Aage Henriksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel handler om en dansk litteraturforsker. For politikeren med samme navn, se Aage Henriksen (politiker).
Aage Henriksen
Født 25. april 1921 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 25. november 2011 (90 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litteraturforsker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aage Henriksen (født 25. april 1921Frederiksberg, død 25. november 2011[1]) var en dansk litteraturforsker. Han var far til digteren Morten Henriksen.

Henriksen blev dr.phil. på afhandlingen Kierkegaards Romaner (1954), og i 1968 blev han professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, hvilket han var til sin pensionering i 1990. Han var en usædvanlig skikkelse i den akademiske verden, og hans venskab med Karen Blixen 1953-61 prægede hans forskning og undervisning, der ofte var fokuseret på temaer som bevidsthedsudvidelse, individuation og esoterisk visdom. Hans møde med Blixen er bl.a. beskrevet i De ubændige (1984), og hans ønske om at kunne beskrive sine erfaringer førte ham til Goethe.

Hans interesseområde har ud over Blixen og Søren Kierkegaards forfatterskaber været romantikken, f.eks. Den rejsende. Otte kapitler om Baggesen og hans tid (1961) om Jens Baggesen m.fl. Andre forfattere i hans forfatterskab er N.F.S. Grundtvig, Sophus Claussen og Henrik Ibsen.

Aage Henriksen var sammen med Johan Fjord Jensen grundlægger af tidsskriftet Kritik (1967), ligesom hans kreds var den drivende kraft bag udgivelsen af en firebinds Ideologihistorie (1975-76).

Henriksen døde i 2011 og blev bisat fra Humlebæk Kirke.

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]