse og undervisning, der ofte var fokuseret på temaer som bevidsthedsudvidelse, individuation og esoterisk visdom. Hans møde med Blixen er bl.a. beskrevet i De ubændige (1984), og hans ønske om at kunne beskrive sine erfaringer førte ham til Goethe.

Hans interesseområde har ud over Blixens og Søren Kierkegaards forfatterskaber bl.a. været romantikken, f.eks. Den rejsende. Otte kapitler om Baggesen og hans tid (1961) om Jens Baggesen m.fl. Andre genkommende forfattere i hans forfatterskab er N.F.S. Grundtvig, Sophus Claussen og Henrik Ibsen.

Aage Henriksen var sammen med Johan Fjord Jensen grundlægger af tidsskriftet Kritik (1967), ligesom hans kreds også var den drivende kraft bag udgivelsen af en firebinds Ideologihistorie (1975-76).

Henriksen døde i 2011 og blev bisat fra Humlebæk Kirke.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]